Kansler: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Heelgrasper, fjerner ændringer fra 80.208.194.4 |
|||
Linje 8:
Som noget usædvanligt nævnes [[Roskilde]]s [[biskop]] [[Jens Andersen Lodehat]] ved tre lejligheder ([[1419]], [[1421]] og [[1423]]) Danmarks riges øverste kansler (''summus cancellarius regni nostri Dacie'', ''Rigens i Danmark øverste Kansler'' og ''des riikes to Dennemarken ouerste kentzeler''). Samme titel dukkede senere kortvarigt op i forbindelse med to biskopper i Roskilde: [[Johan Jepsen Ravensberg]] (kaldes en enkelt gang i [[1510]] ''supremus cancellarius regni nostri Daciæ'') og [[Joachim Rønnow]] (''magnus cancellarius'' og ''archicancellarius''). Jens Andersen Lodehat omtales også med en usædvanlig titel, da han [[1413]]-[[1414]] kaldes ''cancellarius regni Dacie'', altså "Danmarks riges kansler", men tydeligvis ikke i betydningen rigskansler.
Sandsynligvis skyldtes det - i det mindste for Peder Jensen Lodehats og Jens Andersen Lodehats vedkommende - at den øverste kansler anvendte og forvarede det danske riges [[segl]], mens en anden var kongens kansler og tog vare på [[Erik af Pommern]]s unionssekret. Kronologisk stemmer det med, at titlen øverste kansler først kommer i brug efter [[Kalmarunionen]]s oprettelse. Ifølge denne forståelse opstod rigskansleren som rettertingskansler, der anvendte og forvarede rettertingsseglet, hvilket stemmer med den almindelige opfattelse.
===Kongens kansler===
Kongens kansler fungerede som leder af det kongelige [[kancelli]]. Muligvis har betegnelsen ''cancellarius'' dog nogen gange i [[1400-tallet]] også været brugt om almindelige embedsmænd i kancelliet. Embedet var gennem [[middelalder]]en normalt besat af en [[gejstlig]], hvilket må betragtes som ganske naturligt i lyset af, at de gejstlige næsten var de eneste med den fornødne uddannelse. Ofte fik kongens kanslere høje embeder indenfor kirken efter nogen tid i embedet og blev fx biskopper, selvom de sjældent blev rekrutteret fra samfundets øverste lag. Udover arbejdet i kancelliet blev kongens kansler ofte anvendt ved [[udenrigspolitik|udenrigspolitiske]] opgaver, hvor han dog nok oftest fungerede mere som en slags sekretær end egentlig forhandler.
<table border="1">
| |||