Rutensk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) første gem for afprøvning af iw |
PerV (diskussion | bidrag) ny |
||
Linje 1:
{{Infoboks sprog
|navn = Ruthensk
|indfødtnavn = руский языкъ<ref>А. И. Журавский. [http://www.philology.ru/linguistics3/zhuravsky-78.htm Деловая письменность в системе старобелорусского литературного языка // Восточнославянское и общее языкознание.] — Moscow, 1978. — P. 185—191</ref><ref>Мечковская Н. Б. Социальная лингвистика: Пособие для студентов гуманит. вузов и учащихся лицеев. — 2-е изд., испр. — Moscow: Аспект-Пресс, 2000. P. 106</ref><ref>[http://kamunikat.fontel.net/www/knizki/brama/prastora/prastora_01.htm Языковая ситуация в Беларуси: этические коллизии двуязычия] // Сацыякультурная прастора мовы (сацыяльныя і культурныя аспекты вывучэння беларускай мовы): На бел. і рус. мовах / С. Ф. Іванова, Я. Я. Іваноў, Н. Б. Мячкоўская. — Minsk: Веды, 1998.</ref><ref>Лариса Пуцилева (Болонский университет). Между Польским королевством и Российской империей: поиски национальной идентичности в белорусской поэзии // Contributi italiani al 14. congresso internazionale degli Slavisti: Ohrid, 10-16 settembre 2008 / a cura di Alberto Alberti ... [et al.]. — Firenze: Firenze University Press, 2008. [http://www.fupress.com/Archivio/pdf%5C2753.pdf] P. 202</ref><ref>Ольга Лазоркина. [http://evolutio.info/index.php?option=com_content&task=view&id=1380&Itemid=215 Дипломатическая деятельность канцелярии Великого княжества Литовского в XVII в.] // Журнал международного права и международных отношений 2008 — № 1</ref><ref>According to works of the Urkainian linuist P. Plushch, Ukrainian writers of 16th-17th centuries called ''Ruthenian language'' as ''русский языкъ''</ref>
|region = [[Østeuropa]]
|talere = ikke opgjort (sprogfamilie)
|stammefarve = indoeuropæisk
|fam1 = [[Indoeuropæisk]]
|fam2 = [[Balto-Slaviske sprog|Balto-Slavisk]]
|fam3 = [[Slaviske sprog|Slavisk]]
|fam4 = [[Gammel østslavisk sprog|Gammel østslavisk]]
|iso1 = (ingen: sprogfamilie)
|iso2 = sla<br/><small>(kode for flere slaviske sprog)</small>
|iso3 =
|uddød = Udviklede sig til [[Hviderussisk (sprog)|hviderussisk]], [[ukrainsk (sprog)|ukrainsk]] og [[Rusinsk (sprog)|rusinsk]].
}}
'''Ruthensk''' (se [[#andre navne|andre navne]]) er et [[Østslaviske sprog|østligslavisk]] sprog, der taltes i [[Storfyrstendømmet Litauen]] og senere i de østslaviske områder i [[den polsk-litauiske realunion]].
