Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe (1774-1823): Forskelle mellem versioner

Han er søn af [[Frederik Christian Danneskiold-Samsøe|Frederik Christian greve DanneskjoldDanneskiold-Samsøe]] og dennes anden hustru. Lidt over 3 1/2 år gammel mistede han sin far og fik [[1785]] den senere som digter og præst bekendte Chr.[[Christen A.Andersen Lund]] til vejleder. [[1792]] tiltrådte han som mindreårig styrelsen af [[grevskabet Samsøe]] og overdirektoratet for [[Gisselfeld Kloster]], og i hvilken retning han gik, kan ses deraf, at han, før han 1792-[[1793|93]] foretog en længere udenlandsrejse, udfærdigede et nyt [[hoveri]]reglement for [[Gisselfeld]], der i høj grad lettede bøndernes stilling. Han efterkom i det hele ikke alene fuldt ud tidens nye, indgribende landbolovgivning, men gjorde som regel mere, end lovene påbøde, og trods de snart indtrædende dårlige tider forstod han også at ophjælpe sine skove og fremme havedyrkningen på sine besiddelser. Han tilkøbte efterhånden godserne [[Holmegaard]], [[Ravnstrup]], [[Næsbyholm (Sjælland)|Næsbyholm]], [[Bavelse]], [[Nordfeld]] og [[Aalebæksgaard]] og var medinteressent i [[Rosendal (Faxe Sogn)|Rosendal]] gods. For at lette brændetransporten fra Næsbyholms Skove lod han åen opgrave fra [[Bavelse]] til [[Næstved]], og denne "den[[Den Danneskjoldskedanneskjoldske Kanal]]" befaredes første gang [[11. september]] [[1812]].

[[1808]] blev han amtmand over [[Præstø Amt]], og i denne stilling, som han bevarede til sin død, virkede han bl.a. for et havneanlæg ved [[Karrebæksminde]], for et sygehus i Næstved osv. [[1799]] foranledigede han udfærdigelsen af en ny [[fundats]] for Gisselfeld, hvorved adgangen til [[kloster]]et lettedes derved, at indskudspengene nedsattes, og samtidig forhøjedes hævningerne ligesom [[konventualinde]]rnes tal. Han udvidede desuden klosterets virksomhed ved at bestemme en årlig anvendelse af summer til skolevæsenets fremme og til udstyr for uformuende piger af alle stænder.

[[1821]] udvirkede han, at klosteret, der hidtil kun havde været for adelige damer, fik en særlig afdeling for døtre af uadelige i de tre første [[rangklasse]]r. 1808 blev han [[Dannebrogordenen|Storkors af Dannebrog]], og samme år fik han for sig og descendenter rang med nr. 13 i rangforordningens 1. klasse; [[1815]] blev han [[gehejmekonferensråd]] og døde 6. juni 1823. – 30. november 1795 havde ban ægtet Johanne Henriette Valentine Kaas (12. august 1776 - 28. juli 1843), datter af admiral [[Frederik Christian Kaas (1727-1804)|Frederik Christian Kaas]] og Edele Sophie født Kaas. Hun styrede som enke sine ejendomme med kraft og dygtighed, og et af hendes mand væsentlig kun påtænkt glasværk ved [[Holmegaard Glasværk|Holmegaard]], hvis store tørvemængde her skulle anvendes, fik hun i stand; det kom i gang 9. november 1825, men fik først bevilling 21. december 1826; senere anlagde hun også 2 teglværker ved Holmegaard.