C.C. Bønløkke: Forskelle mellem versioner

Han blev født på Tåsinge, hvor hans fader var [[Fæstebonde|gårdfæster]]. Fæsteforholdene på øen var af den beskaffenhed, at den, der ikke kunne få sit hjemsted i fæste, kunne overhovedet hverken få hus eller gård, og Bønløkke drog af den grund ud i landet for at søge bo. Efter tre måneders søgen fandt han en gård på 76 tdr. land i [[Ålsø Sogn]] ved [[Grenaa]]. Den tilhørte [[Katholm]] gods og den fæstede han i [[1851]]. Gårdens bygninger var forfaldne, dens marker i en ynkelig forfatning, og dens besætning bestod kun af 4 gamle skindmagre helmisser, 4 køer, 1 kalv og 6 får. Dette gjorde dog ikke Bønløkke forknyt, for han var vant til at tage fat, og at han også her fik noget udrettet, fremgår af, at der i løbet af fjorten år foregik følgende forandringer på hans gård. Den var fra en fæstegård blevet til selvejendom, og dens areal var ved køb udvidet således, at den nu var 100 tdr land stor. Markerne var bragt i god drift, besætningen var forøget til 6 gode heste og 40 kreaturer, alle bygningerne var nye og anselige, og hele ejendommen præsenterede sig som en af de bedste og smukkeste bøndergårde i [[Randers Amt]]. Bønløkke havde arbejdet utrætteligt og flittigt, men allerede fire år, før han var nået så vidt, havde det politiske liv lagt beslag på ham. Den [[14. juni]] [[1861]] var han nemlig [[Folketingsvalg 1861|valgt]] til [[folketingsmand]] for [[Grenaakredsen]]. Han genvalgtes i marts [[1864]] til [[Rigsrådets Folketing]] men faldt i juni samme år for godsejer [[Christian Mourier-Petersen (politiker)|Christian Mourier-Petersen]].