Forskel mellem versioner af "Ionbinding"

28.137 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
ingen ændringskommentar
 
[[Kategori:Kemisk binding]]
 
Atomfysik
 
For at forstå fysik og kemi, må man vide, hvad hele vor fysiske verden er opbygget. Vi siger, at de hele består af atomer. Et atom er så lille, at vi ikke kan se det. Vi siger at et atom er den mindste del af et stof. Og et grundstof består af samme slags atomer.
 
Der er mange måder at tegne et atom på.
Her er en lidt poppet udgave.
 
 
Hvad er et atom?
Ordet ”atom” er græsk og betyder ”udelelig”. Ja, for 150 år siden troede man, at et atom var udeleligt, men i dag ved vi, at et atom består af flere forskellige dele.
 
Et atom består af en kerne, og uden om kredser elektroner.Partiklerne i et atom kaldes for elementar-partikler, og man mener at have fundet 19 forskellige.
 
Her behøver vi kun at snakke om 3, nemlig proton, neutron og elektron. Der er flere måder at tegne dem på, men herunder vises en af de velkendte måder.
 
 
Proton
Protonen er positivt elektrisk ladet. Antallet af protoner i atomets kerne fortæller os, hvilket grundstof det er, dermed også grundstoffets nummer i Det Periodiske System.
 
Ladning: positiv
 
Atomvægt: 1 unit
 
En ændring i antal: Et nyt grundstof
 
 
Neutron
Neutronen opgave er at holde sammen på atomkernen, fordi protonerne ellers frastøder hinanden. Denne specielle kræft hedder kort og godt kernekraft og udnyttets i atomkraftværker. Sker der en ændring i antallet af neutroner, har vi en variation af atomet, som kaldes en isotop, se under radioaktivitet.
 
Ladning: neutral
 
Atomvægt: 1 unit
 
En ændring i antal: Et isotop
 
 
Elektron
Elektronen cirkler rundt om kernen og vejer meget mindre end kernepartiklerne. Dens negative ladning gør, at den tiltrækkes af den positive proton. Er der lige mange protoner og elektroner, er atomet udadtil neutralt. Sker der en ændring i antallet af elektroner, har vi en variation af atomet, som kaldes en ion, se under syrer og baser.
 
Ladning: negativ
 
Atomvægt: 1/1836 unit
 
En ændring i antal: En ion
 
 
Brint
Brint er det letteste af alle atomer, og det er nummer 1 i Det Periodiske System.
 
Brint indgår i mange kemiske forbindelser og findes i alle fødevarer. Der er bl.a. brint i naturgas, benzin og vand. 88 % af alle atomer i universet er brint.
 
Brint hedder også hydrogen og forkortes på det kemiske tegnsprog til H.
 
Atomet består af en enkelt proton og én elektron. Normalt går 2 brintatomer sammen og danner et brintmolekyle, som hedder H2.
 
 
Helium
Helium er grundstof nr. 2 og er også en gas, endda en ædelgas, som ikke går i forbindelse med andre stoffer.
 
 
 
I kemi skriver vi ofte nogle tal foran forkortelsen He. Det nederste tal er antallet af protoner og det øverste af det samlede antal kernepartikler eller atomvægten i units.
 
 
Kernekræfter
De to protoner i heliums kerne ville normalt frastøde hinanden, men de holdes på plads af kernekræfter. Denne kraft virker kun mellem to nabopartikler i kernen. Kernekræfterne er stærkere end protonernes elektriske frastødnings-krafter.
 
I atomkraftværker udnytter man denne kraft, idet man spalter en atomkerne og frigiver energien som bl.a. varme.
 
 
Elektroner og Niels Bohr
For 100 år siden fremsatte englænderen Rutherford teorien om, at der kredser elektroner uden om atomets kerne. Danskeren Niels Bohr offentliggjorde i 1913 bl.a. disse påstande:
 
Elektronerne bevæger sig i faste baner, skaller, rundt om atomkernen.
De ydre skaller rummer flere elektroner end de indre.
Antallet af elektroner i et atom er afgørende for det kemiske egenskaber.
Når en elektron bevæger sig fra en ydre skal ind mod en indre, afgiver den lys i form af en foton.
 
