Peder Schumacher Griffenfeld: Forskelle mellem versioner

[[Billede:Griffenfeldts sakrofag KJensen902.jpg|thumb|250px|Griffenfeldts sakrofag i Vær Kirke ved Horsens, tegnet af Karl Jensen i anden halvdel af 1800-tallet1884.]]

I løbet af [[1675]] kom Danmark i krig med [[Sverige]], i Den [[Skånske krig]], og. forskelligeForskellige forhandlinger omkring optakten hertil havde ført til mistanke om forræderi. Misundelse og personlige fjendskaber har nok også gjort deres.

Hvorom alting er, denDen 11. marts [[1676]] om morgenen blev Griffenfeld arresteret på [[Københavns Slot]] og bragt som fange til [[Kastellet]].

Det blev indledningen til et nyt "[[Skåne]]s tab", fordi Griffenfeld var den drivende kraft for en franskvenlig politik, og betydningen deraf tolkede Griffenfeld således:''"Uden [[Frankrig]] får vi ikke Skåne tilbage!"'' Den klarsynede Griffenfeld fik ret i sin [[profeti]]: Selv om den største del af Skåne faktisk var på danske hænder ved krigsslutningen, komfik manDanmark ikke til at beholde en millimeter af den skånelandske jord. Den franske solkonge [[Ludvig 14. af Frankrig|Ludvig 14.]] som var Sveriges forbundsfælle, dikterede at [[freden i Roskilde|Roskildefreden]] skulle stå ved magt.

kongelige ordrer, dernæst breve, der øgede mistanken om [[forræderi]]et, og dagbøger med overlegne udtryk om kongen. Men fra første færd brugte manbrugtes tvivlsomme midler til at fælde den mistænkte; man anvendte den berygtede [[Otto Mauritius]] somvar offentlig anklager, og han hindrede Griffenfeld i at skaffe sig materiale til sit forsvar, afhørte ikke alle fornødne [[vidne]]r og henviste ikke sagen til [[Højesteret]], men til en overordentlig [[domstol]].

Her begyndte efter forundersøgelserne den egentlige retssag i de første dage af maj. Griffenfelds første forsvarsindlæg var gennemtrængt af hele hans store talent, hans sprog nåede til en højde, som dansk rettergang og dansk [[litteratur]] knap før havde kendt. Mauritius opbød alle mulige midler i sit gensvar og lagde selve kongens vilje som pres på dommerne. Griffenfeld følte sig fortabt; i sit sidste indlæg afviste han kun med stolthed beskyldningerne for forræderi. Ellers var det mere et nødskrig om nåde end et forsvar.

Dommen blev ikke fuldt eksekveret. Lige i det øjeblik, da Schumacher 6. juni om morgenen på retterstedet i [[Kastellet]], med sit sønderbrudte [[våben]] ved sin side, rolig og frimodig stod rede til at modtage det [[økse]]hug, der skulde skille hans hoved fra kroppen, standsede Christian V's generaladjudant [[bøddel]]en med råbet: