Memetik: Forskelle mellem versioner

'''Memetikken''' går ud på at opfatte kultur som [[virus]]. Ethvert kulturelt[[kultur]]elt element der reproduceres ved efterligning, er et mem. Sådan definerede [[Richard Dawkins]] det i [[1976]], og denne definition bruges stadig. Det vil sige at et mem kan være instruktioner som reglerne til [[Ludo]] eller opskriften på tomattærte. Det kan være temaet til ''[[Jeopardy]]'' eller det at gå i sort tøj. Men det kan også være holdninger som at [[stearinlys]] er hyggelige, at [[atomkraft]] er godt, eller at form og indhold ikke kan adskilles.

Når mange memer er samlet og udgør en helhed, taler man om memeplexer. Det kan være større ideologier[[ideologi]]er, religioner[[religion]]er eller livsopfattelser. Og endelig har vi det enkelte menneskes [[identitet]] som består af alle de memer der findes i personens [[hjerne]] -– i moderne memetik kaldes det for ’selfplex’.

Teorien om memer blev først fremsat som en sidebemærkning i [[1976]] af zoologen [[zoolog]]en Richard Dawkins]] i bogen[[bog]]en ''The Selfish Gene''. Her hævder han at det er generne[[gen]]erne (og ikke hele organismen[[organisme]]n) som er det afgørende element i evolutionen[[evolution]]en. Det underbygger han med at generne reproduceres, spredes og muteres efter det mønster som [[Charles Darwin|Darwin]] skitserede.

Dawkins’ [[hypotese]] skulle vise sig at blive til meget mere end en perspektiverende afslutning. Psykologer[[Psykolog]]er, sociologer[[sociolog]]er og antropologer[[antropolog]]er har siden diskuteret teorien livligt, og der er blevet skrevet bøger og [[artikel|artikler]] om emnet. Bedømmelserne går lige fra udråbelser af memetikken til at være den endelige kulturteori til blanke afvisninger af teorien som ny vin på gamle flasker.