Elektronskaller og løg
Når man skærer et løg over, kan man se de forskellige skaller, det er opbygget af. Vi kan sammenligne et løg med et atom og elektron­skallerne, som elektronerne befinder sig i.
 
Der findes op til 7 elektronskaller omkring kernen i et atom. Der kan være fra 2 til 32 elektroner i skallerne:
 
2 i første skal
8 i anden skal
18 i tredje skal
32 i hver af de næste skaller
 
Atomerne bliver større
Når vi skal se på nye grundstoffer, må vi have fat i flere protoner, neutroner og elektroner.
Forskerne har opdaget, at elektronerne går sammen 2 og 2 i skallerne, sådan som det ses her på en model af et kulstof-atom. Kulstof hedder også carbon og forkortes C.
 
Kernen bliver hurtigt stor og vanskelig at tegne, så derfor vælger man at tegne kernen som en cirkel med angivelse af protonernes antal. For kulstofs vedkommende skriver man en cirkel med 6+ indeni.
Kulstof er et vigtigt grundstof. Liv, som vi kender det, er baseret på kulstof. Al vores mad og vores krop indeholder carbon.
 
Hør en sang om alle grundstofferne. Klik her!
Atomfysik
 
For at forstå fysik og kemi, må man vide, hvad hele vor fysiske verden er opbygget. Vi siger, at de hele består af atomer. Et atom er så lille, at vi ikke kan se det. Vi siger at et atom er den mindste del af et stof. Og et grundstof består af samme slags atomer.
 
Der er mange måder at tegne et atom på.
Her er en lidt poppet udgave.
 
 
Hvad er et atom?
Ordet ”atom” er græsk og betyder ”udelelig”. Ja, for 150 år siden troede man, at et atom var udeleligt, men i dag ved vi, at et atom består af flere forskellige dele.
 
Et atom består af en kerne, og uden om kredser elektroner.Partiklerne i et atom kaldes for elementar-partikler, og man mener at have fundet 19 forskellige.
 
Her behøver vi kun at snakke om 3, nemlig proton, neutron og elektron. Der er flere måder at tegne dem på, men herunder vises en af de velkendte måder.
 
 
Proton
Protonen er positivt elektrisk ladet. Antallet af protoner i atomets kerne fortæller os, hvilket grundstof det er, dermed også grundstoffets nummer i Det Periodiske System.
 
Ladning: positiv
 
Atomvægt: 1 unit
 
En ændring i antal: Et nyt grundstof
 
 
Neutron
Neutronen opgave er at holde sammen på atomkernen, fordi protonerne ellers frastøder hinanden. Denne specielle kræft hedder kort og godt kernekraft og udnyttets i atomkraftværker. Sker der en ændring i antallet af neutroner, har vi en variation af atomet, som kaldes en isotop, se under radioaktivitet.
 
Ladning: neutral
 
Atomvægt: 1 unit
 
En ændring i antal: Et isotop
 
 
Elektron
Elektronen cirkler rundt om kernen og vejer meget mindre end kernepartiklerne. Dens negative ladning gør, at den tiltrækkes af den positive proton. Er der lige mange protoner og elektroner, er atomet udadtil neutralt. Sker der en ændring i antallet af elektroner, har vi en variation af atomet, som kaldes en ion, se under syrer og baser.
 
Ladning: negativ
 
Atomvægt: 1/1836 unit
 
En ændring i antal: En ion
 
 
Brint
Brint er det letteste af alle atomer, og det er nummer 1 i Det Periodiske System.
 
Brint indgår i mange kemiske forbindelser og findes i alle fødevarer. Der er bl.a. brint i naturgas, benzin og vand. 88 % af alle atomer i universet er brint.
 
