Wikipedia

Containment: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Inddæmningspolitikken: tilføjelser og noter indsat
m mest kosmetisk, men også enkelte tilføjelser
Linje 7:
Containment-politikken blev i slutningen af 60'erne erstattet af [[détente]]-politikken.
 
|===Inddæmningspolitikken===▼
==Korea efter Anden Verdenskrig==▼
I marts 1946 besatte Sovjetiske tropper det nordlige Iran. USA protesterede officielt gennem FN og Sovjetunionen reagerede ved at trække tropperne tilbage. Episoden var medvirkende årsag til, at lederen af en ny planlægningsstab i det amerikanske udenrigsministerium [[George F. Kennan]] forfattede ” the long telegram”, hvori han beskrev den Sovjetiske trussel som en langsigtet strategi, der omfattede gennemførelsen af marxismen – leninismens ideologiske mål.<ref> Kennan (1996), s. 111</ref> Telegrammet er blevet tolket som inspirationen til [[Truman – doktrinenTrumandoktrinen]].<ref>Offner (2002), s. 134</ref> Denne tolkning tilbageviser [[realisme|de klassiske realisters]] opfattelse, at Truman – doktrinens ideologiske manifestationer var en taktisk manøvre, der skulle sikre, at det republikanske flertal i kongressen godkendte bevillingerne til Grækenland og Tyrkiet. Kennan har senere selv betegnet inddæmningspolitikken som en idealistisk inspireret politik snarere end en støtte til Grækenland og Tyrkiet.<ref> Kennan (1996), s. 111</ref> Konsekvensen var imidlertid, at [[USA]] påtog sig at støtte lande som [[Grækenland]] og [[Tyrkiet]] økonomisk og militært, for at undgå kommunistisk indflydelse og på længere sigt en sovjetisk kontrol. I [[Frankrig]] og [[Italien]] forsøgte man ligeledes at holde de kommunistiske partier udenfor regeringsindflydelse. [[Marshall – hjælpenMarshallplanen]] var den økonomiske udmøntning af denne strategi, som skulle sikre stabilitet og vækst. Kennan anså selv Marshall - hjælpenMarshallhjælpen for den vigtigste del af ”containment” og fremhæverhar bl.a. samtidigvurderet, at ”..in 1946 the military aspect of our relationship to the Sovjet Union hardly seemed to come into question at all”<ref> Kennan (1996), s. 113</ref>▼
Siden 1910 havde [[Korea]] været en del af det [[Japanske kejserdømme]] som i sommeren [[1945]] brød sammen. Efter [[Anden Verdenskrig]] kom Korea under fælles besættelse af sovjetiske og amerikanske styrker, Sovjet besatte den nordlige del og Amerika den sydlige del. Moskva og Washington blev uden større vanskeligheder enige om, at Den [[38.breddegrad]], skulle fungere som [[demarkationslinje]], indtil der kunne etableres en samlet koreansk regering og besættelsesstyrkerne efterfølgende skulle trækkes ud. Tilbagetrækningen af styrkerne fandt sted i 1948-49, men der var ingen enighed om hvem der skulle lede landet og efter et [[FN]] - godkendt valg fik den amerikanskstøttede Republik Korea kontrollen med den sydlige del og uden valg fik den sovjetiskdominerede Demokratiske Republik Korea magten i den nordlige del af landet<ref> Gaddis(2005), s.58-60</ref>.▼
▲|===Inddæmningspolitikken===
▲I marts 1946 besatte Sovjetiske tropper det nordlige Iran. USA protesterede officielt gennem FN og Sovjetunionen reagerede ved at trække tropperne tilbage. Episoden var medvirkende årsag til, at lederen af en ny planlægningsstab i det amerikanske udenrigsministerium [[George F. Kennan]] forfattede ” the long telegram”, hvori han beskrev den Sovjetiske trussel som en langsigtet strategi, der omfattede gennemførelsen af marxismen – leninismens ideologiske mål.<ref> Kennan (1996), s. 111</ref> Telegrammet er blevet tolket som inspirationen til [[Truman – doktrinen]].<ref>Offner (2002), s. 134</ref> Denne tolkning tilbageviser [[realisme|de klassiske realisters]] opfattelse, at Truman – doktrinens ideologiske manifestationer var en taktisk manøvre, der skulle sikre, at det republikanske flertal i kongressen godkendte bevillingerne til Grækenland og Tyrkiet. Kennan har senere selv betegnet inddæmningspolitikken som en idealistisk inspireret politik snarere end en støtte til Grækenland og Tyrkiet.<ref> Kennan (1996), s. 111</ref> Konsekvensen var imidlertid, at [[USA]] påtog sig at støtte lande som [[Grækenland]] og [[Tyrkiet]] økonomisk og militært, for at undgå kommunistisk indflydelse og på længere sigt en sovjetisk kontrol. I [[Frankrig]] og [[Italien]] forsøgte man ligeledes at holde de kommunistiske partier udenfor regeringsindflydelse. [[Marshall – hjælpen]] var den økonomiske udmøntning af denne strategi, som skulle sikre stabilitet og vækst. Kennan anså selv Marshall - hjælpen for den vigtigste del af ”containment” og fremhæver samtidig, at ”..in 1946 the military aspect of our relationship to the Sovjet Union hardly seemed to come into question at all”<ref> Kennan (1996), s. 113</ref>
 
