|
Berlin har været hovedstad for kurfyrstendømmet [[Brandenburg]], for kongeriget [[Preussen]] (1701-1918), for det [[Tyske kejserrige]] (1871-1918), for [[Weimarrepublikken]] (1919-1933), for [[Nazi-Tyskland]] (1933-1945) og for [[DDR]] (1949-1990 kun den østlige del). Siden genforeningen den 3. oktober 1990 er Berlin igen hele Tysklands hovedstad, men bybilledet er stadig præget væsentligt af de 45 år, hvor Berlins østlige og vestlige del udviklede sig uafhængigt af hinanden.
== Historie ==
{{uddybende|Berlins historie}}
=== Oprindelse ===
[[Fil:Klödenplan-Berlin-Kölln-Anfang-13tes-Jahrhundert.jpg|thumb|Et kort fra det 13. århundrede over de to byer Cölln og Berlin]]
Navnet Berlin er af uklar oprindelse, men hævdes at stamme fra et gammelt uddødt slavisk sprog, vendisk, hvor ordet "Berlin" skulle betyde "sump". De første beretninger om byer i området stammer fra det 12. og 13. århundrede, hvor den nuværende Berlin-forstad [[Spandau]] i 1197 nævntes. I 1209 nævntes [[Köpenick]], i 1237 [[Cölln]] og i 1244 nævntes for første gang Berlin. Disse to vendiske landsbyer, Berlin og Cölln, skulle i løbet af [[middelalderen]] smelte sammen til én by.
=== Huset Hohenzollern kommer til ===
I 1415 blev huset [[Hohenzollern]] givet [[markgrevskab]]et over [[kurfyrste]]ndømmet Brandenburg, hvori Berlin lå centralt placeret. Denne status skulle huset beholde til slutningen af [[1. verdenskrig]], først som markgrever, senere som konger af [[Preussen]] og til sidst som kejsere af [[Tyskland]]. I 1451 blev Berlin gjort til Hohenzollernes residensby, hvormed Berlins daværende status som fri [[hansestad]] ophørte. Berlin blev nu hovedbyen i kurfyrstendømmet Brandenburg, men levede alligevel i middelalderen en forholdsvis ubetydelig tilværelse i det nordøstlige Tyskland, der dengang udgjorde periferien af det [[tysk-romerske rige]].
[[Trediveårskrigen]] havde ligesom for resten af Tyskland også fatale følger for Berlin. Omkring en tredjedel af husene i byen blev ødelagt og befolkningstallet halveret. I 1640 efterfulgte [[Frederik Vilhelm den store af Brandenburg-Preussen|Friedrich Wilhelm]], også kaldet den store kurfyrste, sin far som kurfyrste, og dette skulle vise sig at blive startskuddet for Brandenburg og Berlins rivende udvikling. Kurfyrst Friedrich Wilhelm startede en meget tolerant [[indvandring]]spolitik, og mens kristne udbrydergrupper blev udsat for stadig stigende forfølgelse i andre lande, så udviste kurfyrst Friedrich Wilhelm religiøs tolerance. [[Ediktet fra Potsdam]] 1685 var for eksempel en invitation til de franske [[huguenot]]ter, der i tusindtal strømmede til Berlin, hvor deres evner og talenter var med til at udvikle byen. Omkring 1700 var ca. 20 procent af Berlins indbyggere franske, dertil kom mange [[protestantisme|protestantiske]] tyskere fordrevet fra [[Polen]], [[Bøhmen]] og [[Østrig]].
[[Fil:Berlin Dusableau 1737.jpg|thumb|left|Kort over Berlin i 1737.]]
I 1688 kom [[Frederik 1. af Preussen|Frederik I]] til som kurfyrste, og med hans kroning som konge i [[Preussen]] i 1701 blev Berlin nu hovedstad i det voksende kongedømme Preussen. Hans søn og efterfølger, [[Frederik Vilhelm 1. af Preussen|Frederik Vilhelm I]], der var konge fra 1713-1740, satsede frem for alt på at konsolidere Preussens magtbase. Dette gjorde han ved at opbygge en imponerende hær for et så forholdsvis lille europæisk land. Måske som konsekvens af dette, blev Preussen aldrig angrebet, og Frederik Vilhelm I's tilnavn som "soldaterkongen" dækker over det faktum, at han faktisk aldrig rigtig var i krig.
[[Frederik den Store af Preussen|Frederik II]], også kendt som ''Frederik den Store'', blev i 1740 konge i Preussen. Under hans regeringstid voksede Preussens betydning og dermed også Berlins størrelse. Efter [[Syvårskrigen (1756–1763)|syvårskrigen]], hvor Frederik II havde været uhyre tæt på totalt nederlag, etablerede Preussen sig som den femte stormagt i Europa. Det [[habsburgske Arvelande|habsburgske rige]] (Østrig) havde nu ikke eneret på stormagtstatus i det tysk-romerske rige. Frederik den Store gjorde byen Berlin til et intellektuelt kraftcenter i det nordtyske område, og med sin meget oplysningsprægede tankegang formåede han at tiltrække mange store tænkere. [[Voltaire]] havde blandt andet sin gang der et stykke tid.