Brint hedder også hydrogen og forkortes på det kemiske tegnsprog til H.
 
Atomet består af en enkelt proton og én elektron. Normalt går 2 brintatomer sammen og danner et brintmolekyle, som hedder H2.
 
 
Helium
Helium er grundstof nr. 2 og er også en gas, endda en ædelgas, som ikke går i forbindelse med andre stoffer.
 
 
 
I kemi skriver vi ofte nogle tal foran forkortelsen He. Det nederste tal er antallet af protoner og det øverste af det samlede antal kernepartikler eller atomvægten i units.
 
 
Kernekræfter
De to protoner i heliums kerne ville normalt frastøde hinanden, men de holdes på plads af kernekræfter. Denne kraft virker kun mellem to nabopartikler i kernen. Kernekræfterne er stærkere end protonernes elektriske frastødnings-krafter.
 
I atomkraftværker udnytter man denne kraft, idet man spalter en atomkerne og frigiver energien som bl.a. varme.
 
 
Elektroner og Niels Bohr
For 100 år siden fremsatte englænderen Rutherford teorien om, at der kredser elektroner uden om atomets kerne. Danskeren Niels Bohr offentliggjorde i 1913 bl.a. disse påstande:
 
Elektronerne bevæger sig i faste baner, skaller, rundt om atomkernen.
De ydre skaller rummer flere elektroner end de indre.
Antallet af elektroner i et atom er afgørende for det kemiske egenskaber.
Når en elektron bevæger sig fra en ydre skal ind mod en indre, afgiver den lys i form af en foton.
 
Elektronskaller og løg
Når man skærer et løg over, kan man se de forskellige skaller, det er opbygget af. Vi kan sammenligne et løg med et atom og elektron­skallerne, som elektronerne befinder sig i.
 
Der findes op til 7 elektronskaller omkring kernen i et atom. Der kan være fra 2 til 32 elektroner i skallerne:
 
2 i første skal
8 i anden skal
18 i tredje skal
32 i hver af de næste skaller
 
Atomerne bliver større
Når vi skal se på nye grundstoffer, må vi have fat i flere protoner, neutroner og elektroner.
Forskerne har opdaget, at elektronerne går sammen 2 og 2 i skallerne, sådan som det ses her på en model af et kulstof-atom. Kulstof hedder også carbon og forkortes C.
 
Kernen bliver hurtigt stor og vanskelig at tegne, så derfor vælger man at tegne kernen som en cirkel med angivelse af protonernes antal. For kulstofs vedkommende skriver man en cirkel med 6+ indeni.
Kulstof er et vigtigt grundstof. Liv, som vi kender det, er baseret på kulstof. Al vores mad og vores krop indeholder carbon.
 
Hør en sang om alle grundstofferne. Klik her!
Atomfysik
 
For at forstå fysik og kemi, må man vide, hvad hele vor fysiske verden er opbygget. Vi siger, at de hele består af atomer. Et atom er så lille, at vi ikke kan se det. Vi siger at et atom er den mindste del af et stof. Og et grundstof består af samme slags atomer.
 
Der er mange måder at tegne et atom på.
Her er en lidt poppet udgave.
 
 
Hvad er et atom?
Ordet ”atom” er græsk og betyder ”udelelig”. Ja, for 150 år siden troede man, at et atom var udeleligt, men i dag ved vi, at et atom består af flere forskellige dele.
 
Et atom består af en kerne, og uden om kredser elektroner.Partiklerne i et atom kaldes for elementar-partikler, og man mener at have fundet 19 forskellige.
 
Her behøver vi kun at snakke om 3, nemlig proton, neutron og elektron. Der er flere måder at tegne dem på, men herunder vises en af de velkendte måder.
 
 
Proton
Protonen er positivt elektrisk ladet. Antallet af protoner i atomets kerne fortæller os, hvilket grundstof det er, dermed også grundstoffets nummer i Det Periodiske System.
 
