Standret: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Opretter |
Calvin (diskussion | bidrag) Betydelig udvidelse |
||
Linje 1:
'''Standret''' er en militær særdomstol, som nedsættes under [[krig]] eller [[undtagelsestilstand]], for at dømme i sager, hvor det antages, at krigsmagten udsættes for alvorlig fare, hvis ikke forbrydelsen straffes omgående. Det kan dreje sig om [[spionage]], [[mytteri]], [[oprør]] og [[desertering]], samt andre handlinger, som enten virker nedsættende på krigsmagtens effektivitet eller nedbrydende på personellets [[disciplin]] og [[moral]].
En standret har oftest en [[officer]] som formand og et større eller mindre antal militærpersoner af forskellig grad som medlemmer. Rettergangsformen er summarisk, oftest uden anvendelse af en forsvarer, og i mange tilfælde er de eneste mulige sanktioner frifindelse eller [[dødsstraf]], som i givet fald eksekveres straks.
Under [[Besættelsen]] efter [[1943]] blev danske [[sabotør]]er dømt ved tyske standretter. Begrebet anvendes også indenfor bredere betydninger om retslignende afgørelser, der træffes uden [[dommer]]ens medvirken, foreksempel eksklusionssager fra [[forening]]er eller [[Politisk parti|politiske partier]].▼
I [[Danmark]] var der bestemmelser om anvendelse af standret i Krigsretsinstruks af 9. marts 1683. Standretten kunne nedsættes af den [[øverstbefalende]] i tilfælde hvor forbrydelsen var belagt med dødsstraf, og såfremt sagen kunne afgøres uden yderligere undersøgelse, fordi som det hed "gerningen var sin egen anklager og vidne". Standretsbehandling blev anvendt i to tilfælde under [[Treårskrigen]], hvor begge sager dog endte med frifindelse. Under [[krigen i 1864]] blev standretsprocedure ikke anvendt. Bestemmelsen i den gamle krigsretsinstruks bortfaldt da [[Militær Retsplejelov]] trådte i kraft i [[1919]].
I forbindelse med et oprør i [[Tugthus|Tugt- Rasp- og Forbedringshuset]] på [[Christianshavn]] i [[1817]] blev der nedsat en militær standret, som idømte 14 fanger dødsstraf.
Under [[Besættelsen]] blev standretsbehandling i stor udstrækning anvendt af den tyske [[værnemagt]] i Danmark mod forbrydelser indenfor egne rækker, herunder også mod handlinger udført af dansk personel i tysk tjeneste. Et ukendt, men formentlig stort, antal tyske soldater blev idømt dødstraf for desertering eller for "Wehrkraftzersetzung" (nedsættelse af værnekraften). Det mest kendte eksempel på en tysk standrets virksomhed på dansk område er mytterisagen mod besætningen fra den tyske minestryger M 612. Elleve medlemmer af besætningen blev den 5. maj 1945, d.v.s. efter den tyske [[kapitulation]], dømt til døden og samme aften henrettet, medens skibet befandt sig på [[Alssund]] lidt nord for [[Sønderborg]]. De danske medlemmer af [[modstandsbevægelsen]], som blev henrettet af tyskerne under besættelsen, blev alle dømt ved den "ordinære" SS- und Polizeigericht XXX. Kopenhagen, som ikke kan betegnes som en standret.
▲
==Kilder:==
Artikel ''Standret'' i Salmonsens Konversationsleksikon, 1. udgave, København 1905.
Inge Adriansen: ''Henrettelserne i Sønderborg den 5. maj 1945'' i Henrik Skov Christensen og Inge Adriansen: ''Als og Sundeved 1940 - 45'', Sønderborg 1995.
[[Kategori:Militær]]
| |||