Versionen fra 14. feb. 2011, 12:56 redigér Nillerdk (diskussion \| bidrag) Patruljanter 3.251 edits flytter afsnit om haard/bloed PVC og ftalater fra indledningen til afsnittet om egenskaber. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. feb. 2011, 13:38 redigér fjern redigering Nillerdk (diskussion \| bidrag) Patruljanter 3.251 edits afsnittet om ftalater flyttet til egen artikel Gå til næste forskel →
Linje 11: PVC-produkter kan groft opdeles i to hovedgrupper. Hård PVC og blød PVC. Eksempler på hårde PVC-produkter er rør, vinduer, kabelbakker og profiler. Eksempler på bløde PVC-produkter er gulve, kabler, medicinsk udstyr og presenninger. Hård PVC udgør omkring to trediedele af PVC-forbruget, medens resten er bløde eller fleksible produkter, som de også kaldes. Det, der adskiller de bløde fra de hårde PVC-produkter, er, at kun de bløde indeholder blødgørere. Der findes forskellige typer af blødgørere. De mest almindelige blødgørere i PVC i dag er [[ftalat]]er, men inden for de senere år er der udviklet flere alternativer hertil. Det er mængden af blødgører, der afgør, hvor blødt et blødt PVC-produkt er. Jo mere blødgører, der tilsættes PVC’en jo mere blødt bliver produktet. En medicinsk slange i PVC indeholder således mere blødgører end eksempelvis et PVC-gulv, eller et vinylgulv som det oftest kaldes. {{uddybende\|Ftalater}} Ftalater fremstilles ud fra olie og ligner klar vegetabilsk olie. De har ingen eller kun svag lugt. Der produceres omkring 1 million tons ftalater i Europa hvert år, hvoraf 90% anvendes til at blødgøre PVC. Ftalaterne opdeles oftest i to grupper; de klassificerede ftalater og de ikke-klassificerede ftalater. Den mest anvendte klassificerede ftalat er DEHP (di(2-ethylhexyl)ftalat, der i 2007 udgjorde 18% af ftalatforbruget og den mest anvendte ikke-klassificerede ftalat er DINP (diisononylftalat), der står for 63% af forbruget. I 2001 blev det i EU besluttet at klassificere DEHP som reproduktionsskadelig. Hermed tilhører stoffet den gruppe af kemikalier, der betegnes som CMR-stoffer. Stoffer der på baggrund af dyreforsøg anses for at være enten kræftfremkaldende, mutagene (kan skade arveanlæggene) eller kan skade reproduktionsevnen hos mennesker. Som følge af EU’s omfattende kemikalieforordning, REACH, vil den fremtidige brug af CMR-stoffer kræve autorisation. Klassificeringen af DEHP har betydet, at man i Europa har oplevet et markant fald i forbruget af denne ftalattype. I 1999 repræsenterede DEHP omtrent halvdelen af ftalatforbruget i EU hvor den i dag altså udgør knap 20%. Dette fald i forbruget af DEHP gælder kun i EU. I resten af verden er DEHP fortsat den mest anvendte blødgører i blød PVC. == Miljøpåvirkninger og giftighed ==

Polyvinylchlorid: Forskelle mellem versioner