Charles-Maurice de Talleyrand-Périgord: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Liv: Rester fra norsk, fordansket. Visse rettelser & tilføjelser.
m →‎Liv: Korrektion.
Linje 10:
Talleyrand blev i [[1788]] [[biskop]] af [[Autun]], og tilsluttede sig den franske nationalforsamling i [[1789]] som medlem af tredjestanden. Fra 26. august bidrog han til at udarbejde erklæringen om menneskerettighederne.
 
I [[1791]] aflagde han som den første gejstlige [[ed]] til den nye forfatning, og blev derfor af [[pave Pius 6.]] [[Bandlysning|bandlyst]] og afsat som biskop. Under [[Terrorregimet]] opholdt Talleyrand sig først i [[Storbritannien]], siden i [[Amerika]]. Han vendte tilbage og var udenrigsminister fra [[1797]] til [[1807]], idet han aktivt støttede Napoleon ved [[statskup]]pet i [[1799]]. Udenrigspolitisk afviste han imidlertid Napoleons erobringspolitik. Napoleon betegnede ham som ''de la boue dans un bas de soie'' (=, pløre i en silkestrømpe).
 
Efter sin afsked som udenrigsminister, samlede han ivrigt allierede for at hjælpe Frankrigs oprindelige kongehus [[Huset Bourbon]] med at genvinde magten i Frankrig. Efter Napoleons første fald i [[1814]] blev han af kong Ludvig 18. atter udnævnt til udenrigsminister.
 
Under [[Wienerkongressen]] repræsenterede han ihærdigt Frankrigs interesser og undertegnede den milde Paris-fred [[30. maj]] [[1814]], samt slutakterne fra [[9. juni]] [[1815]]. Fra [[1830]] til [[1834]] var han ambassadør i [[London]].