Ladning: positiv
 
Atomvægt: 1 unit
 
En ændring i antal: Et nyt grundstof
 
 
Neutron
Neutronen opgave er at holde sammen på atomkernen, fordi protonerne ellers frastøder hinanden. Denne specielle kræft hedder kort og godt kernekraft og udnyttets i atomkraftværker. Sker der en ændring i antallet af neutroner, har vi en variation af atomet, som kaldes en isotop, se under radioaktivitet.
 
Ladning: neutral
 
Atomvægt: 1 unit
 
En ændring i antal: Et isotop
 
 
Elektron
Elektronen cirkler rundt om kernen og vejer meget mindre end kernepartiklerne. Dens negative ladning gør, at den tiltrækkes af den positive proton. Er der lige mange protoner og elektroner, er atomet udadtil neutralt. Sker der en ændring i antallet af elektroner, har vi en variation af atomet, som kaldes en ion, se under syrer og baser.
 
Ladning: negativ
 
Atomvægt: 1/1836 unit
 
En ændring i antal: En ion
 
 
Brint
Brint er det letteste af alle atomer, og det er nummer 1 i Det Periodiske System.
 
Brint indgår i mange kemiske forbindelser og findes i alle fødevarer. Der er bl.a. brint i naturgas, benzin og vand. 88 % af alle atomer i universet er brint.
 
Brint hedder også hydrogen og forkortes på det kemiske tegnsprog til H.
 
Atomet består af en enkelt proton og én elektron. Normalt går 2 brintatomer sammen og danner et brintmolekyle, som hedder H2.
 
 
Helium
Helium er grundstof nr. 2 og er også en gas, endda en ædelgas, som ikke går i forbindelse med andre stoffer.
 
 
 
I kemi skriver vi ofte nogle tal foran forkortelsen He. Det nederste tal er antallet af protoner og det øverste af det samlede antal kernepartikler eller atomvægten i units.
 
 
Kernekræfter
De to protoner i heliums kerne ville normalt frastøde hinanden, men de holdes på plads af kernekræfter. Denne kraft virker kun mellem to nabopartikler i kernen. Kernekræfterne er stærkere end protonernes elektriske frastødnings-krafter.
 
I atomkraftværker udnytter man denne kraft, idet man spalter en atomkerne og frigiver energien som bl.a. varme.
 
 
Elektroner og Niels Bohr
For 100 år siden fremsatte englænderen Rutherford teorien om, at der kredser elektroner uden om atomets kerne. Danskeren Niels Bohr offentliggjorde i 1913 bl.a. disse påstande:
 
Elektronerne bevæger sig i faste baner, skaller, rundt om atomkernen.
De ydre skaller rummer flere elektroner end de indre.
Antallet af elektroner i et atom er afgørende for det kemiske egenskaber.
Når en elektron bevæger sig fra en ydre skal ind mod en indre, afgiver den lys i form af en foton.
 
Elektronskaller og løg
Når man skærer et løg over, kan man se de forskellige skaller, det er opbygget af. Vi kan sammenligne et løg med et atom og elektron­skallerne, som elektronerne befinder sig i.
 
Der findes op til 7 elektronskaller omkring kernen i et atom. Der kan være fra 2 til 32 elektroner i skallerne:
 
2 i første skal
8 i anden skal
18 i tredje skal
32 i hver af de næste skaller
 
Atomerne bliver større
Når vi skal se på nye grundstoffer, må vi have fat i flere protoner, neutroner og elektroner.
Forskerne har opdaget, at elektronerne går sammen 2 og 2 i skallerne, sådan som det ses her på en model af et kulstof-atom. Kulstof hedder også carbon og forkortes C.
 
Kernen bliver hurtigt stor og vanskelig at tegne, så derfor vælger man at tegne kernen som en cirkel med angivelse af protonernes antal. For kulstofs vedkommende skriver man en cirkel med 6+ indeni.
Kulstof er et vigtigt grundstof. Liv, som vi kender det, er baseret på kulstof. Al vores mad og vores krop indeholder carbon.
 
