Versionen fra 26. maj 2011, 20:24 redigér Io usurped~dawiki (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 823 edits Forbedrede "skelettet" --- eksempler vil blive tilføjet, som tiden tillader ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. maj 2011, 21:12 redigér fjern redigering Io usurped~dawiki (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 823 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 3: == Verber == Selv om vi forsøger at give regler for verbernes faldstyring, hvor de da findes, må man i sidste ende lære udenad, hvilket kasus verberne styrer. F.eks. betyder både '''hitta''' (''med akkusativ'') og '''mæta''' (''med dativ'') at ''møde'', om end undertiden med en lille betydningsforskel. '''Mæta''' betyder snarere at ''støde [tilfældigt] på'' mens hitta tenderer til at betyde et aftalt møde. === Akkusativ === Mange verber styrer akkusativ. Nogle eksempler. ''~~finna~~'Finna''' (''at finde''): Loks fundum við stöðina (''Til sidst fandt vi stationen''.). ''~~sjá~~'Sjá''' (''at se''.): Þaðan er hægt at sjá hafið (''Derfra er det muligt at se havet ''.). ~~Nogle kan have dobbelt akkusativ:~~ Allir kölluðu hana bjána. (''Alle kaldte hende et fjols''.)▼ === Dativ === Atter andre styrer ~~Dativ~~dativ. Ofte er det sådanne, der udtrykker noget med at sætte noget i bevægelse, men der er mange undtagelser ~~og i sidste ende må man lære udenad, hvilket kasus verberne styrer~~. ~~F.eks. betyder både ''hitta'' (''med akkusativ'') og ''mæta'' (''med dativ'') at møde:~~ '''Hann safnar frímerkjum.''' (''Han samler frimærker''). '''Hver ætlar að kasta fyrsta steininum?''' (''Hvem vil kaste den første sten?'') '''Hann ýtti henni frá sér.''' (''Han skubbede hende fra sig.''). === Genitiv === Line 27 ⟶ 26: Et mindre antal verber styrer genitiv. Ofte udtrykker de mangel eller savn på noget. '''Hún saknaði afa síns.''' '' Hun savnede sin bedstefar''. Hertil hører også '''gæta ''' (''at passe på''), '''njóta''' (''nyde'',) og flere. '''Leita''', ''at ~~lede efter~~søge'' og "'''bíða"''' ''at vente på'' '''kan''' styre genitiv, men det er i moderne sprogbrug mere almindeligt at sige '''leita að''' og '''bíða eftir''' (+ dativ i begge tilfælde), ''~~(Men endelig~~men '''ikke''' "''leita eftir"'' eller "''bíða á~~"! )~~''. ~~Biddu~~'''Bíddu mín!;''' ~~biddu~~(genitiv), men '''bíddu eftir mér! ''' ~~Vent~~(præposition med dativ), ''vent på mig!''. Ved '''spyrja''' (''at spørge'') ~~'''~~kan~~'''~~ det man spørger efter ofte stå i genitiv, men det er også her mere almindeligt at bruge ''um''. ~~Den,~~(Se ~~der~~''um'' ~~bliver~~nedenfor. ~~spurgt~~Den ~~står~~præposition istyrer altid en akkusativ.) ~~Maðurinn spurði fréttanna; maðurinn spurði um fréttirnar ''manden spurgte efter nyhederne.~~ === Akkusativ og akkusativ === ▲'''Allir kölluðu hana bjána.''' (''Alle kaldte hende et fjols''.). === Dativ og Akkusativ ===▼ ▲=== Dativ og Akkusativ === Når verber har både hensynsled og genstandsled, står hensynsled i dativ og genstandsled i akkusativ. Bemærk at det- ligesom på tysk- ikke er korrekt at konstruere hensynsled med ''til''. Altså : ▼ ▲Når verber har både hensynsled og genstandsled, står hensynsled i dativ og genstandsled i akkusativ. ~~Bemærk at det- ligesom på tysk- ikke er korrekt at konstruere hensynsled med ''til''. Altså :~~ Ég gaf blómin mömmu minni.''Jeg gav blomsterne til min mor" Men aldrig: ''ég gaf blómin til mömmu minnar!!!''▼ ▲'''Ég gaf ~~blómin~~ mömmu minni. blómin''' ''Jeg gav blomsterne til min mor~~" Men aldrig: ''ég gaf blómin til mömmu minnar!!!~~''. ~~Við Þökkuðum Þjóninum matinn. ''Vi takkede tjeneren for maden''~~ === Akkusativ og genitiv ===

Islandsk rektion: Forskelle mellem versioner