Montecristo: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: uk:Монтекрісто (острів)
m wiki
Linje 8:
Øen rejser sig de fleste steder stejlt fra havet, og vegetationen er sparsom. Kun på vestsiden er der en naturlig landingsplads for småskibe ved Cala Maestra, og det er da også her øens eneste bebyggelse er. På grund af den barske natur og begrænsede mængder ferskvand, har øen aldrig haft mange beboere. Den første faste beboer siges at have været San Mamiliano, der var biskop i [[Palermo]], men som på grund af forfølgelse fra vandalerne flygtede og slog sig ned som eremit i en hule på Montecristo, som i dag kaldes Grotta del Santo, Helgenens Grotte.
 
I det 7. århundrede blev der grundlagt et benediktinerkloster på øen, som i de følgende århundreder voksede sig større. I 1553 blev klosteret imidlertid overfaldet af pirater, og munkene forlod øen, der i de følgende århundreder var ubeboet. Ifølge en legende gemte munkene forinden en guldskat et sted på øen, som aldrig er blevet fundet. Det var denne legende der inspirerede [[Alexandre Dumas, den ældre|Alexandre Dumas]] til romanen [[Greven af MontecristoMonte Cristo]]. Klosteret ligger i dag i ruiner, bl.a. fordi lykkejægere gennem tiderne har ledt efter skatten.
 
I 1852 blev øen købt af englænderen George Watson-Taylor, der opførte den nuværende bebyggelse ved Cala Maestra. Senere overgik øen til det italienske kongehus, der selv i en årrække benyttede øen til ferieophold, hvorfor øens villa fortsat kaldes Villa Reale, Den Kongelige Villa. Kongehuset lejede senere øen ud til jagtreservat. Under [[2. verdenskrig]] opførtes der en fælles italiensk-tysk militærinstallation på øen. Efter krigen var øen i privateje i en årrække, men blev i 1971 overtaget af den italienske stat og den har herefter været naturreservat.