[[Sprogforskning|Sprogforskere]] er ikke enige om ruthensk var et særskilt sprog eller en vestlig dialekt af [[Gammel østslavisk sprog|gammel østslavisk]], men der er enighed om at ruthensk er tæt forbundet med gammel østslavisk. Gammel østslavisk blev
== Andre navne ==
I moderne tekster bliver ruthensk undertiden omtalt som "gammel hviderussisk" ({{Lang-be|Старабеларуская мова}}, {{lit|starabiełaruskaja mova}}) og "gammel ukrainsk" ({{Lang-uk|Староукраїнська мова}}, {{lit|staroukrajinska mova}}). Ruthensk var
[[Fil:Rus-1389-lg.png|300px|left|thumb|Kort over udbredelsen af ruthensk ("западнорусский") i Østeuropa i 1389]]
På den anden side findes der en skole
[[Fil:Ethnographic map of Slavs, Lubor Niederle.JPG|300px|left|thumb|Kort over udbredelsen af ruthensk ("западнорусский") i Østeuropa i 1389.<br/>▼
=== Navne i samtiden ===
*''
** (Variant) ''
*''Litauisk'' ({{lang-ru|Литовский язык}}), muligvis kun af samtidigemokvitter, også af Zizaniy (slutningen af 1500-tallet) og Pamva Berynda (1653)
=== Moderne navne ===
*''(gammel)
*''(gammel)
*''(gammel)
*''Litauisk-
*''Litauisk-
*''Russisk-
Bemærk, at ISO
=== Forskellen mellem
Da [[østeuropa]] gradvist frigjorde sig fra det [[Mongolske kejserdømme#Efter Kublai Khan|mongolske]] herredømme i 1300-tallet, udråbte fire prinser sig til storfyrster. To af disse, [[Storfyrste af Moskva|Storfyrsten af Moskva]] og [[Litauens regenter|Storfyrsten af Litauen]], begyndte at samle de østslaviske områder. Dette resulterede i to separate hovedsageligt østslaviske stater, [[Storfyrstendømmet Moskva]], som i sidste ende udviklede sig til det [[russiske imperium]], og [[Storfyrstendømmet Litauen]], som stort set dækkede områderne i det moderne [[Hviderusland]], [[Ukraine]] og [[Litauen]] og senere blev forenet med [[Polen]] i [[den polsk-litauiske realunion]]. Sprogligt fortsatte begge stater med at bruge skriftsproget fra [[Kievriget]], men på grund af den store indflydelse af [[Polsk (sprog)|polsk]] i vest og [[Oldkirkeslavisk|kirkeslavisk]] i øst, udvikledes gradvist to forskellige skriftsprog: ruthensk i [[Storfyrstendømmet Litauen]] og Den polsk-litauiske realunion, og [[gammel russisk]] i [[Storfyrstendømmet Moskva]]. Begge sprog blev kaldt ''Ruskij'' (af Rus') eller ''Slovenskij'' (af slavisk) kun når der var behov for at skelne mellem skriftsproget i storfyrstendømmet Moskva og storfyrstendømmet Litauen kaldtes det første ''Moskovskij'' ({{lang-da|~moskovitisk}}), og det sidstnævnte ''Lytvynskij'' ({{lang-da|~litauisk}}).
==Fortsat polsk indflydelse==
Med [[Lublinunionen]] i 1569, kom de sydlige områder af Storfyrstendømmet Litauen under direkte administration af den polske krone, mens de nordlige dele bevarede en vis grad af selvstændighed. Det er muligt, at dette resulterede i forskelle med hensyn til ruthensk status som officielt sprog og intensiteten af den polske indflydelse på ruthensk. Men i begge dele af realunionen beboet af østslaver, forblev ruthensk ''[[lingua franca]]'', men blev gradvist erstattet af polsk som skriftsprog, i religiøse diskussioner og officielle dokumenter.
==Nye nationale sprog==
▲[[Fil:Ethnographic map of Slavs, Lubor Niederle.JPG|300px|left|thumb|
{|
|{{Farveboks|#336600}}<br/>[[Rusinsk (sprog)|Rusinsk]] og [[Ukrainsk (sprog)|Ukrainsk]]
|{{Farveboks|#
|{{Farveboks|#
|}
Etnografisk kort over de slaviske folkeslag udarbejdet af tjekkiske etnograf Lubor Niederle, der viser territoriale grænser af slavisk sprog i Østeuropa i midten 1920's.]]
Med [[romantikken]] ved 1800-tallets begyndelse, bredte hviderussisk og ukrainsk skiftsprog sig, byggende på det bredt talte sprog, med få referncer til det ruthenske skriftsprog. Samtidigt bevarede russisk indflydelse fra [[Oldkirkeslavisk|kirkeslavisk]] "høj ordforråd", således er de mest slående leksikale forskelle mellem russisk på den ene side og hviderussiske og ukrainske på den anden side den langt større andel af "slavonisme" i russisk og "polonisme" i de andre.
▲På den anden side findes der en skole mente, at [[gammel belarussiske]] og [[gammel ukrainsk]] skal betragtes som separate historiske sprog.
Forskellen mellem skiftligt ruthensk og de efterfølgende skriftsprog kan umiddelbart ses i moderne hviderussisk og ukrainsk retskrivning.
