Göta kanal: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Idioma-bot (diskussion | bidrag)
m r2.6.3) (robot Tilføjer: lt:Jotos kanalas
m smårettelser
Linje 1:
[[Fil:la2-bergs.jpg|250px|thumb|Sluserne ved Berg, nær [[Linköping]], på vej mod [[Roxen]]-søen]]
'''Göta kanal''' er en [[Sverige|svensk]] [[kanal]], som blev konstrueret i begyndelsen af 1800-tallet. Den forbinder et antal søer og floder og udgør den vigtigste del af den 614 km. lange vandvej, som går fra [[Göteborg]] på vestkysten via [[Göta älv]] og ''[[Trollhätte kanal]]'', og gennem de store søer [[Vänern]] og [[Vättern]] til [[Söderköping]] ved [[Østersøen]].
[[Fil:la2-demis-motalastrom.png|thumb|350pxleft|380px|Kort som viser Göta kanalen mellem Vättern og Østersøen]]
'''Göta kanal''' er en [[Sverige|svensk]] [[kanal]], som blev konstrueret i begyndelsen af 1800-tallet. Den forbinder et antal søer og floder og udgør den vigtigste del af den 614 km. lange vandvej som går fra [[Göteborg]] på vestkysten via [[Göta älv]] og ''[[Trollhätte kanal]]'', og gennem de store søer [[Vänern]] og [[Vättern]] til [[Söderköping]] ved [[Østersøen]].
 
Kanalen er 190 km lang, af hvilke 87 km. blev gravet eller sprængt, og har en bredde på 7-14 m. og en maksimum dybde på omkring 3 m.<ref name="svedin">Uno Svedin, Britt Hägerhäll Aniansson, ''Sustainability, Local Democracy and the Future: The Swedish Model'', pp. 93-94. Springer, 2002. ISBN 1-4020-0905-4</ref>. Den har 58 [[sluse]]r og kan tage imod fartøjer på op til 32 meters længde, 7 meters bredde og 2,8 meters [[dybgang]].<ref>Gunnar Alexandersson, ''The Baltic Straits'', fn. 9 p. 123. Martinus Nijhoff Publishers, 1982. ISBN 90-247-2595-X</ref>
 
== Historie ==
[[Fil:Gota Locks 1.jpg|250px|thumb|200px|Sluserne ved Borenshult på Götakanalen]]
Ideen med en kanal, som krydsede det sydlige Sverige, blev første gang fremsat så tidligt som i [[1516]] af biskoppen af [[Linköping]], ''Hans Brask''. Men det skulle vare indtil begyndelsen af 1800-tallet før Brask'sBrasks forslag blev realiseret af ''Baltzar von Platen (1766-1829)'', en tysk-født tidligere officer i den svenske flåde. Han organiserede projektet og opnåede den nødvendige financielle og politiske støtte. Han blev entusiastisk bakket op af regeringen og den nye konge, [[Karl XIII]], som så kanalen som en måde at sætte gang i moderniseringen af Sverige. <ref>Litellus Russell Muirhead, ''Sweden'', p. 105. Rand McNally, 1952.</ref>
 
Projektet blev igangsat den [[11. april]] [[1810]] med et budget på 24 millioner ''[[Svenske riksdaler]]''.<ref>R Nisbet Bain, ''Scandinavia: A Political History of Denmark, Norway and Sweden from 1513 to 1900'', p. 432. University Press, Cambridge, 1905</ref> Det var langt det største ingeniørprojekt, som nogensinde var igangsat i Sverige, og det tog 22 år og beskæftigede mere end 58.000 folk. Meget af ekspertisen og udstyret måtte indhentes fra udlandet, især fra [[Storbritannien]], hvis kanal-systemer var de mest avancerede i verden på denne tid. Den [[Skotland|skotske]] ingeniør ''[[Thomas Telford]]'' udfærdigede de første planer for kanalen og rejste til Sverige i [[1810]] for at føre tilsyn med noget af det første arbejde på ruten. Mange andre britiske ingeniører og håndværksfolk blev importeret for at hjælpe med projektet, sammen med betydelige mængder af udstyr - selv tilsyneladende mundanealmindeligt gængse rekvisitter som hakker, spader og trillebøre.<ref name="svedin" />
Ideen med en kanal, som krydsede det sydlige Sverige, blev første gang fremsat så tidligt som i 1516 af biskoppen af [[Linköping]], ''Hans Brask''. Men det skulle vare indtil begyndelsen af 1800-tallet før Brask's forslag blev realiseret af ''Baltzar von Platen (1766-1829)'', en tysk-født tidligere officer i den svenske flåde. Han organiserede projektet og opnåede den nødvendige financielle og politiske støtte. Han blev entusiastisk bakket op af regeringen og den nye konge [[Karl XIII]], som så kanalen som en måde at sætte gang i moderniseringen af Sverige. <ref>Litellus Russell Muirhead, ''Sweden'', p. 105. Rand McNally, 1952.</ref>
 
