Versionen fra 7. feb. 2011, 17:37 redigér Ylle (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 1.090 edits m linkfix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. mar. 2011, 00:01 redigér fjern redigering PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing, typos fixed: påny → på ny Gå til næste forskel →
Linje 34: Det førte til en ny krig, der ved freden i [[Bergerac]] i [[1577]] endte med nye indrømmelser til protestanterne. I [[1579]] udstedtes ''Ordonnance de Blois'', hvorved betydelige reformer gennemførtes i de retslige forhold; men kongen selv havde intet bidrag ydet til dette arbejde, der var et værk af dygtige jurister. I [[1580]] førtes atter en lille resultatløs krig med [[Henrik af Navarra]]. Der var nu nogen tids ro. Men denne svandt ~~påny~~på ny, da kongens bror, [[Frans af Anjou]], døde [[1584]], idet Henrik af Navarra nu blev tronarving. Dette gav den katolske liga ny kraft, og samme år sluttede Henrik af Guise en traktat med [[Filip 2. af Spanien]] hvor de lovede hinanden at modsætte sig, at en kætter blev Frankrigs konge. Næste år rejste ligaens mænd sig overalt til opstand mod kong Henrik. Tilskyndet af [[England]] og [[Holland]] tilbød kongen nu at anerkende Henrik af Navarra som sin tronarving, hvis han ville antage den katolske tro. De skulle så i fællesskab vende sig mod ligaen. Henrik af Navarra afslog imidlertid, og kongen forsøgte da selv nogle kampe mod ligaen. Da dette ikke lykkedes, sluttede han pludselig traktaten i [[Nemours]] [[1585]] med Henrik af Guise. I overensstemmelse dermed fik ligaen 9 sikkerhedssteder, mens den [[Reformerte kirke\|reformerte lære]] blev forbudt. Ved samme lejlighed erklærede paven, at Henrik af Navarra og hans bror, [[Prinsen af Condé]], som kættere havde tabt al ret til den franske krone. Pariserparlamentet nedlagde dog en bestemt protest mod dette som et overgreb mod den franske krones uafhængighed over for paven.

Henrik 3. af Frankrig: Forskelle mellem versioner