Markale-massakren: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m linkfix mm |
Steenth (diskussion | bidrag) |
||
Linje 4:
== Den første massakre ==
Den første Markale-massakre skete om eftermiddagen d. 5. februar 1994, imellem kl. 12:10 og 12:15, da en 120 mm [[mortergranat]] landede midt i folkemængden på den overfyldte markedsplads<ref name="bbc co uk 3459965">[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3459965.stm BBC NEWS | Europe | Sarajevo massacre remembered]</ref>. Redningsarbejdere og [[FN]]'s personale var hurtigt på stedet for at hjælpe de mange civile ofre. Straks gik de skrækkelige billeder verden rundt<ref
I januar 2004 brugte den internationale domstol i Haag for første gang nye beviser i sagen mod general [[Stanislav Galić]], der var øverstkommanderende for de serbiske styrker omkring Sarajevo. [[Berko Zečević]], der er ekspert i [[ballistik]], præsenterede sine og to andres resultater af deres efterforskning i sagen. Deres konklusion var, at projektilet kunne være blevet affyret fra seks forskellige steder, hvoraf de fem var kontrolleret af serberne. Det sjette sted var blevet observeret af FN's styrker som kunne bekræfte at der ikke var blevet skudt fra det pågældende sted den dag. Dermed kunne alle teorier om at den bosniske hær selv havde åbnet ild mod de civile afvises. Kendsgerningen blev yderligere styrket af, at man fandt rester af projektilet på stedet - rester, der kun blev produceret to steder, og begge steder var kontrolleret af serberne. Den endelige konklusion var, at mortergranaten var blevet affyret fra en serbisk stilling i landsbyen Mrkovići, på en bakke nordøst for den gamle by<ref>http://old.balkaninsight.com/en/main/news/25559/</ref>. Stanislav Galić fik en livstidsdom for hans medvirken i [[forbrydelser mod menneskeheden]]. Han blev erklæret skyldig i alle de fem tilfælde af drab på civile som han var blevet anklaget for, inklusive de to Markale-bombninger<ref>http://www.icty.org/x/cases/galic/acjug/en/gal-acjud061130.pdf</ref>.
Linje 11:
== Konspirationsteorier ==
[[Radovan Karadžić]] har bedt en række lande - heriblandt [[Danmark]] - om at udlevere dokumenter, der kunne rejse tvivl om skyldsspørgsmålet. [[Forsvarsministeriet]] nægtede først at have dokumenter der var relevante for Karadzics forsvar. Senere måtte man dog erkende, at arkiverne i Forsvarsministeriets departement indeholdt tre relevante dokumenter: en baggrundsorientering om en FN-rapport om det første Markale-masakre, en fax med konklusioner på rapporten samt et referat af en samtale mellem Danmarks ambassadør i [[London]] og det britiske udenrigsministerium. Af dokumenterne fremgår blandt andet, at [[UNPROFOR]] har været i tvivl om, hvorvidt det var Karadzics bosnisk-serbiske styrker, der affyrede granaten mod Markale-markedet, eller om den var placeret af de [[Bosniakker|bosniske muslimer]] selv. Strikt imod Danmarks forpligtelse til at udlevere dokumenterne - i henhold til ICTY's statut og procesregler - havde man altså valgt at holde dem tilbage<ref>[http://politiken.dk/udland/ECE1048072/danmark-misinformerer-krigstribunal/ Danmark misinformerer krigstribunal - Politiken.dk]</ref>.
[[Cees Wiebes]], forfatter til bogen "Efterretninger og krigen i Bosnien 1992 – 1995", skriver hvordan "adskillige medarbejdere ved efterretnings- og sikkerhedstjenester fra [[Canada]], [[Storbritannien]], Danmark, [[Sverige]], [[Norge]], [[Belgien]] og [[Holland]] fastslog uafhængigt af hinanden, at det var den bosniske hær, der stod bag angrebet for at stille de bosniske serbere i et dårligt lys."<ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/378849:Udland--Tvivlen-om-markedsplads-massakren-er-vigtig-for-Karadzics-forsvar?article_page=1 Tvivlen om markedsplads-massakren er vigtig for Karadzics forsvar]</ref> De senere ballistiske undersøgelser har dog fastslået, at der næppe kan være tvivl om hvem der affyrede projektilerne, og hvorfra.
| |||