Albert Speer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 72:
Nürnberg skulle efter planerne have mange flere officielle nazistiske bygninger, men de fleste blev aldrig bygget. Det gjaldt [[Deutsches Stadion]], som skulle have plads til 400.000 tilskuere, mens en endnu større paradeplads, Märzfeld (Marsmarken), beregnet for våbenrevyer, skulle kunne rumme en halv million mennesker.<ref name = "vat59"/> Den var flankeret af borgagtige tårne, der kun blev delvis færdiggjort, og i 1960erne blev sprængt bort.
Samtidig med at han planlagde det, opfandt Speer begrebet "ruinværdi", dvs. at store bygninger skulle bygges på en sådan måde, at de ville efterlade æstetiske ruiner i tusinder af år. Sådanne ruiner skulle vidne det [[Nazi-Tyskland|Det tredje rige]]s storhed, lige som [[antikken|antikke]] [[Grækenland|græske]] eller [[Romerriget|romerske]] [[ruin]]er var symbol på storheden i disse [[civilisation]]er. Hitler gik begejstret ind for konceptet og gav ordre til, at alle betydningsfulde bygninger i riget skulle bygges i
[[Fil:La Tour Eiffel en 1937 contrast.png|thumb|Speers tyske pavillon (t.v.) over for den sovjetiske pavillon (t.h.) kronet med en gigantisk statue af ''[[Arbejder og kolkhozkvinde]]'' af [[Vera Mukhina]].]]
Speer kunne ikke undgå at se de brutale overgreb, som det nazistiske styre begik, selv om de havde beskeden effekt på ham. Kort efter [[De lange knives nat]] gav Hitler Speer ordre til at tage håndværkere med til bygningen, som rummede vicekansler [[Franz von Papen]]s kontorer, og begynde at omdanne den til et sikkerhedshovedkvarter, selv om det stadig var optaget af von Papens embedsmænd. Speer og hans gruppe gik ind i bygningen, hvor de kom til at stå over for en blodpøl, angiveligt fra liget af [[Herbert von Bose]], von Papens sekretær, som var blevet dræbt der. Speer fortalte, at synet ikke påvirkede ham - udover at han undgik det pågældende rum.<ref>{{Harvnb|Speer|1970|p=53.}}</ref>
Da Hitler ikke syntes om [[Werner March]]s tegninger til [[Olympiastadion (Berlin)|Berlins Olympiske Stadion]] til [[Sommer-OL 1936|de olympiske sommerlege i 1936]], som var for [[modernisme|modernistiske]], ændrede Speer planerne ved at tilføje en stenoverflade.<ref>{{Harvnb|van der Vat|1997|p=65.}}</ref> Speer tegnede den tyske pavillon til [[Verdensudstillingen 1937 Paris|internationale udstilling i Paris i 1937]]. Den tyske og den sovjetiske pavillon stod over for hinanden. Da han ved spionage fandt ud af, at det sovjetiske projekt omfattede to kolossale figurer, som så ud til at overstråle den tyske bygning, ændrede Speer sin plan, så den kom til at omfatte en stor kube, der visuelt skulle virke som en stopklods for
[[Fil:Bundesarchiv Bild 146III-373, Modell der Neugestaltung Berlins ("Germania").jpg|thumb|left|En model af Speers plan for et nyt Berlin. Et blik nordpå mod [[Volkshalle]]'' øverst i billedet.]]
I [[1937]] udnævnte Hitler Speer til ''Generalbauinspektor'' i [[Berlin|rigshovedstaden]] med rang af viceminister i rigsregeringen. Posten indeholdt ekstraordinære beføjelser over byen Berlin og betød, at Speer kun var underlagt Hitler.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|p=64.}}</ref> Det betød også, at Speer blev medlem af rigsdagen, selv om denne forsamling efter [[Undtagelsesloven 1933|undtagelseslovene i 1933]] havde meget lidt at skulle have sagt.<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=144.}}</ref> Hitler beordrede Speer til at lave planer for ombygning af Berlin. Planerne var fokuseret på en fem km lang boulevard fra nord mod syd, som Speer kaldte ''Prachtstrasse'' (pragtgaden)<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=140.}}</ref> eller "nord-syd aksen".<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=141.}}</ref> Speer planlagde at bygge ''[[Volkshalle]]''i den nordlige ende af boulevarden. Det var en enorm forsamlingsbygning med en [[kuppel]] på over 210 meter og med plads til 180.000 mennesker. I den sydlige ende af aksen skulle der bygges en triumfbue, som skulle være næsten 130 meter høj og kunne rumme [[Triumfbuen]] i Paris i åbningen. [[2. verdenskrig]]s udbrud i [[1939]] førte til udsættelse og senere opgivelse af disse planer.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|p=71.}}</ref> En del af pladsen, som skulle bruges til boulevarden, skulle fremskaffes ved at samle Berlins [[jernbane]]linjer.<ref>{{Harvnb|Speer|1970|p=77.}}</ref> Speer tilknyttede Wolters som medlem af sin gruppe af arkitekter med særligt ansvar for pragtgaden.<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=27.}}</ref> Da Speers far så modellen af det nye Berlin, sagde han til sin søn: "Du er blevet fuldstændig [[Psykisk sygdom|sindssyg]]."<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=158.}}</ref>. Der var formentlig blot, ligesom i tilfældet Hitler, tale om storhedsvanvid, megalomani.
[[Fil:Bundesarchiv Bild 146-2008-0015, Karikatur.jpg|thumb|Karikatur af Speer, 1939]]
I januar [[1938]] bad Hitler Speer om at bygge et nyt Rigskancelli på samme sted som det eksisterende og sagde, at han havde brug for det i en fart af udenrigspolitiske årsager og ikke senere end den [[10. januar]] [[1939]] til nytårskuren for diplomater. Det var et enormt projekt, da det eksisterende kancelli var i fuld gang. Efter at have konsulteret sine assistenter gik Speer ind på at gennemføre opgaven. Selv om området ikke kunne ryddes før i april, lykkedes det Speer at bygge den store, imponerende bygning på ni måneder. Bygningen omfattede marmorgalleriet på 146 m, næsten dobbelt så langt som [[Spejlsalen]] på slottet i [[Versailles]]. Speer beskæftigede tusinder af arbejdere i toholdsskift. Hitler, som havde holdt sig væk fra projektet, blev overvældet, da Speer afleverede det fuldt møbleret to dage før tiden.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|pp=101–06.}}</ref> Tessenow var knap så imponeret og sagde til Speer, at han skulle have brugt ni år på projektet.<ref>{{Harvnb|Fest|1999|p=110.}}</ref> Det nye kancelli blev beskadiget under [[Slaget om Berlin]] i 1945<ref>{{Harvnb|Fest|1999|p=273.}}</ref> og blev efterfølgende nedrevet af [[Sovjetunionen|sovjetrusserne]], som brugte [[marmor]]et til [[det sovjetiske krigsmindesmærke]] i Tiergarten, omtrent hvor Speers
Under kancelliprojektet indtraf [[pogrom]]en under [[krystalnatten]]. Speer omtalte den ikke i første udkast til sine ''Erindringer'', og det var kun efter indtrængende råd fra sin forlægger, at han tilføjede at have set ruinerne af [[Synagoge|centralsynagogen]] i Berlin fra sin bil.<ref>{{Harvnb|Sereny|1995|p=164.}}</ref>
| |||