Attentatet på John F. Kennedy: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
m (→‎HSCA-undersøgelserne: Typo fixing, typos fixed: påny → på ny)
No edit summary
|titel=Attentatet på John F. Kennedy
|billede=Kennedyb.jpg
|billedetitel=Præsident Kennedy med sin kone, Jacqueline, og [[Texas]]' [[guvernør]] [[John Connally]] i præsidentens [[limousine]] kort før attentatet.
|billedestørelse=100px
|sted=[[Dallas]], [[Texas]]
'''Attentatet på [[John F. Kennedy]]''' skete fredag den [[22. november]] [[1963]] kl. 12:30 lokal tid (19:30 dansk tid) på Elm Street i [[Dallas]], [[Texas]].
 
Præsidentens kortege blev beskudt, da den var ved at afslutte turen gennem byen, og det derfor var tyndet ud i tilskuerantallet. ForudenPræsidenten præsidenten blevog Texas' guvernør John Connally blev ramt af riffelkuglerneriffelkugler. Efter skudepisoden hastede præsidentens bil mod [[Parkland Hospital]], hvor manpræsidenten forgæves kæmpede for præsidentenssit liv. Kennedy modtog den [[sidste olie]] og blev erklæret død kl. 13 lokal tid.
 
Kennedy var allerede i 1963 allerede i gang med at sikre sit genvalg forudved for det kommende præsidentvalgpræsidentvalget i [[1964]], og endnu en gang villevar vælgerne i syden blive afgørende. DerforDet var det ikke tilfældigt, at præsidenten netop valgte at brugebrugte to dage i slutningen af november på at besøge Texas – hjemstaten for hans vicepræsident [[Lyndon B. Johnson]]. Delstaten kunne vise sig afgørende i 1964, som den havde vist sigværet i [[1960]], og Dallas var en af de byer, som blev tabt dengang. DetteDet skulle ændres med mindre end et år til det næste præsidentvalg.
 
== Baggrunden for besøget ==
Da John F. Kennedy i [[1960]] var blevetblev valgt til præsident, havdevar det kun været med et meget snævert flertal. Derfor kunne han langt fra være sikker på at genvinde embedet ved [[Amerikanske præsidentvalg 1964|præsidentvalget i 1964]]. En af de stater, det var vigtigt for ham at vinde, var Texas. Derfor begyndte Kennedys valgturné med en rundtur i netop denne stat.
 
I Texas voksede der to modstridende fløje i [[Demokratiske parti (USA)|det demokratiske parti]], repræsenteret ved hhv. den liberale senator [[Ralph Yarborough]] og den konservative guvernør [[John Connally]], (som senere skiftede over til [[Republikanerne|det republikanske parti]]). Hvis Kennedy ikke kunne forene partiet, kunne han næppe regne med at vinde Texas på ny i [[1964]].
 
Kennedys besøg i Texas blev planlagt i oktober 1963. I løbet af to dage skulle Kennedy og Johnson besøge fem større byer, blandt dem varsom Dallas. I DallasHer skulle de køre i en bilkortege gennem byen. Bilkortegens rute blev trykt i Dallas-aviserne den 19. november, mens et detaljeret kort over ruten blev publiseretvist den 21. november 1963.
 
== Bilkortegen ==
[[Air Force One]] ankom til flypladsen Love Field udenfor Dallas kl. 11:40 CST. Planen var, at præsidentenPræsidenten skulle køre i en bilkortege fra flypladsen gennem byen til Dallas Trade market, hvor han skulle holde tale. Kennedy og fru Jacqueline sad på bagsædet i præsidentens bil. Foran dem sad guvernør Connally og fru Nellie på klapsæder. I en bil længere tilbage i kortegen var vicepræsident Johnson med fru Lady Bird og senator Yarborough. Bilkortegen ankom til Houston Street lige før kl. 12:30 CST.
 
== Attentatet ==
[[Fil:Moorman.jpg|thumb|Billede taget af [[Mary Moorman]] kort efter Kennedy blev ramt af skud i hovedet.]]
Præsidentens bil kørte ca 60 meter på [[Elm Street]] mod jernbaneundergangen (the triple underpass) før mander første gang hørtelød et skud. Mange troede, at det var lyden af [[fyrværkeri]] eller larm fra udstødningen på en af bilerne. De, som havde hørt lyden før, vidste at det var et skud. Der blev derefter affyret endnu to skud. Efter et tredje skud var præsidentens bil kørt ca. 80 meterm på Elm Street.
 
