Akkord (musik): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 25:
Tonerne i de højtopbyggede akkorder kan ændres en halv tone op eller ned. Således består A<sup>7b9</sup> af grundtone, terts, kvint, septim og en lille none.
 
Fra 60'erne og frem er opstået et behov for at becifre klangen af grundtone + kvint (ofte også kvart + grundtone). Den såkaldte [[powerakkord]]. Den bruges af rockguitarister, som ønsker en stærk og forvrænget klang, der ikke "roder" med den klassiske harmoniks "kønsbestemte" tre-klange. Den ses i dag ofte under betegnelsen <sup>5</sup>. I enkelte nodebøger fra 80'erne optræder becifringsbetegnelsen <sup>OMIT3</sup>, der betyder udeladt terts.
 
I Danmark, Norge, Finland och Tyskland benævnes ackordet B stadig som H, men samtidig kan tonen B<sup>b</sup> også benævnes B, dog aldrig som H<sup>b</sup>, Hes eller Bes. I Tyskland udtales Bb undertiden "bebe". Bb er skrevet som Bess og den gamle tonen H som B i svenske lærebøger siden 1990'erne. Den gamle akkord B er skrevet som Bb i hvert fald siden 1960'erne. I Holland og Belgien kaldes B og H er traditionelt Bes og B.{{kilde mangler|dato=Uge 2, 2011}}