Göta kanalen blev officielt åbnet den [[26. september]] [[1832 med]], en begivenhed som blev foreviget af maleren ''[[Johan Christian Berger]]'' i dennes værk ''Göta Kanals Öppning 26. september 1832''. Kanalen blev dog aldrig en økonomisk succes. Fremkomsten af [[jernbane]]n i [[1855]] gjorde den hurtigt overflødig, eftersom tog kunne transportere gods og passagerer langt hurtigere og ikke var nødt til at lukke ned mednår vinterensvinteren adventsatte ind, noget som gjorde kanalen impassabeluanvendelig i fem måneder omaf året.<ref>Neil Kent, ''The Soul of the North: A Social, Architectural and Cultural History of the Nordic Countries, 1700-1940'', p. 172. Reaktion Books, 2000. ISBN 1-86189-067-2</ref> I [[1870'erne]] var godstrafikken på kanalen skrumpet ind til kun tre hovedtyper af stykgods: træ produktertræprodukter, kul og malm, og ingen af hvilkedisse godstyper krævede hurtig transport. Trafik-volumenerTrafikmængden stagnerede efter dette, og kom sig aldrig.<ref name="svedin" />
Projektet blev igangsat den [[11. april]] [[1810]] med et budget på 24 millioner ''[[Svenske riksdaler]]''.<ref>R Nisbet Bain, ''Scandinavia: A Political History of Denmark, Norway and Sweden from 1513 to 1900'', p. 432. University Press, Cambridge, 1905</ref> Det var langt det største ingeniørprojekt som nogensinde var igangsat i Sverige og det tog 22 år og beskæftigede mere end 58.000 folk. Meget af ekspertisen og udstyret måtte indhentes fra udlandet, især fra [[Storbritannien]], hvis kanal-systemer var de mest avancerede i verden på denne tid. Den [[Skotland|skotske]] ingeniør ''[[Thomas Telford]]'' udfærdigede de første planer for kanalen og rejste til Sverige i 1810 for at føre tilsyn med noget af det første arbejde på ruten. Mange andre britiske ingeniører og håndværksfolk blev importeret for at hjælpe med projektet, sammen med betydelige mængder af udstyr - selv tilsyneladende mundane rekvisitter som hakker, spader og trillebøre.<ref name="svedin" />
 
