Wikipedia

Ignaz Moscheles: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 2:
'''Ignaz Moscheles''' ([[23. maj]] [[1794]] i [[Prag]] — [[10. marts]] [[1870]] i [[Leipzig]]) var en [[Bøhmen|bøhmisk]] [[musiker]].
 
Moscheles havde i sin fødeby den ansete [[Dionys Weber]] til lærer og optrådte allerede i 14-års-alderen som [[klaverklaverspiller]]spiller. I [[Wien]] fortsatte han sine studier under [[Albrechtsberger]] og [[Salieri]] og modtog derhos et stærkt og varigt indtryk af [[Beethoven]]s kunst og personlighed. Allerede [[1814]] blev det overdraget ham at foretage klaverudtoget af ''[[Fidelio]]''. Moscheles havde imidlertid uddannet sig til en så fremragende klaverspiller, at han kunde optage kampen med [[Meyerbeer]], og på talrige [[koncertKoncert (begivenhed)|koncertrejser]]rejser i de store tyske byer samt [[Paris]] og [[London]] indhøstede han stærkt bifald.
 
Fra [[1821]] havde Moscheles sit faste hjem i London, men da [[Mendelssohn]] [[1843]] grundede [[konservatoriet i Leipzig]], kaldte han Moscheles dertil som lærer, og som sådan virkede han til sin død og bidrog væsentlig til læreanstaltens store ry. Moscheles var som klaverspiller og -[[komponist]] en ejendommelig "dobbeltsjæl; på den ene side fuld af indrømmelser til modesmagen, på den anden sprudlende af opfindsomhed og intensiv musikalsk". Hans klaverkompositioner (som hans repertoire) svingede mellem fade, men brillante [[salonmusik|salonstykker]] (variationer, fantasier, forskellige hommages, ''charmes de Paris'' etc.) og ædelt følte, kunstnerisk samvittighedsfulde — i harmonisk og rytmisk henseende ofte interessante — kompositioner, jævnlig noget romantisk påvirkede.
brillante [[salonmusik|salonstykker]] (variationer, fantasier, forskellige hommages, ''charmes de Paris'' etc.) og ædelt følte, kunstnerisk samvittighedsfulde — i harmonisk og rytmisk henseende ofte interessante — kompositioner, jævnlig noget romantisk påvirkede.
 
Blandt disse skal nævnes [[klaverkoncert]]erne (særlig G-Mol, C-Dur og ''Concert pathétique''), ''Sénate mélancolique'', ''Allegri di bravura'' op. 51 og navnlig de fortræffelige [[etude]]r, op. 70 og ''Characteristische Studien'', op. 95. Det sidste med [[Schumann]]s klavermusik beslægtede værk er Moscheles betydeligste og udtryk for hans med årene mere og mere øjensynlige stræben bort fra det tomt virtuose hen mod det poetisk udtryksfulde. Moscheles klaverspil udmærkede sig ved energi og lidenskab, ved et rigt afskygget anslag og ved en, dengang ny, hyppig og velberegnet [[pedal]]brug. Han var den første, der gav klaversoiréer uden [[orkester]] (men dog med [[sang]]lig bistand). Moscheles har efterladt en art [[selvbiografi]] i [[breve]] og [[dagbøger]], udgivet af hans enke under titlen: ''Aus Moscheles Leben'', 2 bind.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Ignaz_Moscheles"