Wikipedia

Grevens og Friherrens Komedie: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
MystBot (diskussion | bidrag)
9.977 edits
No edit summary
Linje 1:
'''Grevens og Friherrens Komedie''' er en bidende [[Satire|satirisk]] [[komedie]] fra [[1675]], af [[Mogens Skeel]],. enHan var [[adelsmand]] af den gamle [[uradel]], somog harcelerer over den nye [[brevadel]].
 
Den gamle danske adel var, trods alt, hvad den i de senere arår havde forbrudt mod land og rige, trods alle de tab, den havde lidt ved sin letsindighed og de uheldige krige, trods det, at mange af de godser, den tidligere i kraft af sine privilegier havde haft eneret til, nu ved tidernes ugunst var vandret over pa fremmede hænder, dog stadig stolt af sin store fortid og lidet tilbøjelig til at kaste sig i støvet for tronens fod, selv om adskillige af dens medlemmer havde forstået at bøje sig for nødvendigheden og havde indordnet sig under de nye forhold.
 
Den gamle adel var også stolt trods alle de tab, den havde lidt ved sin letsindighed og de uheldige krige, trods det, at mange af de godser, den tidligere havde haft eneret til, nu ved tidernes ugunst var vandret over pa fremmede hænder.
Den så derfor skævt til disse nye [[greve (rang)|greve]]r og [[friherre]]r, og det var utvivlsomt ret gængse adelsanskuelser, der kom til orde gennem den bidende satire »grevens og friherrens komedie« fra 1675, i hvis 1. akts 3. scene der forekommer følgende samtale:▼
 
▲Den så derfor skævt til disse nye [[greve (rang)|greve]]r og [[friherre]]r, og det var utvivlsomt ret gængse adelsanskuelser, der kom til orde gennem den bidende satire »grevens og friherrens komedie« fra 1675,. i hvisI 1. aktsakt 3. scene der forekommerlyder følgende samtaledialog:
{{citat|Mette: En greve, en friherre kan man gore af hvad slags folk, man vil, en bankerotters son, en kræmmers son, en kromands, en kedelsmeds, en glarmesters, en kuplers, en skinders, en gilders, en bissekræmmers, en ...▼
 
▲{{citat|Mette: En greve, en friherre kan man goregøre af hvad slags folk, man vil, en bankerotters sonsøn, en kræmmers sonsøn, en kromands, en kedelsmeds, en glarmesters, en kuplers, en skinders, en gilders, en bissekræmmers, en ...
Peder: Her op i djævelens skind, ellers far vi bøddelens og rakkerens med. ▼
 
▲Peder: Her op i djævelens skind, ellers farfår vi bøddelens og rakkerens med.
Mette: Ja, men deraf kan du ikke gøre en herremand; der skal så mange forfædres våben pa begge sider, og bade p& fædrene og mødrene må de have været uden berygtelse, at man kan ikke sige dem den ringeste klik på; hvor kan man da komme så let til at være herremand som greve eller friherre?▼
 
▲Mette: Ja, men deraf kan du ikke gøre en herremand; der skal så mange forfædres våben papå begge sider, og badebåde p&på fædrene og mødrene må de have været uden berygtelse, at man kan ikke sige dem den ringeste klik på; hvor kan man da komme så let til at være herremand som greve eller friherre?
}}
Det ses her, at »herremand« her ikke er taget i betydning af en mand, der ejer en herregård; nej, en herremand, det er en mand, der i de gode gamle tider, før 1660, varhavde berettigetprivilegium tilpå at eje en herregård,. enHan var født adelsmand, helst med mindst 16 aner eller flere; brevadel.

Brevadel kendtes jo også nok før 1660, men den regner satirens forfatter Mogens Skeel ikke med; hans egen æt var jo århundreder gammel, så gammel, at ingen kunde sige, hvorfra den egentlig stammede, og det samme var jo tilfældet med de fleste betydelige adelsslægteruradelsslægter.
 
'''eksternt billede:'''
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Grevens_og_Friherrens_Komedie"