Philipp Jacob Spener: Forskelle mellem versioner

'''Philipp Jacob Spener''', født [[13. januar]] [[1635]] i Ribeauvillé/Rappoltsweiler i [[Elsass]], død [[5. februar]] [[1705]] i [[Berlin]], var en [[Tyskland|tysk]] [[luthersk]] [[teolog]] og en af de kendteste repræsentanter for [[pietisme]]n, ofte kaldetkaldt "pietismens fader". Desuden var han den mesten fremtrædende [[Slægtsforskning|genealog]], slægtsforsker, i det [[17. århundrede]] og grundlægger af den [[videnskabelig]]e [[heraldik]].

Spener havde fra omkring [[1670]] været med til at oprette såkaldte ''collegia pietatis'', konventikler som var grupper af mænd og kvinder der samledes omkring præsten til opbyggelige møder uden for [[Kirke (institution)|kirkens]] [[gudstjeneste]]r, en tidlig form for kristelig [[forening]]svæsen. dog foreløbigEndnu uden [[lov (jura)|lov]]e, medlemsfortegnelse eller [[bestyrelse]].<ref>Einar Molland: ''Kristne kirker og trossamfund'', 1976, side 237</ref>

Pia Desideria blev skrevet som forord til en nyudgivelse af [[Johann Arndt]]s bog "Den sande kristendom", besørget af Spener selv. Det regnes gerne forer pietismens programskrift, dog er det sådan athvor Spener for en stor del sammenfattede tanker i tiden og dermed repræsenterede den ’zeitgeist’, [[tidsånd]], som herskede i Tyskland og resten af [[Europa]] efter religionskrigenes ødelæggelser. Pietismens fremvækst tolkes oftest som en reaktion på tidens teologiske [[dogmatik]] og vanefromhed.<ref>Formulering fra den [[:no:Pietisme|norske]] Wiki-artikel om pietisme</ref>

Spener fremlagde en række forslag til ændringer, blandt andet disse:

Pia Desideria fik stor betydning og satte en bevægelse i gang i den [[luthersk]]e kirke. I byen [[Halle (Sachsen-Anhalt)|Halle]] i [[Sachsen-Anhalt]] var [[August Herman Francke]] en varm tilhænger af den nye bevægelse. Ved det nystartedenye [[universitet]] i byen lykkedes det ham at skabe et pietistisk kraftcenter. I Halle skabtes fra [[1694]] en vidt forgrenet aktivitet, de såkaldte ''[[De franckeske stiftelser|Halle-stiftelser]]'', med [[skole]]r, [[bogtryk]]keri, fattighuse og arbejde for [[ydre mission]] – det sidste var på daværende tidspunkt noget helt nyt i den lutherske kirke. Over for det [[Sekular|verdslige]] liv med dets fornøjelser stillede Franckes pietister sig strengt fordømmende.

Nu hvor "hjerteforholdet til Frelseren" for mange mennesker var blevet meget vigtigere end den rette ortodoksi, kunne det betyde knap så meget om man var lutheraner eller reformert, blot man var omvendt. <ref>[[Svend Erik Stybe]]: ''Fra folkevækkelse til enevælde af Guds nåde'', 1975, side 168</ref>