Forskel mellem versioner af "Ludvig Rosenkrantz"

160 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
Billede tilføjet, samt mindre rettelser
m (Billede tilføjet, samt mindre rettelser)
[[Fil:Ludvig Holgersen Rosenkrantz.jpg|thumb|200px|Ludvig baron Rosenkrantz fremstillet i romersk [[Kejser|imperatorkostyme]] og med danneborgsordenens bånd]]
[[Fil:Rosenkrantz_of_Rosendal.jpg|thumb|200 px|Efter at Ludvig Rosenkrantz [[1678]] blev ophøjet til friherrestanden som baron af [[Baroniet Rosendal|Rosendal]], lod han slægtens gamle [[våbenskjold]] modernisere, blandt andet med en baronkrone. Her ses det nye skjold malet på et portræt på [[Rosenholm Slot]]]]
 
'''Ludvig lensbaron Rosenkrantz''' ([[28. april]] [[1628]] i [[Odense]] - [[23. august]] [[1685]] i [[Kristiansand]]) var en dansk-norsk [[lensbaron]], [[stiftamtmand]] og [[gehejmeråd]].
 
Han var søn af [[oberst]] [[Holger Rosenkrantz (f. 1599)|Holger Rosenkrantz]] og [[Justina Ursula van der Lauwick]]. Ludvig Rosenkrantz' karriere syntes tidligt at skulle være militærmilitærvejen. Allerede før [[Christian 4.]]’s død havde han fået fændriks[[fændrik]]s gage til ophold i udlandet for sin militære uddannelse, og dette fortsatte under [[Frederik 3.]] Efter hjemkomsten fik han [[1654]] [[bestalling]] at være skibskaptajn, [[1658]] blev han [[krigskommissær]] nordenfjelds (til [[1661]]) og drog samtidig til [[Trondheim]] med den troppeafdeling, som sendtes dertil for at tilbageerobre byen fra svenskerne, der overgav den i [[december 1658]]. [[1671]] blev han [[vicegeneralkommissarius]], og [[1673]] blev han [[amtmand]] i [[Stavanger Amt]] og [[assessor]] i [[overhofretten]] samt [[generalkommissarius]]. [[1680]] [[stiftamtmand]] i [[Kristiansands Stift]], men flyttede dog først i [[1684]] fra [[Stavanger]] til [[Kristiansand]]. Samme år udnævnt til [[ridder af Dannebrog]]. I Kristiansand modtog han det følgende år [[Christian 5.]] ved dennes besøg i [[Norge]], men døde kort efter sammesteds [[23. august]] [[1685]] efter langvarig svagelighed.
 
Ludvig Rosenkrantz var ca. [[1657]] blevet gift med den på det tidspunkt rigeste arving i [[Norge]], jomfru [[Karen Axelsdatter Movat]], datter af [[Axel Movat]] til Hovland m.m. Ægteskabet var særdeles fordelagtigt for den forholdsvis fattige Rosenkrantz. Således fik han et betydeligt jordegods i [[Bergens Stift]]. [[14. januar]] [[1678]] blev han ophøjet i friherrestanden som baron til [[Baroniet Rosendal]]. Rosendal blev oprettet af tre af hans [[sædegård]]e, Hatteberg, Mel og Sem, med underliggende gods. Han beboede Hatteberg, hvor han i begyndelsen af 1660'erne opførte den endnu bevarede, prægtige hovedbygning. [[1679]] blev han [[gehejmeråd]]. Formentlig samtidig indgik han sit andet ægteskab; den første hustru Karen Movat var død [[1675]]. Den nye hustru var dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalies]] [[kammerjomfru]] Clara Catharina von Stockhausen (død [[1689]]). Ludvig Rosenkrantz regnes ved skatteansættelsen i 1676 for en af landets rigeste mænd, men alligevel var hans økonomiske forhold ved hans død temmelig dårlige. Alle hans fire sønner døde uden afkom, den sidste 1723. Hermed uddøde denne norske gren af den danske adelsslægt.
1.997

redigeringer