Masseødelæggelsesvåben: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
 
'''Civil sprogbrug'''<br />
 
I daglig civil sprogbrug omfatter ordet masseødelæggelsesvåben to forskellige begreber<br />
'''Civil sprogbrug'''
I daglig civil sprogbrug omfatter ordet masseødelæggelsesvåben to forskellige begreber
 
- massedrab-våben
- masseødelæggelses-våben<br />
 
Ordet dækker således at et enkelt våben ved brugen heraf medfører drab på et stort antal mennesker, eller ødelæggelse af et stort antal bygninger eller andre anlæg.
 
MassedrabvåbenMasse'''drab'''våben omfatter våben som gas, radioaktive bomber der eksploderer højt over jorden og derved spreder radioaktivitet, samt biologiske våben (virus, bakterier mv). De nævnte våben medfører ingen ødelæggelse af bygninger, fabrikker o.s.v.
 
MasseødelæggelsesvåbenMasse'''ødelæggelses'''våben ødelægger ved deres brug fjendens lufthavne, skibskajer, bygninger, jernbaneanlæg m.v.
 
Som eksempel på anvendelse af våben med det formål at udføre massedrab kan nævnes massedrabet ved hjælp af gas på en del af Iraks kurdiske civilbefolkning besluttet af Iraks tidligere diktator Saddam Hussein.
 
I marts 2003 anbefalede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen Folketinget, at Danmark gik i krig mod Irak, med henvisning til det udførte massedrab udført af den Irakiske stat mod en del af sin egen befolkning, kombineret med staten Iraks vægring mod - i strid med FNs gentagne vedtagelser herom - at dokumentere, at Irak havde skrottet sine masseødelæggelsesvåben.<br /><br />
 
 
'''Militær sprogbrug'''