Hør en sang om alle grundstofferne. Klik her!
Atomfysik
 
For at forstå fysik og kemi, må man vide, hvad hele vor fysiske verden er opbygget. Vi siger, at de hele består af atomer. Et atom er så lille, at vi ikke kan se det. Vi siger at et atom er den mindste del af et stof. Og et grundstof består af samme slags atomer.
 
Der er mange måder at tegne et atom på.
Her er en lidt poppet udgave.
 
 
Hvad er et atom?
Ordet ”atom” er græsk og betyder ”udelelig”. Ja, for 150 år siden troede man, at et atom var udeleligt, men i dag ved vi, at et atom består af flere forskellige dele.
 
Et atom består af en kerne, og uden om kredser elektroner.Partiklerne i et atom kaldes for elementar-partikler, og man mener at have fundet 19 forskellige.
 
Her behøver vi kun at snakke om 3, nemlig proton, neutron og elektron. Der er flere måder at tegne dem på, men herunder vises en af de velkendte måder.
 
 
Proton
Protonen er positivt elektrisk ladet. Antallet af protoner i atomets kerne fortæller os, hvilket grundstof det er, dermed også grundstoffets nummer i Det Periodiske System.
 
Ladning: positiv
 
Atomvægt: 1 unit
 
En ændring i antal: Et nyt grundstof
 
 
Neutron
Neutronen opgave er at holde sammen på atomkernen, fordi protonerne ellers frastøder hinanden. Denne specielle kræft hedder kort og godt kernekraft og udnyttets i atomkraftværker. Sker der en ændring i antallet af neutroner, har vi en variation af atomet, som kaldes en isotop, se under radioaktivitet.
 
Ladning: neutral
 
Atomvægt: 1 unit
 
En ændring i antal: Et isotop
 
 
Elektron
Elektronen cirkler rundt om kernen og vejer meget mindre end kernepartiklerne. Dens negative ladning gør, at den tiltrækkes af den positive proton. Er der lige mange protoner og elektroner, er atomet udadtil neutralt. Sker der en ændring i antallet af elektroner, har vi en variation af atomet, som kaldes en ion, se under syrer og baser.
 
Ladning: negativ
 
Atomvægt: 1/1836 unit
 
En ændring i antal: En ion
 
 
Brint
Brint er det letteste af alle atomer, og det er nummer 1 i Det Periodiske System.
 
Brint indgår i mange kemiske forbindelser og findes i alle fødevarer. Der er bl.a. brint i naturgas, benzin og vand. 88 % af alle atomer i universet er brint.
 
Brint hedder også hydrogen og forkortes på det kemiske tegnsprog til H.
 
Atomet består af en enkelt proton og én elektron. Normalt går 2 brintatomer sammen og danner et brintmolekyle, som hedder H2.
 
 
Helium
Helium er grundstof nr. 2 og er også en gas, endda en ædelgas, som ikke går i forbindelse med andre stoffer.
 
 
 
I kemi skriver vi ofte nogle tal foran forkortelsen He. Det nederste tal er antallet af protoner og det øverste af det samlede antal kernepartikler eller atomvægten i units.
 
 
Kernekræfter
De to protoner i heliums kerne ville normalt frastøde hinanden, men de holdes på plads af kernekræfter. Denne kraft virker kun mellem to nabopartikler i kernen. Kernekræfterne er stærkere end protonernes elektriske frastødnings-krafter.
 
I atomkraftværker udnytter man denne kraft, idet man spalter en atomkerne og frigiver energien som bl.a. varme.
 
 
Elektroner og Niels Bohr
For 100 år siden fremsatte englænderen Rutherford teorien om, at der kredser elektroner uden om atomets kerne. Danskeren Niels Bohr offentliggjorde i 1913 bl.a. disse påstande:
 
Elektronerne bevæger sig i faste baner, skaller, rundt om atomkernen.
De ydre skaller rummer flere elektroner end de indre.
Antallet af elektroner i et atom er afgørende for det kemiske egenskaber.
Når en elektron bevæger sig fra en ydre skal ind mod en indre, afgiver den lys i form af en foton.
 