Det var mange øjenvidner til selve attentatet. EnEt af dem var [[Abraham Zapruder]], som stod på et betonelement på græsbakken (The grassy knoll) ved Elm Street. Han filmede attentatet. [[Zapruder-filmen]], som først blev gjort offentligt tilgængelig i [[1975]], er blevet studeret billede for billede. Filmen viser:
 
*Først ser man, at Kennedy og Connally reagerer på noget; begge sidder og vinker til højre, før de pludselig ser mod venstre - og dernæst kigger tilbage igen.
*Kort efter forsvinder bilen bag et vejskilt (Stemmons freeway).
*Da bilen med personene bliver synlig igen, reagerer både Kennedy og Connally: Kennedy løfter begge sine knyttede hænder mod halsen, mens Connally rykker længere ind mod Kennedy, vrider sig mod højre og åbner munden (studerer man billederne nøje, kan man også se atog Connallyshans jakke "slår ud" - sandsynligvis forårsaget af en kugle).
*Jacqueline læner sig mod Kennedy før det sidste skud rammer ham i hovedet og slår den højre del af hjerneskallen ud i en sky af blod. Kennedy falder sammen i sædet mod sin kone.
*Jacqueline rejser sig fra sædet og kryber op bag på præsidentbilens bagagebærer, mens [[Secret Service]]-agent Hill løber ophen til bilen, klatrer op på enet stigbøjletrinbræt og skubber Jacqueline frem i sædet, mens bilen forsvinder ved jernbaneundergangen.
 
Det hele tog knap 8otte sekunder.
 
== "Snigskyttens rede" ==
[[Fil:HowardBrennan.jpg|thumb|Cirklen A indikerer hvorfra Howard Brennan så, at der blev affyret skud mod bilkortegen.]]
Flere af vidnerne til attentatet observerede en mandspersonmand i Texas' skolebogslagers sydøstlige vindue på 6. etage. Et af vidnerne var [[Howard Brennan]], som så, at en person skød fra vinduet, og varslede politiet. Han gav et signalement af manden, og hans beskrivelse af attentatmandendet blev sendt ud på politiradioerpolitiradioen flere gange, første gang kl. 12:45 CST. Brennan skrev senere bogen ''Eyewitness to history''.
 
Politimanden [[Marrion L. Baker]] kørte på motorcykel ikke langt fra præsidentens bilkortege i Dallas. Han befandt sig lige foran skolebogslageret, da han hørte, hvad han opfattede som geværskud. Han hørte i alt tre skud, som han mente kom ovenfra. Kort efter, at der var blevet affyret skud, så han nogle duer der fløjflyve væk fra taget på bygningen. Derefter parkerede han umiddelbart foran skolebogslageret for at løbe ind i bygningen. Her fik han hjælp til at finde rundt af skolebogslagerets direktør, [[Roy Truly]], til at finde rundt. Sammen med direktøren løb han op af trapperne til 2. etage, hvor mande mødte [[Lee Harvey Oswald]]. Der var gået omkring to minutter siden skuddene faldt, datil mande mødte Oswald. Truly forklarede at Oswald havde job her. Kort efter forlod mande Oswald igen og løb videre op afad trapperne og ud på taget. Baker mente, at skuddene næppe kunne være kommet derfra, og valgte derfor at gå ned igen. Da han kom ned konstaterede han, at bygningen var blevet sikret med politivagt ved indgangen.
 
Bygningen blev derefter gennemgået, og efter kort tid fandt politimanden [[Luke Mooney]] "snigskyttens rede" (snipers nest) i det sydøstlige hjørne på 6. etage i skolebogslageret:
 
*Bogkasser var placeret således, at ingen kunne se vinduet, hvis de stod i gangen udenfor.
*Bogkasser var placeret således, at en person kunne sidde og se ud af vinduet.
*Bogkasser var placeret således, at en person kunne få støtte til at skyde med gevær.
*Ved vinduet lå tre brugtetomme geværpatroner.
*Der lå madresterrester fra en [[madpakke]] med ([[kylling]]) på etagen.
 
