|
En '''skillingsvise''' er en [[vise]] publiceret i en tryksag på typisk 4fire sider, med en forsideillustration, der i de tidlige år var træsnit, men i det [[19. århundrede]] sommetider også kunne værei fotografierfotografi.
SkillingsviserDer findesfinde dertalrige i utallige afskillingsviser i Danmark, og mange handler om emnetmord, soldaterkærlighed findesog der megetsoldater. UndertidenMange forfattere var forfatterne ubekendte, men nogle kendte forfatternavne er imidlertid: [[H.C. Andersen]], [[Erik Bøgh]], [[Sigvard Lykke]], [[Matthias Seest]], [[M. Gjørup]], [[J. Helms]], [[H.P. Holst]], [[B.S. Ingemann]], [[Carl Ploug]], [[Adolph von der Recke]] og [[Julius Strandberg]].
Skillingsviser om soldater og soldaterlivet i [[1800-tallet]] kunnesolgtes påmed forsiden gerne lydetitler som eksempler: „Der boede en bonde i Magleby“ med den forklarende undertitel: »Vise om den fattige Dragon, der blev indqvarteret paa Amager hos den rige Amagerbonde Grilles Peersen, og hvorledes han fik hele Gaarden, fordi han skaffede Bondens Datter, Sidse, en lille Dragon«. „Du gik for vidt, Jens“! med forklarende undertitel: »En Kjærlighedshistorie om den kønne Husar, Jens, der narrede saa mange Piger, men tilsidst selv kom forkert afsted«. „En rigtig Kærestevise om Emma og Livjægeren“ med undertitlen: »der altid er i Uniform; om Søndagen som Livjæger, og om Hverdagen som Slagtersvend«. „Vise om Jens Steenløses Kærlighed“ med undertitlen: »der begyndte i Kongenshave, men endte i Kachotten, samt hvorledes han opdagede, at han var Svoger baade med Capitainen, Løitenanten, Skersanten og Corporalen«. „En ganske urimelig, morsom rulle-Vise“ med undertitlen/forklaringen: »skreven til Trøst og Opmuntring for Jens, og kan synges baade naar han marcherer, naar han er paa Forpost, i Slag og under Bombardement«. Af de alvorlige skillingsviser om soldater, kan nævnes: »Vise om den tapre danske Dragon, Niels Kjeldsen, som d. 28. Februar 1864 kæmpede standhaftigt mod en Mængde preussiske Husarer ved Viuf, og tilsidst med et fejgt Skud bagfra fandt Heltedøden«. „En ganske ny Vise om det store Slag ved Dybbøl, hvor 75.000 Preussere overvandt 15.000 Danske“ – med forklarende undertekst: »Samt lidt om det store Bytte de ved Hjælp af Lommetyverier – have gjort af Uhre, Ringe, Smaapenge og andet Pilleri«. „Vise om Dragon Laursens Tapperhed“ – med forklarende undertekst: »Han ihjelslog først to fjendtlige Husarer, men derpaa snublede han over deres faldne Heste og blev haardt saaret af to andre tydske Husarer«. „Lieutenant Ancker“ – med forklarende undertekst: »Sang om den tappre Kommandeur for Dybbølskandsen Nr. 2, med en kort Biografi«. „Vise om Logiskibet og de raske Gutter“ – med forklarende undertekst: »som nu skulle lære Kongens Tjeneste og blive rigtige Orlogsfolk«. „Søvise om Admiral Tordenskjold“ – med forklarende undertekst: »hvis bedrifter recommanderes alle unge Søfolk til Eftergjørelse«. „Velfortjent Straf“! – med forklarende undertekst: »Vise om den modige franske Kvinde, der med egen Haand dræbte de to nedrige Preussere, fordi de mishandlede og skjændede hendes Datter og dræbte dennes lille uskyldige Barn«. „Seiers-sang“ – med forklarende undertekst: »i Anledning af Den Franske Nations herlige Seier over deres inden- og udenrigske Fiender, og de Tydske Arméers Tilbagemarch den 30. September 1792, til en evig Afmindelse af den Sandhed, at den gode Sag vinder, og at Gud bestyrer alting efter sin uransaglige Visdom«. „Væk med Neutraliteten“! – med forklarende undertekst: »Lad der blive Spark i Løgsaucen! Ny Vise om Krigen og de danske Jenser, der lide saa umaneerligt af Kløe efter at komme til at levere Preusserne Kvittering for sidst«.
Skillingsviserne var den tids sladrepresse, boulevardpresse eller ugeblade omi man vilet, og manpublikum lyttede ivrigt med alle steder, når sangene blev foredraget. Melodierne kan være "egen tone", dvs. manen valgtespeciel melodi selveller en melodi, der passede til den foreliggende visetekst; men oftest blev teksten skrevet, så den kunne synges på en allerede eksisterende melodi.
Skillingsviser var meget populære fra det [[16. århundrede]] til startenbegyndelsen af det [[20. århundrede]]. Internationale er enEn af de første skillingsviser, maner kenderden til.engelske ''A Lytel Geste of Robyne Hood'' er fra [[1506]]. De ældst bevarede [[Danmark|danske]] skillingsviser er fra [[1530]]. Selve navnet ''skillingsvise'' blev første gang brugt i [[1795]]. De ældste skillingsviser var håndskrevne ogi udkom iet smålille oplagantal, men med udbredelsen af [[Bogtryk|bogtrykkerkunsten]] kunne de masseproduceres i stadig større oplag på helt op til 40.000 stk. per uge.
På landet blev skillingsviser solgt af omvandrende handelsmænd, [[bissekræmmer]]e, mens de i byerne blev solgt af børn og af såkaldte ''visekællinger'', der gik rundt på gader og stræder og gerne enten sang eller opråbte viserne for at tiltrække kunderne. Dette salg blev dog forbudt fra [[18. september]] [[1805]], hvor en overtrædelse af forbuddet kunne give op til 3tre måneders arbejde i [[forbedringshus]]. Visekællingerne betalte selv 1 [[skilling]] pr. vise og videresolgtesolgte dem for 2 skillinger. 1 skilling var fra [[møntreformen i 1875]] lig med omkringca. 4 øre.
[[Image:Visekælling.png|thumb|250px|Visekælling ved Købehavn]]
Skillingsviserne blev lavet i forskellige emnekategorier og til forskellige formål. F.eks.
* Nyhedsviser. F.eks.Fx skibskatastrofer, mord eller retssager.
* Lejlighedsviser. F.eks.Fx bryllupsviser.
* Folkeviser.
* Folkeviser. Dette er viser, der er gået i tradition, og som synges af folk.
* Kærlighedsviser.
* Humoristiske og satiriske viser.
|