Elektronskaller og løg
Når man skærer et løg over, kan man se de forskellige skaller, det er opbygget af. Vi kan sammenligne et løg med et atom og elektron­skallerne, som elektronerne befinder sig i.
 
Der findes op til 7 elektronskaller omkring kernen i et atom. Der kan være fra 2 til 32 elektroner i skallerne:
 
2 i første skal
8 i anden skal
18 i tredje skal
32 i hver af de næste skaller
 
Atomerne bliver større
Når vi skal se på nye grundstoffer, må vi have fat i flere protoner, neutroner og elektroner.
Forskerne har opdaget, at elektronerne går sammen 2 og 2 i skallerne, sådan som det ses her på en model af et kulstof-atom. Kulstof hedder også carbon og forkortes C.
 
Kernen bliver hurtigt stor og vanskelig at tegne, så derfor vælger man at tegne kernen som en cirkel med angivelse af protonernes antal. For kulstofs vedkommende skriver man en cirkel med 6+ indeni.
Kulstof er et vigtigt grundstof. Liv, som vi kender det, er baseret på kulstof. Al vores mad og vores krop indeholder carbon.
 
Hør en sang om alle grundstofferne. Klik her!
Atomfysik
 
For at forstå fysik og kemi, må man vide, hvad hele vor fysiske verden er opbygget. Vi siger, at de hele består af atomer. Et atom er så lille, at vi ikke kan se det. Vi siger at et atom er den mindste del af et stof. Og et grundstof består af samme slags atomer.
 
Der er mange måder at tegne et atom på.
Her er en lidt poppet udgave.
 
 
Hvad er et atom?
Ordet ”atom” er græsk og betyder ”udelelig”. Ja, for 150 år siden troede man, at et atom var udeleligt, men i dag ved vi, at et atom består af flere forskellige dele.
 
Et atom består af en kerne, og uden om kredser elektroner.Partiklerne i et atom kaldes for elementar-partikler, og man mener at have fundet 19 forskellige.
 
Her behøver vi kun at snakke om 3, nemlig proton, neutron og elektron. Der er flere måder at tegne dem på, men herunder vises en af de velkendte måder.
 
 
Proton
Protonen er positivt elektrisk ladet. Antallet af protoner i atomets kerne fortæller os, hvilket grundstof det er, dermed også grundstoffets nummer i Det Periodiske System.
 
Ladning: positiv
 
Atomvægt: 1 unit
 
En ændring i antal: Et nyt grundstof
 
 
Neutron
Neutronen opgave er at holde sammen på atomkernen, fordi protonerne ellers frastøder hinanden. Denne specielle kræft hedder kort og godt kernekraft og udnyttets i atomkraftværker. Sker der en ændring i antallet af neutroner, har vi en variation af atomet, som kaldes en isotop, se under radioaktivitet.
 
Ladning: neutral
 
Atomvægt: 1 unit
 
En ændring i antal: Et isotop
 
 
Elektron
Elektronen cirkler rundt om kernen og vejer meget mindre end kernepartiklerne. Dens negative ladning gør, at den tiltrækkes af den positive proton. Er der lige mange protoner og elektroner, er atomet udadtil neutralt. Sker der en ændring i antallet af elektroner, har vi en variation af atomet, som kaldes en ion, se under syrer og baser.
 
Ladning: negativ
 
Atomvægt: 1/1836 unit
 
En ændring i antal: En ion
 
 
Brint
Brint er det letteste af alle atomer, og det er nummer 1 i Det Periodiske System.
 
Brint indgår i mange kemiske forbindelser og findes i alle fødevarer. Der er bl.a. brint i naturgas, benzin og vand. 88 % af alle atomer i universet er brint.
 
Brint hedder også hydrogen og forkortes på det kemiske tegnsprog til H.
 
