Langobarderne talte oprindeligt et nu uddødt [[Germanske sprog|germansk sprog]] kaldet, langobardisk, som sandsynligvis hørte til den [[Østgermanske sprog|østgermanske]] eller [[Nordiske sprog|nordgermanske]] (nordisk) sproggruppe, og meget lig [[Gotisk (sprog)|gotisk]]. Der er ingen, eller kun meget få og sporadisk overleverede tekster på langobardisk. Det nærmeste man kommer, er nogle enkelteEnkelte ord skrevet i latinske manuskripter såsomsom [[Edictum Rothari]] og specielt [[Historia gentis Langobardorum]] af [[Paulus Diaconus]] og nogle få kortfattede ældre [[Runealfabet#Det .C3.A6ldre runealfabet|runeindskrifter]].
Brugen af det tyske langobardisk forfaldt hurtigt, efter at langobarderne havde bosatbosatte sig i Italien (568), hvor de kun udgjorde en lille minoritetdel af landets befolkning, der talte en form for latinsk,latin. menMen det kan alligevel have været i isoleret brugbrugt så sent som ind i det [[10. århundrede]]. Det blev aldrig systematisk nedskrevet,; selv i de tidligste dokumenter blev der brugt [[Latin (sprog)|latin]]. Men der var ikke blot tale om, at langobardisk blev kasseret til fordel for et andet sprog, men mere om en gradvis sammensmeltning. Det tyske sprogTysk har haft en betydelig påvirkningkraftigt vedpåvirket udviklingen fra latin over [[vulgærlatin]] til de forskellige nutidige [[italiensk (sprog)|italienske]] dialekter<ref>Der er mange ord i moderne italiensk af tydelig langobardisk oprindelse, f.eks. almindelige ord som ''banca'' (bank), ''albergo'' (herberg, hotel), ''giardino'' (have) og ''guardia'' (vagt)</ref>. Det tidligstetidligst bevarede eksempel på denne sammensmeltning mellemaf tysk og latin til vulgærlatin, er i [[Gåden fra Verona]] fra det [[8. århundrede]].
