Krogen (borg): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
 
No edit summary
Linje 1:
'''Krogen''', eller '''Ørekrog''' var en [[borg]] bygget omkring [[1420]] på den yderste kystbanke nord for den daværende fisker- og færgeby [[Helsingør]].
 
Det var kongen [[Erik af Pommeren]], der beordrede Krogen bygget som værn mod rigets fjender. Krogen erstattede [[Gurre slot]] som regionalt forsvarsværk og kongebolig, og delvist også [[Flynderborg]], der var indrettet på et bakkedrag syd for byen og mest brugtes som [[tilflugtsborg]].
 
Med Krogen placeret med sine kanoner på Helsingør-siden og et modsvarende borganlæg i [[Helsingborg]] ([[Kernen]], kunne indsejlingen gennem Øresund kontrolleres, og hvad var mere logisk end at indføre en [[sundtold]] på de skibe, der passerede. Tanken var ikke kongen fjern; han stammede fra [[Pommern]], hvor det var almindeligt at opkræve 'beskyttelsespenge' af de rejsende på floderne.
 
Krogen var efter datidens målestok en stor fæstning. Grundmålene svarer nøjagtigt til [[Kronborg]], idet dette nyere slot er bygget direkte ovenpå og udenpå detde gamle Krogenbygninger. Det gamle Krogen er synligt mange steder i det nuværende Kronborg, blandt andet den østlige del af nordfløjen, hvor 'Erik af Pommerens værelse' ligger. Der er store dele af murværket og tømmerkonstruktionerne, ja endda en af de store træsøjler, helt tilbage fra Krogens tid.
 
Krogen, der oprindeligt bestod af en firkantet ringmur med nogle få bygninger indenfor, blev jævnligt udvidet med flere bygninger, og da de mange tilbygninger efterhånden gav et rodet udseende, besluttede [[Frederik 2.]] at rejse et helt nyt slot med Krogen som grundlag. Dette skete i perioden [[1570]]-[[1590]], og samtidig skiftede borgen navn til Kronborg. Der var en ikke uanselig bødestraf til dem, der af gammel vane kom til at kalde det nye slot for Krogen.