Strålesyge: Forskelle mellem versioner

[[File:Death by haematopoietic syndrome of radiation sickness- influence of medical care.png|thumb|300px|Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - med medicinsk pleje (rød) - og uden (sort) - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i [[Gray]] (=[[Sievert]]).]]

[[File:Acute-Radiation-Cell-Survival.png|thumb|300px|Brystcelle overlevelse som funktion af massiv bestråling af [[neutronstråling]] eller [[røntgenstråling]]. Det vides ikke hvad forskellen på den røde og sorte kurve er.]]

[[File:Radiation necrosis.jpg|thumb|300px|Det var almindeligt for de første [[radiolog]]er at blive udsat for exceptionelle høje radioaktive strålingsdoser. Nogle gange var resultatet tab af fingre som vist i fotografiet. Sådanne virkninger skyldes massiv [[Vævsdød|celledød]] ([[nekrose]]). I det tilfælde ødelægges [[hudcelle]]r, [[blodåre]]r hvilket stopper blodtilførslen. [[Arvæv]] har lukket de ødelagte blodårer og hermed stoppet blodstrømmen. Stoppet af blodstrømmen har så ledt til vævsdød i fingrene og dermed tabet af disse.]]

'''Strålesyge''' (eller '''strålingssyge''') er en [[sygdom]], der kan opstå, hvis man bliver udsat for små eller store mængder [[ioniserende stråling]] (højere end 1000 milli[[sievert|Sv]]) fra f.eks. [[kernekraft]]ulykker, [[Radioaktivitet|radioaktivt]] affald efter [[kernevåben]] og lignende.

 

Det første symptom er [[kvalme]], som opstår inden for få timer. Senere opstår [[diarre]] som følge af, at [[tarm (anatomi)|tarm]][[slimhinde]]n er skadet. Den virkelig farlige del af strålingssygen tager flere uger at udvikle, som er at cellerne i [[knoglemarv]]en, som er oprindelsen til de røde og hvide [[blodlegeme]]r, er blevet ødelagt. Ubehandlet kan strålingssyge medføre døden.

 

{{Commonskat|Acute radiation syndrome|Akut strålingssyge}}