Versionen fra 31. mar. 2011, 19:42 redigér JAnDbot (diskussion \| bidrag) 65.020 edits m robot Tilføjer: es:Conocimiento científico ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. apr. 2011, 20:28 redigér fjern redigering Claus.Nutcracker (diskussion \| bidrag) 15 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Erkendelsesteori''' kaldes også '''epistemologi''' og er en gren inden for [[Filosofi\|filosofien]], som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig [[viden]] og erkendelse. Det er omstridt, hvilket forhold Erkendelsesteori har til [[videnskabsfilosofi]], tidligere kaldet videnskabsteori. ~~Erkendelsesteori forveksles ofte med [[videnskabsfilosofi]].~~ Store tænkere har siden filosofiens morgen beskæftiget sig med erkendelsesteori, herunder men bestemt ikke kun Immanuel Kant med sit andet af fire grundspørgsmål: "Hvad kan jeg vide?", men Wikipedias danske bidragydere er indtil videre ikke i stand til at yde dem eller emnet retfærdighed, og det vil derfor være forkert at lægge særlig vægt på enkelte og stærkt omdiskuterede nyere bidrag, som f.eks. det fra [[Ludwig Wittgenstein]] ([[1889]] - [[1957]]), der mente, at det eneste, der kunne erkendes var [[Tautologi\|tautologier]], dvs dagligsprogets enten eller. F.eks vil sætningen, "enten regner det, eller også regner det ikke", altid være sand uanset forholdet. [[Ludwig Wittgenstein]] ([[1889]] - [[1957]]) mente, at det eneste, der kunne erkendes var [[Tautologi\|tautologier]], dvs dagligsprogets enten eller. F.eks vil sætningen, "enten regner det, eller også regner det ikke", altid være sand uanset forholdet. Han mente også, at [[Matematik\|matematikken]] i bund og grund kun består af tautologier. Disse antagelser fører ikke nødvendigvis til [[Logik\|logiske]] fejlslutninger, men fører til, at virkelighedens beskaffenhed ikke kan undsiges via logik eller andre erkendelsessystemer. Hvis det er tilfældet, konstituerer det falsk erkendelse. Denne anskuelse medfører, at matematikken og logikken fordrer, at disse discipliner ikke kan udsige noget om virkelighedens beskaffenhed, men kun beskrive dens genstande, substanser, objekter osv. Ludwig Wittgensteins meget 'strenge' [[empirisme]] betragter hele filosofien som ubrugelig. Filosofiens formål er at erkende virkeligheden, men hvis man sekunderer Wittgensteins ideer, er der ikke nogen grund til at læse filosofi, fordi filosofien netop er en disciplin, hvis tilhængere prøver at betone paradokser og uligheder i sproget, mere specifikt begreber. En del af erkendelsesteoriens problemerne er: ~~Problemerne er bl.a.:~~ * Erkendelsens art, realitet og grænser, dens oprindelse, kilder og metode, og dens gyldighed eller sandhed.

Erkendelsesteori: Forskelle mellem versioner