En af de oprindelige begrundelser for bygningen af kanalen var den svære [[Øresundstold]] som [[Danmark–Norge]] pålagde alle skibe som passerede gennem [[Øresund]]. Kanalen tilbød en omvej til Østersøen, således at man kunne undgå den danske told.<ref>Gunnar Alexandersson, ''The Baltic Straits'', p. 72. Martinus Nijhoff Publishers, 1982. ISBN 90-247-2595-X</ref> I [[1851]] grundlagde [[Wallenberg-familien|André Oscar Wallenberg]] ''Company for Swedish Canal Steamboat Transit Traffic'' for at transportere gods fra England til Rusland via kanalen. Men detman foretog kun to ture mellem [[St. Petersborg]] og [[Hull]] via [[Motala]] før [[Krimkrigen]] satte en stopper for al engelsk-russisk handel. Da krigen var slut tvang stormagterne Danmark til at gøre en ende på den firehundred400-år gamle tradition med Øresundstold, og endte dermed med eet slag kanalens brugbarhedstatus som alternativ til Øresund.<ref>Goran B. Nilsson, ''Founder: André Oscar Wallenberg (1816-1886)'', p. 231. Almqvist & Wiksell International, 2005. ISBN 91-22-02102-7</ref>
Göta kanalen blev officielt åbnet den 26. september 1832 med en begivenhed som blev foreviget af maleren ''[[Johan Christian Berger]]'' i dennes værk ''Göta Kanals Öppning 26. september 1832''. Kanalen blev aldrig en økonomisk succes. Fremkomsten af [[jernbane]]n i 1855 gjorde den hurtigt overflødig, eftersom tog kunne transportere gods og passagerer langt hurtigere og ikke var nødt til at lukke ned med vinterens advent, noget som gjorde kanalen impassabel i fem måneder om året.<ref>Neil Kent, ''The Soul of the North: A Social, Architectural and Cultural History of the Nordic Countries, 1700-1940'', p. 172. Reaktion Books, 2000. ISBN 1-86189-067-2</ref> I 1870'erne var godstrafikken på kanalen skrumpet ind til kun tre hovedtyper af stykgods: træ produkter, kul og malm, ingen af hvilke krævede hurtig transport. Trafik-volumener stagnerede efter dette, og kom sig aldrig.<ref name="svedin" />
 
En af de oprindelige begrundelser for bygningen af kanalen var den svære [[Øresundstold]] som [[Danmark–Norge]] pålagde alle skibe som passerede gennem [[Øresund]]. Kanalen tilbød en omvej til Østersøen, således at man kunne undgå den danske told.<ref>Gunnar Alexandersson, ''The Baltic Straits'', p. 72. Martinus Nijhoff Publishers, 1982. ISBN 90-247-2595-X</ref> I 1851 grundlagde [[Wallenberg-familien|André Oscar Wallenberg]] ''Company for Swedish Canal Steamboat Transit Traffic'' for at transportere gods fra England til Rusland via kanalen. Men det foretog kun to ture mellem [[St. Petersborg]] og [[Hull]] via [[Motala]] før [[Krimkrigen]] satte en stopper for engelsk-russisk handel. Da krigen var slut tvang stormagterne Danmark til at gøre en ende på den firehundred-år gamle tradition med Øresundstold, og endte dermed med eet kanalens brugbarhed som alternativ til Øresund.<ref>Goran B. Nilsson, ''Founder: André Oscar Wallenberg (1816-1886)'', p. 231. Almqvist & Wiksell International, 2005. ISBN 91-22-02102-7</ref>
 
Kanalen har efterladt een større, industriel arv, nemlig ''[[Motala Verkstad]]'' - en fabrik etableret i [[Motala]] for først at reparere, siden fremstille, maskiner såsom dampdrevne kraner og opmudringsmaskiner, som var nødvendige for at bygge kanalen. Denne facilitet kaldes nogle gange for "vuggen for svensk fremstillingsindustri". Efter at kanalen var åbnet, fokuserede Motala Verkstad på at producere udstyr, lokomotiver og vogne for de nyligt konstruerede jernbaner, og begyndte hermed en tradition indenfor jernbane-ingeniørvirksomhed som er fortsat til denne dag i form af ''[[Aktiebolaget Svenska Järnvägsverkstäderna]] (ASJ)'' i [[Arlöv]].<ref name="svedin" />
 
=== Moderne brug ===
Dele af kanalen bruges stadig til at transportere gods, men i dag bruges den hovedsagelighovedsageligt som en turist- og rekreationsmæssig attraktion, kaldet ''Sveriges blå band''. Omkring to millioner mennesker besøger kanalen hvert år på fornøjelsesture og relaterede aktiviteter. <ref name="svedin" />
 
Dele af kanalen bruges stadig til at transportere gods, men i dag bruges den hovedsagelig som en turist- og rekreationsmæssig attraktion, kaldet ''Sveriges blå band''. Omkring to millioner mennesker besøger kanalen hvert år på fornøjelsesture og relaterede aktiviteter. <ref name="svedin" />
 
== Se også ==