Lady Jane Grey: Forskelle mellem versioner

Jane havde en vanskelig barndom. Frances Brandon var en grov, grusom, og herskesyg kvinde, som følte, at Jane var for svag og blid til denne verden. Så derfor holdt Frances hende under en streng disciplinær ordningorden. Datterens mildhed og ro, irriterede Frances, der forsøgte at gøre barnet mere ”hård” med regelmæssigregelmæssige prygl. Blottet for ensin mors kærlighed og forståelse, brugte Jane bøger som trøst, og hurtigt mestrede hun færdigheder inden for kunst og sprog, men hun følte, at hun intet kunne gøre for at imponere og føle sig velkommen hos hendessine forældre.

Til en besøgende, Cambridge Scholar Roger Ascham, vejleder tilfor Lady Elizabeth, sagde hun:

I 1546, da Jane bare var 10 år gammel, blev hun sendt tilbort for at leve sammen medhos den 35-årige Katherine Parr, som var gift med kong Henry VIII i 1543. Dronning Katherine var en varm og kærlig kvinde, der tog den unge Jane under sine vinger. Jane, der aldrig havde oplevet nogen demonstration afudvist kærlighed fra hendessin egen mor, solede sig i de varme følelser hun modtog fra hendessin tante Katherine og blomstrede tilop som en fin ung kvinde. Hun lærte også hendessine kongelige fætre og kusiner, Edward, Mary, og Elizabeth at kende.

Efter at kong Henry VIII døde, blev Catherine Parr gift med Thomas Seymour, Baron Seymour af Sudeley. Desværre, døde Catherine kort efter fødslen af hendes eneste barn, Mary Seymour, og derforderved bliver den unge Jane endnu en gang forladt. Thomas Seymour foreslog, at Jane skulle blivegiftes giftbort til den for nyligt kronetkronede kong [[Edward VI]] af England,. menMen Thomas' bror, Edward Seymour, Duke of Somerset, der regerede som Lord Protektor, havde allerede arrangeret enet kampforhold formellem kongen omog Prinsesse Elisabeth af Frankrig, datter af [[Henrik 2. af Frankrig]].

Med to modstridende mål, blev Seymour brødrene involveret i en magtkamp. Men dendet var først og fremmest på grund af et dårligt helbred ihos den unge konge, at ægteskabet mellem Edward og Jane aldrig fandt sted. Seymour brødrene blev i sidste ende begge anklaget for forræderi og henrettet. Jane blev i stedet tilbudt at blive gift med Lord Hertford, den ældste søn af den seneste Duke of Somerset. Men igangværende forhandlinger mellem hendes mor, Frances Brandon, og Northumberland førte til et påtænktarrangeret ægteskab med Lord Guilford Dudley, søn af den nyligt magtfulde Duke. Parret blev gift, på Durham House, i et dobbelt bryllupdobbeltbryllup med Janes søster Catherine og Lord Herbert, søn af Lord Pembroke, den 21. maj 1553. Efter Edwards død skulle kronen (efter planen) gives videre til Jane og hendes slægt. Hvis Jane da ikke fik nogen børn skulle den gives til Elizabeths slægt. Hvis det samme skerskulle ske for Elizabeth, at hun dør uden at havde nogle arvinger, vilville kronen ikke gives til Frances Brandon, men til en tilfældigvilkårlig af de mandlige børn hun har fået på det pågældende tidspunkt. Hvis Frances ingen drenge fik, skulle kronekronen gives til en af de mandlige børn, Jane måtte have. Da Edward døde i 1553, 15 år gammel, overtager Jane hans plads.

Men efter kun 9 dage på tronen, blev Jane og Lord Guilford Dudley begge anklaget for højforræderi, sammen med to af Dudleys brødre. Deres retssag fandt sted ved en særlig kommission, der fandt sted den 13. november 1553, på Guildhall i City of London. Kommissionen blev ledet af Sir Thomas Hvid, Lord [[Borgmesteren i London|Mayor af London]], og bestod af Edward Stanley, Earl of Derby og John Bourchier, Earl of Bath. Begge tiltalte blev fundet skyldige og dømt til døden. Jane måtte selv vælge om hun ville [[Brænding på bål|brændes til døden]] (den traditionelle engelske straf for forræderi begået af kvinder) på Tower Hill eller [[Halshugning|halshugges]] i [[Tower of London]].

Om morgenen den 12. februar 1554, fandt myndighederneblev Dudley hentet på hanssit værelse i Tower of London og deblev førte hamført til det offentlige henrettelsessted på Tower Hill, oghvor derhan blev han halshugget. En hest og vogn bragte hans lig tilbage til Tower of London, hvor Jane forblev somvar fange. Jane blev derefter taget ud til Tower Green, inde i Tower of London, og halshugget i det private område. Jane havde ønsket til at gå til sin død med værdighed, men da hun havde bind for øjnene kunne hun ikke at finde blokken med sine hænder og hun begyndte at gå i panik og råbte: "Hvad skal jeg gøre? Hvor er den?" En ukendt, eventuelt Feckenham, hjalp hende med at finde frem til blokken og derforderved beholdt hun sin værdighed. Med sit hoved på blokken, udtalte Jane sine sidste ord: "Herre, i dine hænder jeg trygt kan hvile min ånd!" Hun blev derefter halshugget. Henry, Janes far, blev henrettet en uge efter Jane, den 19. februar 1554. Blot tre uger efter sin mands død og ikke engang en måned efter hendessin datters, chokerede Frances Brandon den engelske domstol ved at gifte sig med the Master of the Horse, Chamberlain, Adrian Stokes. Nogle historikere mener, at hun har valgt at gøre dette for at holdelægge afstand fratil sin tidligere status. Hun varblev fuldt ud benådet af Mary og fik lov til at leve ved retten med hendessine to overlevende døtre. Hun er ikke kendt for at have nævnt Jane nogensinde igen og var tilsyneladende så ligeglad med sit barn i døden, som hun havde været i livet.