Forskel mellem versioner af "Sergej Prokofjev"

48 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
sproglige rettelser
m (r2.5.2) (robot Ændrer: be-x-old:Сяргей Пракоф’еў)
(sproglige rettelser)
[[Fil:Sergei Prokofiev 02.jpg|thumb|200px|Sergej ProkofievProkofjev i New York, 1918]]
[[Fil:1991 CPA 6314.jpg|thumb|200px|[[Frimærke]] fra [[Sovjetunionen]] udgivet i anledning af 100-årsdagen for ProkofievsProkofjevs fødsel (1991)]]
'''Sergej Sergejevitj Prokofjev''' ([[27. april]] [[1891]] – [[5. marts]] [[1953]]) var en [[Rusland|russisk]] [[komponist]] af [[klassisk musik]].
Fra 1918 til 1932 levede han for det meste i [[Frankrig]].
Sergej Sergejevitsj Prokofjev blev født i Sontsovka (nåværende Krasne i [[Donetsk oblast]]), [[Ukraina]] som enebarn. Hans mor var [[pianist]], og hans far en relativt velstående jordbrugsingenør.
 
Prokofjev kom ind på konservatoriet i [[St. Petersburg]] i [[1904]], som trettenårig. Allerede som sekstenårig i [[1907]] skrev Prokofjev sin første pianosonate. I [[1912]] blev hans første pianokonsertpianokoncert fremført.
 
I [[1916]]-[[17]] skrev Prokofjev [[Symfoni nr. 1 (Prokofjev)|sin første symfoni]]. Denne var inspireret af [[symfoni]]erne tilaf [[Østrig|østrigeren]] [[Joseph Haydn]], og fik navnet «"''Den klassiske''»". Denne symfoni blev en stor succes, og regnes i dag blandt Prokofjevs mest kendte værker.
 
Prokofjev forlod Rusland lige efter [[Den russiske revolution]]. Efter et kort ophold i Japan drog han videre til [[USA]] og Europa ([[Tyskland]] og [[Frankrig]]). Hans exileksil havde dog ikke politiske årsager men kunstneriske: han anså, at uroen efter revolutionen ikkeeikke gav ham den arbejdsro, han havde behov for<ref>{{cite book |last=Prokofiev |first=Sergei |authorlink= |coauthors= |editor=S. Shlifstein |others=Rose Prokofieva (translator) |title=Sergei Prokofiev: Autobiography, Articles, Reminiscences |origdate= |origyear=1960 |origmonth= |url= |format= |accessdate= |accessyear= |accessmonth= |edition= |series= |volume= |date= |year=2000 |month= |publisher=The Minerva Group, Inc. |location= |language= |isbn=0898751497 |oclc= |doi= |id= |pages=50 |chapter= |chapterurl= |quote= }}</ref>). Først i [[1936]] vendte han tilbage til et [[Stalin]]-styret Sovjet. Det er uklart hvorfor, Prokofjev valgte at vende tilbage til hjemlandet, menog han opgav selv hjemve som den vigtigste årsag.
 
Prokofjev var en usædvanlig mangesidig komponist og komponerede inden for de fleste sjangregenrer: både [[opera]]er, [[ballet]]ter, oratorier, filmmusik, [[symfoni]]er, kammermusik, [[sonate]]r og koncerter. Han studerede komposition hos blandt andre [[Nikolaj Rimskij-Korsakov|Rimskij-Korsakov]] ved konservatoriet i [[St. Petersburg]]. Prokofjev var desuden kendt som en fremragende pianist og blev belønnet med førstepræmie i klaverspil ved konservatoriet, da han fremførte sin klaverkoncert nr. 1.
 
[[Fil:Piano Concerto No. 2, I cadenza, Prokofiev.png|thumb|left|upright=2.0|Fra kadancen til første sats i Prokofjevs koncert for klaver og orkester nr. 2]]. Prokofjev skrev en række dagbøger og et betydelig selvbiografisk materiale. Han skrev selv historien til «''Peter og ulven''». Han underviste i komposition.
 
I [[1941]] måtte Prokofjev forlade sin [[Spanien|spanskfødte]] kone Lina, da det blev forbudt for sovjetiske borgere at være gift med udlændinge. Lina blev senere sendt til [[Sibirien]], anklaget for «"[[spionage]]»". Hun blev dømt til 20 års fængsel, men efter Stalins død blev hun frigivet og udvist fra Sovjetunionen. Prokofjev blev gift igen med Mira Mendelson.
 
I [[1944]] kom Prokofjev med sin 5. symfoni. Denne er sammen med den første symfoniensymfoni højdepunkter blandt Prokofjevs symfonier. Disse to værker er imidlertid temmelig forskellige, der den første er et lille og «"enkelt»" værk er den femte et værk af en helt anden skala.
 
De sidste år af sit liv var Prokofjev stærkt plaget af dårligt helbred. Fra og med [[1948]] blev han desuden udsat for stærk kritik fra de stalinistiske kulturmyndigheders side og blandt andet beskyldt for formalisme. Til trods for dette lykkedes det ham at skabe nogen af sine bedste værker, som f.eks. ''Sinfonia Concertante'' (for [[cello]] og orkester) og balletten «"''Stenblomsten''»".
 
== Musik ==
* Otte [[opera]]er, fx: ''Kærligheden til de tre appelsiner'', ''Krig og fred''.
* Syv [[ballet]]ter, fx: ''Romeo og Julie'' opus 64 (1936), ''Askepot'', ''Den fortabte søn''.
* Syv [[symfoni]]er, fx: ''Symfoni nr. 1'' opus 25 (1917), ''Løjtnant Kijé'' opus 60 (1934), ''Klaverkoncert nr. 3'' opus 26 (1921).
* Filmmusik, f.eks.: ''Løjtnant Kisje'', som han omskrev til en orkestersuite, opus 60 (1934),
 
 
== Værkfortegnelse (ufuldstændig) ==
* 1952 - ''Krig og fred'', opera
 
Hans mest kendte musikstykker er formentlig ''[[Peter og Ulven]]'', sonsom er et musikalsk eventyr, lavet med det formål at lære børn instrumenterne at kende, ''[[Romeo og Julie]]'', hans violinkoncerter samt ''[[Symphonie Classique]]''.
 
== Afledt inspiration ==
 
Fra den rytmiske musik vil mange kende Prokofjev fra et arrangement af Gordon Sumner, kaldet [[Sting]], der satte tekst til, arrangerede og fremførte et tema fra Prokofjevs ''Løjtnant KijéKisje'' under titlen ''Russians''. Også popguppen [[Emerson, Lake and Palmer]] hentede et tema herfra anvendt i sangen ''I Believe In Father Christmas''.