Atomet består af en enkelt proton og én elektron. Normalt går 2 brintatomer sammen og danner et brintmolekyle, som hedder H2.
 
 
Helium
Helium er grundstof nr. 2 og er også en gas, endda en ædelgas, som ikke går i forbindelse med andre stoffer.
 
 
 
I kemi skriver vi ofte nogle tal foran forkortelsen He. Det nederste tal er antallet af protoner og det øverste af det samlede antal kernepartikler eller atomvægten i units.
 
 
Kernekræfter
De to protoner i heliums kerne ville normalt frastøde hinanden, men de holdes på plads af kernekræfter. Denne kraft virker kun mellem to nabopartikler i kernen. Kernekræfterne er stærkere end protonernes elektriske frastødnings-krafter.
 
I atomkraftværker udnytter man denne kraft, idet man spalter en atomkerne og frigiver energien som bl.a. varme.
 
 
Elektroner og Niels Bohr
For 100 år siden fremsatte englænderen Rutherford teorien om, at der kredser elektroner uden om atomets kerne. Danskeren Niels Bohr offentliggjorde i 1913 bl.a. disse påstande:
 
Elektronerne bevæger sig i faste baner, skaller, rundt om atomkernen.
De ydre skaller rummer flere elektroner end de indre.
Antallet af elektroner i et atom er afgørende for det kemiske egenskaber.
Når en elektron bevæger sig fra en ydre skal ind mod en indre, afgiver den lys i form af en foton.
 
Elektronskaller og løg
Når man skærer et løg over, kan man se de forskellige skaller, det er opbygget af. Vi kan sammenligne et løg med et atom og elektron­skallerne, som elektronerne befinder sig i.
 
Der findes op til 7 elektronskaller omkring kernen i et atom. Der kan være fra 2 til 32 elektroner i skallerne:
 
2 i første skal
8 i anden skal
18 i tredje skal
32 i hver af de næste skaller
 
Atomerne bliver større
Når vi skal se på nye grundstoffer, må vi have fat i flere protoner, neutroner og elektroner.
Forskerne har opdaget, at elektronerne går sammen 2 og 2 i skallerne, sådan som det ses her på en model af et kulstof-atom. Kulstof hedder også carbon og forkortes C.
 
Kernen bliver hurtigt stor og vanskelig at tegne, så derfor vælger man at tegne kernen som en cirkel med angivelse af protonernes antal. For kulstofs vedkommende skriver man en cirkel med 6+ indeni.
Kulstof er et vigtigt grundstof. Liv, som vi kender det, er baseret på kulstof. Al vores mad og vores krop indeholder carbon.
 
Hør en sang om alle grundstofferne. Klik her!
Atomfysik
 
For at forstå fysik og kemi, må man vide, hvad hele vor fysiske verden er opbygget. Vi siger, at de hele består af atomer. Et atom er så lille, at vi ikke kan se det. Vi siger at et atom er den mindste del af et stof. Og et grundstof består af samme slags atomer.
 
Der er mange måder at tegne et atom på.
Her er en lidt poppet udgave.
 
 
Hvad er et atom?
Ordet ”atom” er græsk og betyder ”udelelig”. Ja, for 150 år siden troede man, at et atom var udeleligt, men i dag ved vi, at et atom består af flere forskellige dele.
 
Et atom består af en kerne, og uden om kredser elektroner.Partiklerne i et atom kaldes for elementar-partikler, og man mener at have fundet 19 forskellige.
 
Her behøver vi kun at snakke om 3, nemlig proton, neutron og elektron. Der er flere måder at tegne dem på, men herunder vises en af de velkendte måder.
 
 
Proton
Protonen er positivt elektrisk ladet. Antallet af protoner i atomets kerne fortæller os, hvilket grundstof det er, dermed også grundstoffets nummer i Det Periodiske System.
 