En halv time efter attentatet fandt politimænd et gevær skjult mellem andre bogkasser på 6. etage i skolebogslageret. Geværet blev i første omgang identificeret som en 6.57 Mauser, men dagen efter blev det identificeret som en [[Carcano M91]]-[[riffel]] i [[kaliber]] [[6,5 x 52 mm Carcano]].
Carcano-riflen, som blev fundet på 6. etage i skolebogslageret, blev angiveligt anvendt under attentatet på præsident Kennedy. Ballistiske eksperter fra [[FBI]] har knyttet riflen, med serienummer C2766, til den kugle, som blev fundet på guvernør Connallys båre på [[Parkland hospital]], bevis "CE399" (den berømte "single bullet"), til kuglefragmenter fundet i præsidentens bil og til det, man fandt på skolebogslagerets 6. etage. Nogle år senere formåede ikke-ballistiske eksperter fra [[HSCA]] (The House Select Committee on Assassinations) ved en testskydning af C2766 at genskabe de mikroskopiske særegenheder som et geværløb efterlader på et projektil, således at de matchede "CE-399", som lå på Connallys båre.
 
FBI fandt det bevist, at Klein Sporting Goods Co. havde sendt en Carcano-riffel med serienummer C2766 til en person kaldt A. Hidell med postkassenummerpost restante 2915 i Dallas. Denne postkasse havde Lee Harvey Oswald lejet fra [[9. oktober]] [[1962]] under aliaset A. Hidell (manDet harer fundetdokumenteret af falske id-papirer, hvor Oswald fremstår som "A. Hidell"). Skrifteksperter konstaterede, at det var Oswalds egen håndskrift på postordren (og konvolutten) fra "A. Hidell". Oswald havde købt en Smith & Wesson .38 special revolver på samme måde i januar 1963, også denne i navnet "A. Hidell".
 
FBI identificerede Oswalds håndaftryk på skaftet af Carcano-rifflen. Der blev også fundet fibre fra Oswalds [[T-shirt]] på skaftet.
 
Der blev desuden fundet flere billeder af Oswald, hvor han poserede med den samme riffel hjemme i baggården på sin bopæl. Kritikere mener, at dettede er forfalskede billeder, både pga. skygger og fordi [[silhuet]]ten til Carcanoen viser en undermonteret ring til skulderremmen, mens den Carcano, som FBI hævder dræbte Kennedy, har en sidemonteret ring til skulderremmen. Oswalds kone, Marina, fortalte imidlertid til [[Warrenkommisionen]], at det var hende, som havde taget billederne.
 
Carcano-rifflen blev, ifølge Warrenkommisionen, opbevaret i garagen hos Michael og Ruth Paine i Dallas, hvor Marina Oswald havde bopæl på det tidspunktboede.
 
Warrenkommisionen mener, at Oswald hentede geværet i garagen torsdag den [[21. november]], og at han dagen efter smuglede våbnet ind i skolebogslageret i en papirspose. Oswald sagde til en kollega i skolebogslageret, at der var gardinstænger i posen. Papirsposen med Oswalds fingeraftryk blev senere fundet på 6. etage i skolebogslageret.
== Skuddene ==
===Tre skud===
Warrenkommisionen fastslog, at der blev affyret tre skud mod præsidentens kortege. DetteDet er baseret på oplysninger fra afhøringer af vidner til attentatet. Næsten 90% af vidnerne fortalte, at de havde hørt tre skud. Nogle mente, at de kun havde hørt to. Få af vidnernevidner mente, at de havde hørt flere end tre skud.
 
Warrenkommisionen fastslog endvidere, at skuddene kom fra skolebogslageret. Også denne konklusion var baseret på afhøring af vidner. Langt over halvdelen (54%) mente, at skuddene kom derfra. Cirka 35% mente de kom fra græsbakken ved Elm Street. Warrenkommisionen mente, at uoverenstemmelsene kunne forklares med ekko mellem bygningene. De, som stod nærmest skolebogslageret, var overbevist om, at skuddene kom fra denne bygningderfra.
 
Både antal skud og lokaliseringen har vært genstand for megen diskussion og spekulation.
 