Kennan forklarede i en artikel i tidsskriftet ”Foreign affairs” at hovedindholdet i den amerikanske politik overfor Sovjetunionen skulle være en ”…langsigtet, tålmodig, fast og årvågen inddæmning af unionens eventuelle fremtidige ekspansion. På lang sigt kunne USA så fremme en opløsning eller en gradvis nedbrydning af Sovjetunionens magt.”{{km}}
 
Inddæmningspolitikkens midler var indtil 1949 primært økonomisk bistand til genopbygning af de nedslidte økonomier i Europa. Imidlertid satte den Kinesiske revolution i 1949 Asienpolitikken øverst på dagsordenen. [[Stalin]] tolkede USA's interessestøttede forganske Europavist somJiangs en mulighed for at etablere en ”anden front”eksil-regering i Østasien; denne skulle oprettes via stedfortrædere, hvilket ville minimere risikoen for [[USSRTaiwan]]. Stalinsamt mentemodrevolutionære ikkekræfter ati amerikanerne ville reagereKina, fordimen deundgik ikkesamtidig havdeat gjortinvolvere nogetsig foraktivt ati støttedisse de kinesiske nationalisterskræfters kamp mod kommunisterne og [[Mao]]s istyre, [[Kina]].ligesom <ref>man Gaddisundlod (2005)</ref>at Stalinkræve ønskedeen atgenindsættelse opretholdeaf den [[kommunisme|kommunistiske]]fordrevne fremdrift,regering. som<ref> MaosDen sejrsåkaldte det"dobbelte foregåendepolitik": årOffner havde igangsat. Kommunistisk sejr i Østasien(2002), skulle kompensere for de Europæiske tilbageslag og fungere som modvægt til USA´s. mere og mere åbenlyse forsøg på at indlemme Japan i sit alliancesystem efter krigen <ref name="danstoredanskedk">denstoredanske346.dk</ref>. For[[Stalin]] at fremmetolkede USA´'s politikreaktion blevsom vægtenen mellem økonomiske, politiske og militære midler gradvis forskudt til fordelmulighed for de militære midler. Kennan ønskede selv at fastholdeetablere hovedvægtenen på”anden de økonomiske midler somfront” i fxØstasien; [[Marshallplanen]],denne menskulle hansoprettes synspunktvia blevstedfortrædere, fortrængthvilket afville bådeminimere politikererisikoen og diplomater der ønskede at bruge militære midler i form affor [[NATOUSSR]]. [[Koreakrigen]]s<ref> udbrudGaddis i(2005)</ref> juniMed 1950denne udløstestrategi en kraftig styrkelse af den militære vægtning.kunne
Stalin udbygge den [[kommunisme|kommunistiske]] fremdrift, som Maos sejr det foregående år havde igangsat. Kommunistisk sejr i Østasien ville kompensere for de Europæiske tilbageslag og fungere som modvægt til USA´s mere og mere åbenlyse forsøg på at indlemme Japan i sit alliancesystem efter krigen <ref name="danstoredanskedk">denstoredanske.dk</ref>.
 
USA´s reaktion herpå blev, at vægten mellem økonomiske, politiske og militære midler gradvis ændredes til fordel for de militære midler. Kennan ønskede selv at fastholde hovedvægten på de økonomiske midler som i fx [[Marshallplanen]], men hans synspunkt blev fortrængt af både politikere og diplomater der ønskede at bruge militære midler i form af [[NATO]]. [[Koreakrigen]]s udbrud i juni 1950 udløste en kraftig styrkelse af den militære vægtning.
Oprindelig blev inddæmningspolitikken formuleret med henblik på [[Europa]], men blev også i 1950´erne og 1960´erne brugt til at inddæmme Kina. Efter [[Den kolde krig]]s afslutnings kan det diskuteres om det var de økonomiske og politiske midler eller de militære der viste sig mest virkningsfulde. <ref name="danstoredanskedk"/>▼
 