Ladning: positiv
 
Atomvægt: 1 unit
 
En ændring i antal: Et nyt grundstof
 
 
Neutron
Neutronen opgave er at holde sammen på atomkernen, fordi protonerne ellers frastøder hinanden. Denne specielle kræft hedder kort og godt kernekraft og udnyttets i atomkraftværker. Sker der en ændring i antallet af neutroner, har vi en variation af atomet, som kaldes en isotop, se under radioaktivitet.
 
Ladning: neutral
 
Atomvægt: 1 unit
 
En ændring i antal: Et isotop
 
 
Elektron
Elektronen cirkler rundt om kernen og vejer meget mindre end kernepartiklerne. Dens negative ladning gør, at den tiltrækkes af den positive proton. Er der lige mange protoner og elektroner, er atomet udadtil neutralt. Sker der en ændring i antallet af elektroner, har vi en variation af atomet, som kaldes en ion, se under syrer og baser.
 
Ladning: negativ
 
Atomvægt: 1/1836 unit
 
En ændring i antal: En ion
 
 
Brint
Brint er det letteste af alle atomer, og det er nummer 1 i Det Periodiske System.
 
Brint indgår i mange kemiske forbindelser og findes i alle fødevarer. Der er bl.a. brint i naturgas, benzin og vand. 88 % af alle atomer i universet er brint.
 
Brint hedder også hydrogen og forkortes på det kemiske tegnsprog til H.
 
Atomet består af en enkelt proton og én elektron. Normalt går 2 brintatomer sammen og danner et brintmolekyle, som hedder H2.
 
 
Helium
Helium er grundstof nr. 2 og er også en gas, endda en ædelgas, som ikke går i forbindelse med andre stoffer.
 
 
 
I kemi skriver vi ofte nogle tal foran forkortelsen He. Det nederste tal er antallet af protoner og det øverste af det samlede antal kernepartikler eller atomvægten i units.
 
 
Kernekræfter
De to protoner i heliums kerne ville normalt frastøde hinanden, men de holdes på plads af kernekræfter. Denne kraft virker kun mellem to nabopartikler i kernen. Kernekræfterne er stærkere end protonernes elektriske frastødnings-krafter.
 
I atomkraftværker udnytter man denne kraft, idet man spalter en atomkerne og frigiver energien som bl.a. varme.
 
 
Elektroner og Niels Bohr
For 100 år siden fremsatte englænderen Rutherford teorien om, at der kredser elektroner uden om atomets kerne. Danskeren Niels Bohr offentliggjorde i 1913 bl.a. disse påstande:
 
Elektronerne bevæger sig i faste baner, skaller, rundt om atomkernen.
De ydre skaller rummer flere elektroner end de indre.
Antallet af elektroner i et atom er afgørende for det kemiske egenskaber.
Når en elektron bevæger sig fra en ydre skal ind mod en indre, afgiver den lys i form af en foton.
 
Elektronskaller og løg
Når man skærer et løg over, kan man se de forskellige skaller, det er opbygget af. Vi kan sammenligne et løg med et atom og elektron­skallerne, som elektronerne befinder sig i.
 
Der findes op til 7 elektronskaller omkring kernen i et atom. Der kan være fra 2 til 32 elektroner i skallerne:
 
2 i første skal
8 i anden skal
18 i tredje skal
32 i hver af de næste skaller
 
Atomerne bliver større
Når vi skal se på nye grundstoffer, må vi have fat i flere protoner, neutroner og elektroner.
Forskerne har opdaget, at elektronerne går sammen 2 og 2 i skallerne, sådan som det ses her på en model af et kulstof-atom. Kulstof hedder også carbon og forkortes C.
 
Kernen bliver hurtigt stor og vanskelig at tegne, så derfor vælger man at tegne kernen som en cirkel med angivelse af protonernes antal. For kulstofs vedkommende skriver man en cirkel med 6+ indeni.
Kulstof er et vigtigt grundstof. Liv, som vi kender det, er baseret på kulstof. Al vores mad og vores krop indeholder carbon.
 
Hør en sang om alle grundstofferne. Klik her!
Anonym bruger