Peter Freuchen: Forskelle mellem versioner

 

I 1923 fik han forfrysninger i foden da han i en snestorm kom bort fra slædeholdet. To tæer blev sorte og efter hjemkomsten til Danmark måtte hans ene fod sættes af. Efter hjemkomsten forsøgte han sig som landmand på øen [[Enehøje]] i Nakskov Fjord. Men han startede i stedet som forfatter med held, han var jo allerede kendt som foredragsholder.<ref>Nekrolog over Peter Freuchen fra Tidskriftet Grønland af Therkel Mathiasen(1957).</ref>

 

''Grønland, Land og Folk'' var hans første bog, som udkom i [[1927]]. Hans første novelle, ''Storfanger'', blev publiceret samme år. I [[1929]] udkom ''Nordkaper'' med påtrykt forbud imod, at bogen blev udlånt fra biblioteker. Allerede da den første bibliotekslov kom i [[1920]], havde [[Thit Jensen]] rejst spørgsmålet om et vederlag til forfattere for udlån af deres bøger. Det kom der ikke noget ud af, og da Freuchen nu udgav sin roman med udlånsforbud, nægtede en boghandler med et læseselskab at efterkomme forbuddet. På foranledning af Hasselbalchs forlag og Freuchen selv mødte så fogeden op og nedlagde forbud mod udlånet, hvorefter sagen gik rettens vej, helt til [[højesteret]], der gav Freuchen medhold. Dette vakte stor forargelse blandt landets bibliotekarer - ikke mindst, da Hasselbalchs forlag i [[1930]] nedlagde forbud mod udlån af alle sine fremtidige udgivelser helt til 1. april 1932 - med mindre forfatterne modtog en godtgørelse. (Forlaget afblæste senere forbuddet, da det ikke gav udsigter til øget fortjeneste for forlaget.) Bibliotekernes blad ''Bogens verden'' nægtede at referere udtalelse fra Freuchen og Thit Jensen: "Vi finder ikke anledning til at forevige disse to impulsive skribenters uovervejede indfald og ubeføjede påstande." I ''De danske folkebibliotekers historie'' fra [[1962]] refereres kun udtalelser fra modstandere af udlånsforbudet. Adskillige jurister satte sig dog ind i problemet, og i [[1946]] fremsatte undervisningsminister [[Mads R. Hartling]] forslag om en forfatterafgift som vederlag for udlån: "Et lille lands forfattere er på forhånd handicappet, idet det bogkøbende publikum ikke er så stort, at det kan ydes dem et ønskeligt og rimeligt vederlag for deres arbejde." I [[1947]] udbetaltes for første gang forfatterafgift til 435 danske forfattere - takket være Freuchen, der havde taget kampen op.<ref>www.geocities.com/Athens/2344/freuchen.txt (Per-Olof Johansson: ''Biblioteksafgift - historisk og i nutid'')</ref>