Jürgen Habermas overtog i 1965 [[Max HorkheimersHorkheimer]]s lærestol i [[filosofi]] og [[sociologi]]. Habermas' erkendelsesteoretiske hovedværk er "Erkendelse og interesse" (1968), hvori han sammenkæder [[erkendelse]] og [[interesse]]: Vi skal forholde os engageret, når vi skal forstå noget. Habermas koncentrerede sig om at undersøge de grundlæggende interesser, som er forbundet med forskellig erkendelse. Det er igen en problematik, der er beslægtet med tanken om de forskellige måder at forstå omverdenen på. Habermas sondrer mellem erkendelsesinteresser som en teoretisk/objektiv, en moralsk/praktisk og en emancipatorisk (frigørende) erkendelsesinteresse. Han kunne forbinde de tre erkendelsesinteresser med tre forskellige videnskabsområder: den teoretiske/objektive med [[naturvidenskab]]erne, den moralsk/praktiske med [[humaniora]] og interessen i frigørelse med [[samfundsvidenskab]]erne.
I 1980 modtog Jürgen Habermas [[Theodor-W.-Adorno-prisen|Adorno-prisen]]
