Wikipedia

Aleksej Petrovitj Bestusjev-Rjumin: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m retter
Linje 1:
[[Fil:Chancellor bestuzhev.jpg|right|]]
'''AlexejAleksej PetrovitschPetrovitj BestuzhevBestuzjev-Rjumin''' ([[1. juni]] [[1693]] - [[21. april]] [[1766]]) var en [[Rusland|russisk]] greve og statsmand.
 
BestuzhevBestuzjev-Rjumin belvblev opdraget i [[Tyskland]] og begyndte sin diplomatiske løbebane som anden russisk befuldmægtiget ved [[Kongressen i Utrecht]] [[1713]]. Med kejser [[Peter den Store|Peters]] tilladelse trådte han 1713 i tjeneste hos kurfyrst Georg af Hannover (fra [[1714]] [[Georg 1. af Storbritannien]]), der sendte ham som gesandt til [[Rusland]].
 
[[1718]] trådte han igen i russisk tjeneste og var bl.a. gesandt i [[København]] [[1721]]-[[1725|25]]. [[1740]] blev han minister, men som tilhænger af [[Ernst Johann von Biron]] blev han ved dennes fald fængslet. Kejserinde [[Elisabeth af Rusland|Elisabeth]] frigav ham straks efter sin tronbestigelse i [[1741]] og gjorde ham til [[kansler]].
 
Som sådan ledede han i de følgende 16 år Ruslands udenrigspolitik med utvivlsom dygtighed, men med rig anvendelse af underfundighed og list, uden skrupler knusende de mange fjender, han fik p.g.a. sin politik og sin upålidelige, skumle, indesluttede karakter. I [[Preussen]] og navnlig [[Frankrig]] så BestuzhevBestuzjev-Rjumin Ruslands naturlige fjender, og han sluttede sig til [[England]] og [[Østrig]]; men da omkring [[1755]] den almindelige politiske situation førte til, at Preussen fjernede sig fra Frankrig og nærmede sig til England, ville BestuzhevBestuzjev-Rjumin i sit had til Frankrig ikke bøje sig for de nye forhold, og Ruslands tilslutning til Frankrig og Østrig i [[Syvårskrigen (1756–1763)|krigen mod Preussen]] i [[1756]] skete mod hans vilje.
 
Hans modstandere beskyldte ham nu for at stå i forræderisk forbindelse med storfyrstinde [[Katharina 2. af Rusland|Katharina]] og for at ville trække tropperne tilbage for at benytte dem til at foretage et statskup. Han arresteredes i [[1758]], men under processen kunne man ikke overbevise ham om det, hvorfor han beskyldtes, og Elisabeth ville da heller ikke lade ham underkaste tortur; hun fratog ham dog hans embeder og værdigheder.
Linje 12:
Katharina II tog ham ved sin tronbestigelse i [[1762]] til nåde igen, udnævnte ham til generalfeltmarskal, men gav ham ingen del i regeringen.
 
BestuzhevBestuzjev-Rjumin gælder for opfinder af [[Hoffmannsdråber|Bestusheffs Nervetinktur]].
 
== Litteratur ==
* Blandt kilderne, der alle er på russisk, nævnes BestuzhevBestuzjev-Rjumins breve til M. Vorontsov 1744-60 [Vorontsov’ske Arkiv I-II, Moskva 1870 ff]
Af almindelige fremstillinger:
* Waliszewski, La derniére des Romanov. Elisabeth I [1902]
* [[Edvard Holm]], ''[[Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse]]'', I-III].
 
{{FD|1693|1766|BestuzhevBestuzjev-Rjumin|AlexejAleksej PetrovitschPetrovitj}}
[[Kategori:Diplomater fra Rusland]]
[[Kategori:Politikere fra Rusland]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Aleksej_Petrovitj_Bestusjev-Rjumin"