▲*''Ruthenske'' (Gammel belarussiske: руски езыкъ) - af Samtidige, men generelt ikke i moderne berberænder .<!-- 1588 роздел 4, артыкул 1, тамсама, напр, 1 / 33, літары <э. > і <ы> для Бунчыча ->
▲** (Variant)''Simpel rutheniske''eller''simple tal''(Gamle belarussiske: простый руский (язык) eller простая молва) - udgiver Grigoriy Khodkevich (16. århundrede).
Afbrydelsen af den skriftlige tradition var især udtalt for hviderussisk: I den polsk-litauiske realunion, havde polsk stort set har erstattet ruthensk som administrativt og litterært sprog. Hviderussisk overlevede kun som talesprog på landet, næsten uden skriftlig tradition indtil midten af 1800-tallet.
▲*''(gammel) rutheniske''- moderne kollektiv navn, der dækker både gammel belarussiske og gammel ukrainsk, brugt af det 20. Aarh. Litauisk, også mange polske og engelske forsker.
▲*''(gammel) West russisk'', sprog eller dialekt ({{lang-ru | (Древний) западнорусский язык}}, {{lang-ru | (Древнее) западнорусское наречие}}) - hovedsagelig af tilhængere af Begrebet Proto-russiske fase, esp. siden slutningen af det 19. århundrede, f.eks ved [[Yefim Karskiy | Karskiy]], [[Aleksey Shakhmatov | Shakhmatov]].
▲*''(gammel) belarussiske''(sprog) - sjældent i moderne berberænder. Også [[Juraj KRIZANIC | Kryzhanich]]. Den denotation''belarussiske''(sprog) ({{lang-ru | белорусский (язык)}}), når der henvises''både''til det 19. århundrede sprog og Middelalder sprog var blevet anvendt i værker af det 19. cent . Russiske forskere [[Fjodor Buslayev]], Ogonovskiy, Zhitetskiy, Sobolevskiy, Nedeshev, Vladimirov og belarussiske nationalister, såsom [[Yefim Karskiy | Karskiy]].
▲*''Litauisk-russiske''({{lang-ru|литовско-русский}}) - med 19 pct. Russiske forskere Keppen, ærkebiskop Filaret, Sakharov, Karatayev.
▲*''Litauisk-slaviske''({{lang-ru|литово-славянский}}) - med 19 pct. Russiske forsker [[Baranovskiy]]<ref name=Naevnt/>.
▲*''Russisk-polske''eller endog''polsk dialekt''- Shtritter, polsk forsker [[Samuel Bogumił Linde]], polsk forfatter Wisniewski. Især var den definition blevet anvendt, selv når henvisninger til Skaryna's oversættelse af Bibelen.
I modsætning til hviderussere og østlige ukrainere, beholdt de vestlige ukrainerne, der kom til at bo i [[Østrig-Ungarn]], ikke kun navnet ruthensk, men også meget større kirkeslavisk indflydelse og polske elementer af ruthensk. På trods af flertydigheden kaldes disse ukrainere i flere sammenhængere for rusinere.
▲Bemærk, at ISO / DIS 639-3 og SIL øjeblikket tildeler koden <tt> rue </tt> for det sprog, som er dokumenteret med indfødte navn "русин (''rusyn'')", at de simpelthen med navnet" rutheniske "i Engelsk (og "''ruthène''" på fransk) i stedet "moderne rutheniske" (og "ruthène moderne" på fransk): denne kode er nu udpeget som [[Rusyn sprog]].
▲=== Forskellen mellem litterære rutheniske og litterære russiske ===
Således havde det rutheniske skiftsprog i 1800-tallet udviklet sig i tre moderne litterære sprog. For deres videre udvikling, se [[hviderussisk (sprog)|hviderussisk]], [[rusinsk (sprog)|rusinsk]] og [[ukrainsk (sprog)|ukrainsk]].
{{-}}
==Kilder==
{{reflist|refs=
Line 44 ⟶ 71:
}}
[[Kategori:Uddøde sprog]]
[[Kategori:Østslaviske sprog]]
[[Kategori:Hviderussisk sprog]]
[[Kategori:Russisk sprog]]
[[Kategori:Ukrainsk sprog]]
[[Kategori:Kievriget]]
| |||