I [[genetik]] beskriver '''dominansforhold''', hvilken type arvegang der er tale om. En [[allel]] kan nedarves enten '''dominant''' eller være '''recessiv'''. Derforuden findes to varianter af dominans, som kaldes '''co-dominans''' og '''ufuldstændig dominans'''. Allelen er dominant hvis den bestemmer det [[fænotype|fænotypiske]] udtryk, mens den er recessiv, hvis den kan skjules bag en dominant allel og dermed kun udtrykkes, idet to ens recessive alleler forekommer samtidigt (såkaldt [[homozygoti]]).
==Nomenklatur==
Når dominansforhold beskrives, benyttes ofte nogle faste symboler for at undgå forvirring. Dominante alleler noteres således med [[majuskel|store bogstaver]], mens recessive alleler tilegnes [[minuskel|små bogstaver]]. Ved co-dominans og ufuldstændig dominans benyttes desuden ofte store bogstaver med indeks (som for eksempel ved [[blodtype]]allelerne I<sup>A</sup> og I<sup>B</sup>), og i visse tilfælde, hvor der er tale om vildtypealleler og dertilhørende [[mutation]]salleler, bruges hhv. "+" og et bogstav (stort eller småt afhængig af karakteren af den).
Line 44 ⟶ 42:
====Co-dominans====
Ved co-dominans forstås nedarvning, hvor begge alleler kommer lige meget til udtryk. Et eksempel på co-dominans er [[AB0]]-blodtypesystemet, hvor allelerne I<sup>A</sup> og I<sup>B</sup> koder for henholdsvis antistof A og B og begge kommer til udtryk, hvis personen genotypisk er I<sup>A</sup>/I<sup>B</sup>. I tilfældet med blodtypen findes også en tredje allel, i, som hverken koder for antistof A eller B. Herunder er tegnet et Punnett square for et blodtypekryds, hvor den ene forælder genotype er I<sup>A</sup>/i, og den andens er I<sup>B</sup>/i.
