Peder Schumacher Griffenfeld: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+lit
Linje 15:
 
== Griffenfelds fald ==
[[Billede:Griffenfeldts sakrofag KJensen902.jpg|thumb|250px|Griffenfeldts sakrofag i Vær Kirke ved Horsens, tegnet af Karl Jensen i anden halvdel af 1800-tallet1884.]]
I løbet af [[1675]] kom Danmark i krig med [[Sverige]], i Den [[Skånske krig]], og. forskelligeForskellige forhandlinger omkring optakten hertil havde ført til mistanke om forræderi. Misundelse og personlige fjendskaber har nok også gjort deres.
Hvorom alting er, denDen 11. marts [[1676]] om morgenen blev Griffenfeld arresteret på [[Københavns Slot]] og bragt som fange til [[Kastellet]].
 
Det blev indledningen til et nyt "[[Skåne]]s tab", fordi Griffenfeld var den drivende kraft for en franskvenlig politik, og betydningen deraf tolkede Griffenfeld således:''"Uden [[Frankrig]] får vi ikke Skåne tilbage!"'' Den klarsynede Griffenfeld fik ret i sin [[profeti]]: Selv om den største del af Skåne faktisk var på danske hænder ved krigsslutningen, komfik manDanmark ikke til at beholde en millimeter af den skånelandske jord. Den franske solkonge [[Ludvig 14. af Frankrig|Ludvig 14.]] som var Sveriges forbundsfælle, dikterede at [[freden i Roskilde|Roskildefreden]] skulle stå ved magt.
 
Man fandt beviser paa Griffenfelds bestikkelighed og salg af embeder, samt tilbageholdte
kongelige ordrer, dernæst breve, der øgede mistanken om [[forræderi]]et, og dagbøger med overlegne udtryk om kongen. Men fra første færd brugte manbrugtes tvivlsomme midler til at fælde den mistænkte; man anvendte den berygtede [[Otto Mauritius]] somvar offentlig anklager, og han hindrede Griffenfeld i at skaffe sig materiale til sit forsvar, afhørte ikke alle fornødne [[vidne]]r og henviste ikke sagen til [[Højesteret]], men til en overordentlig [[domstol]].
 
Her begyndte efter forundersøgelserne den egentlige retssag i de første dage af maj. Griffenfelds første forsvarsindlæg var gennemtrængt af hele hans store talent, hans sprog nåede til en højde, som dansk rettergang og dansk [[litteratur]] knap før havde kendt. Mauritius opbød alle mulige midler i sit gensvar og lagde selve kongens vilje som pres på dommerne. Griffenfeld følte sig fortabt; i sit sidste indlæg afviste han kun med stolthed beskyldningerne for forræderi. Ellers var det mere et nødskrig om nåde end et forsvar.
 
Den 26. maj faldt dommen, der lød på tab af ære, [[liv]] og [[gods]] og berøvede ham navnet Griffenfeld. Den var motiveret ved bestikkeligheden, salg af embeder og forræderi. Bevist var de to første punkter, men anklagen for forræderi var ubevist, ligesom udenlandske [[arkiv]]er senere har vist at påstandene var grundløse. Domstolens og historiens kendelser er altså forskellige, og selve processen var en uret i den måde, den var ført på.
 
Dommen blev ikke fuldt eksekveret. Lige i det øjeblik, da Schumacher 6. juni om morgenen på retterstedet i [[Kastellet]], med sit sønderbrudte [[våben]] ved sin side, rolig og frimodig stod rede til at modtage det [[økse]]hug, der skulde skille hans hoved fra kroppen, standsede Christian V's generaladjudant [[bøddel]]en med råbet:
til at modtage det [[økse]]hug, der skulde skille hans hoved fra kroppen, standsede Christian V's generaladjudant [[bøddel]]en med råbet:
«Holdt, der er pardon!» Kongen havde ladet ham se døden i
øjnene for at ombytte den med livsvarigt [[fængsel]]. I fire år sad han i Kastellet. I [[1678]] var han meget syg, og hans gamle mor ansøgte da kongen om, at han måtte flyttes til en bedre bolig i Kastellet; det skete ikke, men der blev givet ordre til, at han skulde plejes bedre. Endelig i maj [[1680]] flyttedes han til [[Munkholmen]] i [[Trondheimsfjorden]]. I [[1698]] tillod kongen ham at tage ophold i Trondhjem, og her døde han 12. marts [[1699]]. Griffenfelds [[sarkofag]] står i [[Vær Kirke]] nær [[Horsens]].