Olof von Dalin: Forskelle mellem versioner

'''Olof Dalin''', [[adlet]] ''von Dalin'', ([[29. august]] [[1708]] -— [[12. august]] [[1763]]) var en [[Sverrig|svensk]] [[digter]] og [[historiker]].

Da var det, at der [[1732]] begyndte at udkomme et [[ugeblad]], ''Then swänska Argus'' af en art, som man aldrig før havde kendt i Sverige; det indeholdt små kvikke [[artikel (skrift)|artikler]], [[afhandling]]er, [[fabler]], [[digte]] osv., alt sammen saaså let, saaså friskt og saaså aktuelt, at det gjorde den største Lykkelykke hos alle; det fik, ligesom [[Steele]]s »''[[The Tatelr|Tatler«]]'' og [[Addison]]s »''[[Spectator«]]'' 20 Aarår i Forvejenforvejen, Indpasindpas i alle Familierfamilier og læstes af alle Stænder[[stænder]], Alderealdere og Kønkøn; »"man glædede sig til ethvert nyt Nummernummer, som naarnår man gaargår til Bordsbords med en sulten Mave«mave", siger en af Dalins yngre samtidige.

Hvem Forf.forfatteren var, vidste ingen, og han var klog nok til at spænde Nysgerrighedennysgerrigheden til det yderste ved omhyggeligt at bevare sin Anonymitet[[anonymitet]]. Man kunde ikke tro, at een Mandmand kunde være i Besiddelsebesiddelse af saaså megen Verdenserfaringverdenserfaring, saaså megen Modenhedmodenhed i sine Dommedomme og tillige af så megen lethed og elegance i Formenformen; det maattemåtte være flere, der havde slaaetslået sig sammen. Denne Antagelseantagelse bestyrkedes ved, at Bladetbladet selv udgav sig for redigeret af en Kredskreds af Mændmænd af forsk.forskellige Livsstillinglivsstilling og Karakterkarakter; dette var i Virkelighedenvirkeligheden kun en Fiktionfiktion, hvortil Ideenideen var hentet fra »''Spectator«'', og Udgiverenudgiveren lod den forholdsvis hurtigt falde.

Endnu inden Udgiverensudgiverens Anonymitetanonymitet var røbet, blev der af Rigets Stænder i en Skrivelseskrivelse til Regeringenregeringen henstillet, at den ubekendte Argus, der havde gjort sig så højt fortjent ved sine nyttige og smukke skrifter, måtte betænkes med en anstændig Forfremmelseforfremmelse; dette skete [[1737]], da Dalin, efter at være blevet kendt som forfatter, blev [[kongelig]] [[bibliotekar]].

1739-40 foretog D. en længere Udenlandsrejse, paa hvilken han særlig opholdt sig i Paris, hvortil hele hans Aandsretning og litterære Udvikling drog ham. Af den derværende sv. Gesandt, Tessin, blev han indført i videnskabelige Kredse, hvor navnlig hans Sans for hist. Forskning blev vakt. Efter Hjemkomsten skrev han bl.a. Satiren »Aprilvärk om vor härliga tid«, og den ypperlige »Sagan om hästen« en allegorisk Skildring i Swifts Smag, hvor Sveriges Skæbne fra Gustaf Vasa til Karl XII fremstilles under Billedet af en Hest med sine forsk. Ryttere;

Det var væsentlig dette, der gjorde, at det af Rigets Stænder blev overdraget ham at skrive »Svea Rikes Historia« (udkom 1740-61); han fuldførte dette Værk med saa megen Dygtighed, at man har sagt om det, at han »flyttede Historien fra Boghylderne ind i Svenskernes Hjerter«. Værket er i øvrigt i Oplysningstidens Aand og vender sig stærkt imod de Rudbeck'ske Fantasterier.

Komedie ell. nogen »Argus« om disse Tider. 1740 blev »Argus« udg. paa Dansk, og det er rimeligt, at den har øvet nogen Indflydelse baade paa [[Jørgen Riis'|Riis]] »''Danske Spectator«'' og paa Holberg,