Greven af Monte Cristo: Forskelle mellem versioner

== Politisk baggrund ==

Romanen blev skrevet og fik succes i løbet af årene 1844 - 48. I 1836 og 1840 havde to bonapartistiske statskupforsøg optaget sindene, og den senere kejser Napoleon III sad fængslet indtil 1846, hvor det lykkedes ham at flygte til England. Dumas' forhold til bonapartismen var præget af, at han var søn af den general Dumas, der var født som slave på St.Domingue, som blev en af revolutionens store helte, men som blev udstødt af hæren da kejserdømmet indførte racistiske love i 1802.

Alexandre Dumas har selv beskrevet romanens fødsel i en artikel han kaldte ''Greven af Monte-Cristos fødselsattest'' <!-- Denne artikel er bl. a. udgivet som anneks i Pleiadeudgaven af romanen -->. Det fremgår at han i 1841 havde hyppig kontakt med Napoleon I's bror, Jerome, som boede i Firenze. Dumas foretog en sejltur fra Livorno til øerne Elba og Monte-Cristo i selskab med Jeromes søn, prins Napoleon. Da Monte-Cristo øen var karantænepligtig gik de ikke i land, men Dumas insisterede på at sejle rundt om øen fordi han, som han sagde, agtede at skrive en roman inspireret af denne sejltur. Romanen skildrer en person som flygter fra en [[Livsvarigt fængsel|fængselsstraf på livstid]] og dukker op i Paris som en uudgrundelig og magtfuld verdensmand. Dette forløb gentog sig et par år efter bogens offentliggørelse i virkelighedens verden med Napoleon III og Det andet Kejserdømme. I de begivenheder, der fældede borgerkongen Louis-Philippe og gjorde Louis-Napoleon til republikkens første folkevalgte præsident, var Dumas ikke på den bonapartistiske side. Ved folkeafstemningen i 1848 stemte han på Cavaignac.