Præsidentens bil ankom til Parkland Memorial Hospital ca. 5fem minutter efter attentatet. Guvernør Connally blev bragt ind på hospitalet først, dernæst præsidenten. Præsidentens liv stod ikke til at redde. Han blev erklæret død kl. 13:00 CST. Connally blev hardthårdt såret, men overlevede efter at have været igennem nogle operationer.
 
Lægerne på Parkland konstaterede, at præsidenten havde to skudsår: Et skud havde truffet ham i nakken og gået ud ved struben. Det andet havde truffet ham i hovedet. Ved Connally kunne man konstatere, at han havde fået flere skader: Han havde skudsår i ryggenryg, brystetbryst, armenarm og låretlår.
 
Også vidnet [[James Tague]], som stod ved jernbaneundergangen ved Dealy plaza (foran præsidentbilen), fik en mindre skade i højre kind. Muligvis af et fragment fra en kugle.
 
===Den "magiske kugle"===
Warrenkommisionen mente at skud nr. to, det som ramte Kennedy i nakken, også forårsagede alle skader på Connally.
 
Denne forklaring - "the single bullet theory" - har vært genstand for omfattende debat. Kritikere mener, at kuglen må have svinget flere gange for at kunne forårsage alle skader. Dette kan næppe have været sandsynligt, og derfor mener mande, at der stod flere bag attentatet end Oswald - altså: En konspiration. DetteDet er hovedtemaet i filmen [[JFK (film)|JFK]] af [[Oliver Stone]].
 
Denne teori kunne havekun været mulig, hvis Connally havde siddet i nøjagtig samme position som Kennedy (dvs. i samme højde og lige langt til højre). Det er dogvar ikke tilfældet,. hvisDet manses ser påaf klapsæderne i præsidentbilen, på billeder fra kortegen og [[Zapruder-filmen|Zapruders film]]: Connally sad både ''lavere'' og lidt ''til venstre'' for Kennedy. Han sad desuden med kroppen på skrå vendt mod publikum til højre for sig. Det er derforikke muligtumuligt, at den samme kugle kan have forårsaget skaderne på Kennedy og Connally. Connallys og Kennedys indbyrdes positioner stemmer ganske godt med en direkte linje fra præsidentbilen til "snigskyttens rede" i skolebogslageret.
 
==Obduktionen==
Præsident Kennedys døde [[Krop|legeme]] blev fragtet fra Parkland Memorial Hospital allerede kl. 14:00 CST til Air Force One på Love Field-flypladsen.
 
Kisten blev fragtet med flyfløjet sammen med den nye præsident [[Lyndon B. Johnson]] og [[Jacqueline Kennedy]] til [[Washington]]. Den døde præsidentLiget blev derefter fragtetsendt til Bethesda Naval Hospital for obduktion.
 
Tre [[patolog]]er på Bethesda gennemførte obduktionen og slog fast, at præsident Kennedy var blevet dræbt af et skud, som ramte baghovedet og ”sprængte” den højre del af [[hjernen]]. Dette er dokumenteret med [[foto]] og [[røntgenbillede]]r.
[[Fil:CE2892.jpg|thumb|170px|[[Lee Harvey Oswald]]]]
===Flugten===
Efter at politiet havde sikret skolebogslageret bad de om [[identifikation]] af alle de ansatte. Direktør Truly opdagede efter et stykke tid, at Oswald ikke længere var til stede i bygningen. Han oplyste politiet om dettedet, og gavopgav derefter Oswalds signalement og hjemmeadresse.
 
Oswald forlod skolebogslageret gennem hovedindgangen ca kl. 12:33 CST. Hans senere bevægelser er blevet dokumenteret af vidner:
*Ca kl. 12:40 CST tog han en bus på hjørnet af Elm- og Murphy Street, syv blokke fra skolebogslageret i centrum af Dallas.
*Han forlod bussen, da den sad fast i trafikken.
*Han tog en taxa ca. 4fire kilometer til hjørnet af Beckley- og Neely Street, 5fem minutters gang fra pensionatet, hvor han boede.
*Ca kl. 13:00 CST ankom han til pensionatet.
*Efter tre minutter forlod han pensionatet igen - medbringende en revolver.
===Mordet på J. D. Tippit===
{{hovedartikel|J. D. Tippit}}
[[Politi]][[konstabel]] [[J. D. Tippit]] modtog kl. 12:45 CST ordre over politiradioen om at køre til området ved [[Oak Cliff]] i Dallas for at patruljereafpatruljere området. Han fik beskrivelse af en mistænkt fra attentatet på Kennedy, en tynd og hvid mand i 30'erne. Knap en halv time senere fik han øje på en person, som passede med beskrivelsen. Herefter kørte han frem mod personen, steg ud af sin bil og talte med vedkommendeham. Kort efter trak personen en revolver og skød og dræbte Tippit med tre skud i brystet kl. 13:15 CST. Der var en række vidner til hændelsen, som senere udpegede Lee Harvey Oswald som Tippits morder.
 
