Strand (ø): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
var fire herreder
strandherreder
Linje 1:
'''Strand''' (også ''Gammel Nordstrand'') var en større ø i middelalderens [[Nordfrisland]]. Den blev dannet ved den [[Den Store Manddrukning|store manddrukning]] i [[1362]]. Øen bestod af fire herreder med i alt 22 kirker og havde over 8.000 indbyggere. Strands herreder var [[Edoms Herred]], [[Beltring Herred]] i nord, [[Lundebjerg Herred]] i syd og [[Pelvorm Herred]] vest.
 
Strand nævnes første gang i 1198 som betegnelse for landet ved stranden <ref>[http://www.grenzlandportalregion.eudk/default.asp?objtype=artikel1&ilanguage=dansk&func=showdetail&sender=search&id=2121wm330586 GrænselandsportalRegion Sønderjylland-Slesvig: Nordstrand]</ref>. Dette kystområde i den vestlige del af [[Sydslesvig]] eller [[Sønderjylland]] var dengang endnu forbundet med fastlandet. Amfibielandskabet var præget af mange [[pril]]er og [[flod]]er. Største by i området var [[Rungholt]]. Strands daværende fem herreder var [[Edoms Herred]] i landskabets centrum, [[Viriks Herred|Viriks]] og [[Beltring Herred]] i nord, [[Lundebjerg Herred]] i syd og [[Pelvorm Herred]] i vest. Efter den [[Den Store Manddrukning|store manddrukning]] i [[1362]] forsvandt forbindelsen til fastlandet og Strand blev endelig til en ø. Strands hovedby Rungholt forsvandt ved selve stormfloden i løbet af blot én nat.
 
Ved den [[Anden store manddrukning]] i [[1634]] blev den cirka 220 km² store ø igen oversvømmet og delt op i småøerne [[Pelvorm]], [[Nordstrand]] og [[Nordstrand Mor]] (en [[hallig]]). Cirka 6.400 mennesker omkom i bølgerne.
 
Øens [[Nordfrisisk (sprog)|nordfrisiske dialekt]] (Strandfrisisk) holdt sig endnu i 1700-tallet på [[Pelvorm]]. Flygtninge bragte dialekten også til [[Vyk]] på [[Før]], hvor den holdt sig til 1900-tallet. Den frisiske dialekt på Strand var nær beslægtet med [[Halligfrisisk]].