== Koreakrigen ==
{{uddybende|Koreakrigen}}
▲===Korea efter Anden Verdenskrig===
▲Siden 1910 havde [[Korea]] været en del af det [[Japanske kejserdømme]] som i sommeren [[1945]] brød sammen. Efter [[Anden Verdenskrig]] kom Korea under fælles besættelse af sovjetiske og amerikanske styrker, Sovjet besatte den nordlige del og Amerika den sydlige del. Moskva og Washington blev uden større vanskeligheder enige om, at Den [[38.breddegrad]], skulle fungere som [[demarkationslinje]], indtil der kunne etableres en samlet koreansk regering og besættelsesstyrkerne efterfølgende skulle trækkes ud. Tilbagetrækningen af styrkerne fandt sted i 1948-49, men der var ingen enighed om hvem der skulle lede landet og efter et [[FN]] - godkendt valg fik den amerikanskstøttede Republik Korea kontrollen med den sydlige del og uden valg fik den sovjetiskdominerede Demokratiske Republik Korea magten i den nordlige del af landet<ref> Gaddis(2005), s.58-60</ref>.
 
===FN missionen===
FN´s inddragelse i Korea-krigen: Lørdag den [[24. juni]] [[1950]] får den amerikanske præsident [[Harry S. Truman]] besked om, at det sovjetisk støttede [[Nordkorea]] har angrebet det pro vestlige [[Sydkorea]]. Dette blev af den amerikanske præsident opfattet som den frie verdens styrkeprøve mod den aggressive og ekspanderende kommunisme. Truman rettede derefter henvendelse til FN om at indkalde sikkerhedsrådet og d 25. juni 1950 12 timer senere var rådet samlet.
 
DDen 25. juni 1950 vedtager FN s sikkerhedsråd den første Korea-resolution, USA sender sin 7. flåde til Formosa-strædet. Resolutionen gør Nordkorea ansvarlig for krigens udbrud, opfordrer til krigens ophør og til at Nordkoreanerne trækker deres styrker ud af Sydkorea. Samtidig opfordres FN´s medlemslande til at føre resolutionerne ud i livet og ikke hjælpe Nordkorea.
DDen 27. juni 1950 vedtager FN´s sikkerhedsråd den anden Korea-resolution, denne resolution opfordrer til direkte militær deltagelse<ref>Frederiksen(2005), s.76-80</ref>.
I alt 16 FN-lande sender soldater til krigen, det lykkedes FN-styrkerne på bare to uger at vende krigens gang og trænge de nordkoreanske styrker tilbage til omkring den 38. breddegrad. Det militære mål for FN var nået.
D7. Oktober 1950 vedtager FN´s generalforsamling, at alle nødvendige skridt skal tages for at sikre stabile forhold i Korea, herunder oprettelsen af et forenet, uafhængigt og demokratisk styre. <ref>Frederiksen(2005), s.82</ref>
Mange havde håbet, at FN i efterkrigstiden ville være et aktivt fredsskabende organ, der kunne forhindre internationale konflikter. Men Korea-krigen var det første eksempel på at FN involverede sig så voldsomt i en international konflikt. USA brugte FN til at legitimere sin inddæmningspolitik, for USA havde forud for krigen ingen aftale med Sydkorea om hjælp i tilfælde af krig. <ref>Frederiksen(2005), s.92</ref>
 
== Inddæmningspolitikkens konsekvenser==
 
▲Oprindelig blevvar inddæmningspolitikken s formuleret med henblik på [[Europa]], men blev også i 1950´erne og 1960´erne brugt til at inddæmme Kina. Efter [[Den kolde krig]]s afslutnings kan det diskuteres om det var de økonomiske og politiske midler eller de militære der viste sig mest virkningsfulde. <ref name="danstoredanskedk"/>
 
Den umiddelbare konsekvens var, at USA undervurderede Sovjetunionens interesser i Kina.<ref> Offner, s.123</ref> Da Truman-administrationen valgte at engagere sig i Koreakrigen, var muligheden for at påvirke udviklingen i Kina forpasset, hvilket både affødte kritik i samtiden, hvor og i historikernes [[post festum]] vurderinger.
 
==Noter==
Line 32 ⟶ 44:
*Peter Frederiksen, (2005): Korea i konflikt og forandring, Systime A/S
*http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/containment
*George F. Kennan:'' Containment: Then and now''. I: At a century’s Ending, New York 1996
*Arnold A. Offner:'' Another Such Victory. President Truman and the Cold War 1945-1953'' Stanford 2002
 
 
[[Kategori:Den kolde krig]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Containment"