Anna Karina: Forskelle mellem versioner

Anna Karina forlod [[Danmark]] i 1958, da hun var sytten år gammel, efter at have sunget i københavnske cabaretter og medvirket i en kortfilm, for at prøve lykken som fransk skuespillerinde og slippe bort fra familieproblemer.<ref>MacCabe, 125-6.</ref> Hun befandt sig således snart alene i [[Paris]] uden særlig mange penge, indtil hun gik ind på den mytiske café [[Les Deux Magots]] i [[Saint-Germain-des-Prés]], der i 501950'erne var et kunstnerisk og intellektuelt centrum. Her traf hun Catherine Harlé, en kvinde fra et reklamebureau, der tilbød hende at blive model. Dette blev indledningen til en kort men succesrig karriere med arbejde for bl.a. ''[[Elle]]'', hvor hun i øvrigt mødte [[Coco Chanel]], der opfordrede hende til at skifte navn fra Hanne Karin Bayer til det mere franskklingende og hendes nuværende Anna Karina.<ref>MacCabe, 127-8.</ref>

Det var imidlertid pengene snarere end selve arbejdet, der fattede Karinas interesse, og hun bevægede sig snart væk fra modelfaget mod sin egentlige drøm, at blive skuespiller. En drøm, der gik i opfyldelse ved mødet med Jean-Luc Godard, der først tilbød hende en kort nøgenrolle i filmen ''[[Åndeløs]]'', som hun afslog, senere en hovedrolle i den politiske film ''[[Den lille soldat]]'', som hun accepterede (filmen udkom først i 1963 pga. censur). Herfra startede et kunstnerisk samarbejde, og et personligt forhold blomstrede tilsvarende. Parret lavede således en række film sammen i gennem 601960'erne, bl.a. ''[[En kvinde er en kvinde]]'' (1961) (hun vandt i øvrigt prisen for bedste skuespillerinde ved [[Filmfestivalen i Berlin]] i 1961 for sin præstation i denne film) ''[[Made in U.S.A]]'' (1962) og ''[[Livet skal leves]]'' (1966). Parrets skilsmisse i 1967 blev imidlertid også enden på deres samarbejde.

I 601960'erne arbejde Karina også sammen med andre store instuktørerinstruktører, bl.a. [[Jacques Rivette]] i den flere år bandlyste ''[[Bag klostrets mure]]''.

Karina gjorde også en mindre sangkarriere, bl.a. i musicalen ''Anna'' (1967), skrevet af [[Serge Gainsbourg]], hvor hun spiller overforover for [[Jean-Claude Brialy]] og synger de store hits ''Sous le soleil exactement'' og ''Ne dis rien''. Her føjer hun sig til den lange liste, over Gainsbourgs muser,der også tæller [[Brigitte Bardot]] og [[Jane Birkin]], over Gainsbourgs muser.

Hun sang og instueredeinstruerede endvidere sin egen musical, ''Victoria'', i 2007.