Oswald blev observeret, da han løb ind i [[biograf]]en [[Texas Theater]] otte blokke fra stedet, hvor Tippit blev skudt, uden at købe billet. Politiet blev varslet. Oswald blev arresteret kl. 13:50 CST i biografen efter et slagsmål, hvor han forsøgte at skyde en anden politimand. I følge politiet sagde han: "Så, nu er det ovre alt sammen".
 
===Afhøringer===
Oswald blev bragt til politistationen, hvor afhøringen gik i gangbegyndte nøjagtig to timer efter attentatet mod Kennedy.
 
Oswald blev afhørt i 12 timer mellem kl. 14:30 CST den 22. november og 11:00 CST 24. november. Der foreligger ingen stenografiske referater eller lydbåndoptagelser af afhøringen, kun notater fra politifolk - herunder repræsentanter for FBI og Secret Service. Oswald forklarede, at han havde spist sin frokost på 2. etage i skolebogslageret under attentatet og at han forlod bygningen fordi han regnede med, at der ikke skulle gøres mere arbejde den dag. Oswald benægtede både, at han skulle have skudt Kennedy og Tippit, samt at han ejede våben overhovedet.
 
Der blev udført en såkaldt "paraffin-test" af Oswalds hænder og kind for at klargøre, om han havdet affyret et våben. Testen gav et positivt udslag på hænderne, men ikke kinderne. Warrenkommisionen lagde ingen afgørende vægt på disse teststest (det er normalt, at paraffin-teststest ikke giver udslag på kind og hænder efter brug af rifler som C2766).
 
Der blev aldrig gennemført retslige afhøringer af Oswald. Han fik ikke juridisk bistand.
===Oswald myrdes===
[[Fil:CE5301C.jpg|thumb|170px|[[Jack Ruby]]]]
Oswald blev fragtetbragt ind på politihuset. Der var meget lidt, om- endom sletnogen ingen,- kontrol med hvem, der kom ind på stationen. [[Jack Ruby]] var blandt de fremmødte under den første fremvisning af Oswald. Flere journalister kunne stille spørgsmål, da han blev fragtet til og fra afhøringer under den første fremvisning. Han sagde, at han kun var en "syndebuk". Dette blev vist på TV. Journalisterne blev siden bedt om ikke at stille flere spørgsmål.
 
Søndag den 24. november 1963 skulle Oswald flyttes fra politihuset til fængslet. Mens dette sketeUndervejs blev Oswald, mens han var fastlænket til politiefterforskeren [[Jim Leavelle]], skudt af natklubejeren Jack Ruby i kælderen på politihuset kl. 11:21 CST. Hændelsen blev sendt direkte på TV. Oswald blev fragtet til Parkland Memorial Hospital, hvor han døde efter kort tid. Den chokerende hændelse gav øjeblikkeligt grobund for spekulationer omkring en konspiration.
 
Rubys motiv for at dræbe Oswald var angiveligt, at han ville hævne præsidenten og lade dennes kone slippe for en retsag. Motivet var ikke godt nok, så han blev idømt livsvarigt fængsel. Han døde i fængslet i [[1967]] af kræft.
 
===Ramsey Clark-panelet===
Flere kritikere har peget på uoverensstemmelser mellem dokumenter fra lægerne på Parkland Memorial Hospital og obduktionsrapporten fra marinehospitalet [[Bethesda]]. Diskussionen drejer sig bl.a. om, hvor skuddene ramte præsident Kennedy.
 
[[Justitsminister]] Ramsey Clark udpegede i [[1968]] et [[panel]] på fire medicinske eksperter for at undersøge fotografier og røntgenbilleder fra obduktionen samt dokumenter og andre beviser knyttet til præsident Kennedys død.
Anonym bruger