Efter [[treårskrigen]] [[1848]]-[[1850]] blev forvaltningen af hertugdømmerne ændret: til afløsning for [[Tyske Kancelli]] oprettedes to ministerier, [[Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig]] og [[Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg]], der skulle forvalte de to områders anliggender hver for sig, mens fællesanliggender fremover henlagdes under [[Ministeriet for Monarkiets Fællesfælles Indreindre Anliggender]]. Formålet med denne omordning var først og fremmest at kunne knytte det overvejende dansktalende og befolkede hertugdømme Sønderjylland nærmere til kongeriget, mens de tysktalende og tysk befolkede hertugdømmer [[Holsten]] og [[Lauenborg]], som havde tilknytning til det [[tyske forbund]], skulle forvaltes for sig under hensyn til deres særlige stilling. Ordningen blev indført som et led i [[fællesforfatningen]] af [[2. oktober]] [[1855]], men denne blev ikke godtaget i de tyske hertugdømmer, og [[1858]] blev fællesforfatningen ophævet af det tyske forbund, hvorefter regeringen indførte Novemberforfatningen af [[18. november]] [[1863]] fælles for kongeriget og Sønderjylland, hvilket kort efter udløste [[2. slesvigske krig]].
