Svend Poulsen Gønge: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Nica (diskussion | bidrag) m let omrokering af billeder |
||
Linje 1:
'''Svend Poulsen Gønge''' ([[1610]] - [[1679]]) var en [[danmark|dansk]] [[friskytte|friskyttekaptajn]], der i omkring [[1645]] fik tilnavnet Gøngehøvdingen, som leder af [[snaphane]]rne i de dansk-svenske krige i 1600-tallet.
[[Billede:Svend der afvæbner en svenske soldat.jpg|right]]Han blev født enten i (Göinge) herred på grænsen mellem [[Skåne]] og [[Halland]]. Fødselsåret er ukendt, men på basis af en oplysning om, at han skal have deltaget i 30-årskrigen under [[Christian 4.]], sættes det normalt til 1608 - 1610. I en årbog fra 1926 skriver Pastor Torsten Lundberg fra Glimagre, at man mener at Svend Poulsen var husmandssøn fra Birkebjerg ([[Skeinge]] ved [[Skeingesøen)]].▼
▲Han blev født enten i (Göinge) herred på grænsen mellem [[Skåne]] og [[Halland]]. Fødselsåret er ukendt, men på basis af en oplysning om, at han skal have deltaget i 30-årskrigen under [[Christian 4.]], sættes det normalt til 1608 - 1610. I en årbog fra 1926 skriver Pastor Torsten Lundberg fra Glimagre, at man mener at Svend Poulsen var husmandssøn fra Birkebjerg ([[Skeinge]] ved [[Skeingesøen)]].
Han deltog i [[1625]] i Trediveårskrigen, som soldat i den Hallandske gardé. I 628 var han underkorporal i fynske regiment under [[Holger Rosenkrantz]]. Da krigen sluttede i [[1629]] fik Svend rang som korporal ved fodfolk. Hans utrolige viden om krigsførelse gjorde ham til taktiklægger under Oberst Holger Rosenkrantz, der opererede i Holland. Efter et par år i nederlandsk krigstjeneste, vendte han hjem, giftede sig og bosatte sig i [[Halland]].
Line 12 ⟶ 9:
I [[1657]] var han kaptajn over en [[eskadron]] [[dragon]]er, som kæmpede mod svenskerne i grænseegnene mellem [[Skåne]] og [[Halland]]. Her omtales Svend Poulsen i en svensk indbretning fra 1657 som ''den bortrømte, menederske borger og hallandske rebel - Svend Påvelsen''. I den periode hvervede han soldater, skaffede efterretninger og tog fanger i passene på [[Hallands Ås]] indtil svenskerne splittede kompagniet. På [[Sjælland]] kæmpede han i slutningen af 1657-[[1658]]. Aftakket april 1658 men udsendt som partisanleder (især øst- og sydsjælland) mod svenskerne ved begyndelsen af Københavns belejring i 1658. Især kæmpede Svend Poulsen indædt bl.a. ved [[Kronborg]] i august [[1658]]. Fra sommeren [[1658]] til vinteren [[1659]] kæmpede Svend sammen med både Gønger og Partisaner mod de svenske styrker fra Præstø til Køge. Han flygtede til [[Nyord]] og [[Møn]] og vendte tilbage til København i 1659.
[[Billede:Svend og Ib.jpg|left]]Som tak for indsatsen fik han i 1661 overladt brugen af [[Lundbygaard]], som han senere fik som ejendom sammen med en gård i [[Snesere]], men han fortsatte som spion for kongen i Skåne. I 1673 måtte han forlade gården og fik en lille [[årpenge]].
I 1675 ved begyndelsen af [[Skånske krig]] findes han som landkaptajn på [[Stevns]] og han var i hele krigen 1675-79 med som dansk officer; han fik majorspatent i 1676 (major til fods 13. juli 1676). I begyndelsen af den [[Skånske Krig]] i [[1676]] er han major og tilbyder at hverve et kompagni dragoner i Skåne, men bliver syg i november, og siden hører man ikke mere fra ham.
Derefter flyttede han ind i Lundby Gildehus i [[1679]], og døde tidligst i 1679 og senest i [[1691]] (hvor han omtales som Svend salig).
==Litteratur==
Line 23 ⟶ 21:
* [[Carit Etlar|Etlar, Carit]]: ''Gjøngehøvdingen'' (1853)
* [[Carit Etlar|Etlar, Carit]]: ''Dronningens Vagtmester'' (1855)
==Film==
Line 38 ⟶ 37:
== Kilde: ==
| |||