Kasuistisk ret: Forskelle mellem versioner

[[Sædvaneret]] er kasuistisk, således den gammelnordiske [[sædvaneret]] og f.eks. den [[Albanien|albanske]] [[sædvaneret]] der er beskrevet i stormanden [[Leke Dukagjin]]'s [[kanun]], beslægtet med ordet ''kánon''.

Frem til tiden for [[Danske Lov]] og [[Norske Lov]] var det almindeligt at det var lægmænd, f.eks. tingsmedlemmer, der afgjorde retssager, ikke juridisk uddannede dommere. Efterhånden blev det læge element svækket, men er dog bevaret i form af [[nævningenævning]]er og [[Domsmand|domsmænd]]. Med professionelt uddannede dommere lod det sig bedre gøre at etablere en mere principielt orienteret retspleje.

I moderne [[dansk ret]] kombineres ''principiel lovgivning'' med ''retsafgørelser'' i enkeltstående tilfælde. Lovgivningen fastsættes af [[Folketinget]], mens [[retsafgørelserretsafgørelse]]r træffes af [[domstol]]ene, der - efter [[Grundloven]] - er uafhængige af hinanden.

Retsafgørelser i sådanne enkeltstående tilfælde kan - særligt når de er truffet af den ''øverste'' retsinstans, [[Højesteret]] - danne [[præcedens]] for senere tilsvarende afgørelser. [[Højesteret]] ændrede eksempelvis [[10. januar]] [[2006]] strafudmålingen i en sag om omkapkørsel, der havde forårsaget [[manddrab]]. Straffen blev - omend med dommerstemmerne 5-4 - fastsat højere end efter tidligere retspraksis, men dog mildere end efter den tidligere kendelse i [[Østre Landsret]].

Ordet ''kasuistisk'' er - i visse sammenhænge - brugt i betydningen [[spidsfindig]], hvilket ikke er uden grund, da kasuistiske [[juristerjurist]]er havde deres styrke i kendskab til et betydeligt antal [[tilfælde]] og i ''deres'' indbyrdes styrke, når nye sager skulle behandles og afgøres.