Korshøjen

Korshøjen (litauisk : Kryžių kalnas) er et nationalt katolsk pilgrimssted omkring 12 km nord for industribyen Šiauliai i det nordlige Litauen, som har fået sit navn efter de utallige kors som er sat på en 60 meter lang og 40-50 meter bred kunstig høj. Der er idag omkring 100.000 kors på højen, og udover kors har pilgrimme også sat blandt andet krucifikser, statuer af jomfru Maria og rosenkranse på højen. Korshøjen er idag et nationalt såvel som et religiøst symbol.

Historie

Det vides ikke præcis hvornår de første kors blev sat på højen. Nogen daterer traditionen med at sætte kors tilbage til det 14. århundrede, men de første skriftlige kilder som omtaler korshøjen er fra 1850. Šiauliai var fra Polens tredje deling i 1795 indtil zardømments fald under russisk styre, og mange kors menes at være sat på højen til minde om de faldne ved opstandende mod zarstyret i 1831 og 1861.

Da Litauen efter 2. verdenskrig kom under sovjetisk styre blev korshøjen for alvor et nationalt og religiøst symbol. Sovjetstyrkerne forsøgte i 1961 at jævne korshøjen med jorden. Trækors blev brændt, jernkors sendt til skrot og kors lavet af sten eller cement blev knust. Over 5000 kors blev ødelagt, men allerede næste morgen var der rejst kors på højen. I årene 1973-75 blev over 1500 kors ødelagt, og senere forsøgte sovjetterne sig med andre metoder som for eksempel at afspærre området under påskud af at en epidemi var brudt ud. Litauerne fortsatte dog deres valfart til korshøjen i en manifestation af deres nationale indentitet, katolske kulturarv og i protest mod den sovjetiske besættelsesmagt.

Korshøjen blev internationalt kendt i den katolske verden da paven i 1993 kom på besøg og holdt en udendørs messe for omkring 100.000 tilhørere. I den forbindelse blev der ved korshøjens fod opstillet en stor Jesusfigur