=== Det 19. århundrede - Tysklands samling og industrialisering ===
[[Fil:Brandenburger tor 1871.jpg|thumb|right|Den udsmykkede [[Brandenburger Tor]] tager imod de sejrende preussiske tropper fra krigen mod Frankrig i 1871.]]
Med det tyske riges sammenbrud i 1806, og [[Napoleon]]s endegyldige nederlag nogle år senere, kunne Preussen indtage en stadigt stærkere position i Tyskland, hvor de mange nordtyske småstater nu lænede sig op ad Preussen for beskyttelse. [[Det nordtyske forbund]] konsoliderede Preussens magt. Berlin voksede dermed i størrelse og betydning. Efter i 1866 at have slået den største konkurrent i det tyske område, [[Østrig]], kunne Preussen med sejren over [[Frankrig]] i 1871 samle Tyskland under preussisk ledelse. Berlin blev nu hovedstad for det andet tyske rige, og Hohenzollern-slægten blev kejsere. [[Industrialisering]]en fik samtidig Berlin til at vokse dramatisk og gjorde byen til Tysklands økonomiske centrum. Berlin blev i sidste tredjedel af det 19. århundrede oversået med monumentale bygninger og flere mindesmærker, heriblandt den imponerende [[Siegessäule]] til minde om sejrene over Danmark i 1864, Østrig i 1866 og Frankrig i 1871. Stilen var typisk [[nyklassicisme|nyklassicistisk]] for perioden, der også gik under navnet "[[Gründerzeit]]".
=== Det 20. århundrede ===
[[Fil:Potsdamer Platz 1945.jpg|thumb|left|Berlin lå i ruiner efter [[2. verdenskrig]], her [[Potsdamer Platz]] i [[1945]]]]
==== 1918-1945 ====
I 1918 udråbtes [[Weimarrepublikken]] i den tyske hovedstad. I løbet af 20'erne blev stadigt flere forstæder indlemmet i Berlin. Den seneste officielle udvidelse af bygrænsen fandt sted i år [[1920]], og Berlin var nu en af verdens største byer med omkring 4 millioner indbyggere. Ligesom Paris inkluderer [[Boulogneskoven]] og [[Vincennesskoven]] ville man også i Berlin tilføre to større parkområder både øst og vest om selve byen der skulle inkluderes i selve det oficielle byområde. Det blev til [[Grünewald]] i sydvest og [[Berliner Stadtforst]] i sydøst.
Byen var i 20'erne kendt for at rumme et utroligt spændende og frit kulturmiljø, hvor mange grænser, bl.a. seksuelle, blev afprøvet.
I 1933 kom [[Adolf Hitler]] og [[NSDAP]] til magten og satte en stopper for denne udvikling. Folketinget, ''der Reichstag'' sattes i brand i marts 1933, og nazisterne lod bygningen stå tom som en [[ruin]]. Nazisterne gjorde hurtigt livet utåleligt for det store og for byen meget vigtige jødiske mindretal på 170.000 indbyggere. Alligevel opnåede Berlin sin største befolkning i [[1940]], da byen tællede 5 millioner indbyggere. Under [[2. verdenskrig]] blev Berlin udsat for over 250 flyvebombardementer af forskellige størrelser under årene 1942-1945, heraf 16 gange med såkaldte ''"Thousand-plane bombings"''. Hele kvarterer blev smadret, og mange indbyggere døde i bomberegnen.
I de sidste dage af krigen under [[Slaget om Berlin]] blev byen en blodig kampplads mellem tyske og sovjetiske soldater, indtil de tyske styrker i byen kapitulerede den 2. maj 1945. Dog opgjordes det i sommeren 1945, at ca 1/3 af Berlins boliger stadig var uskadte. De sydvestlige dele havde klaret sig forholdvis godt, men enkelte bygninger i Berlin-Mitte som fx [[Göring]]s luftfartsdepartement og luksushotellet ''Hotel Adlon'' var mirakuløst uskadte i maj 1945. (Hotel Adlon brændte dog i tresserne, men blev senere genopbygget).
==== Kold krig og Berlins deling ====
[[Fil:Berlinermauer.jpg|thumb|right|Billede af Berlinmuren med den vestlige side fyldt med graffitti, og den østlige side svært bevogtet af østtyske grænsesoldater.]]
Efter krigen blev Berlin delt op i fire sektorer, en [[Storbritannien|britisk]], [[Frankrig|fransk]], [[USA|amerikansk]] og [[Sovjetunionen|sovjetisk]] sektor. Det var meningen, at byen skulle regeres gennem samarbejde, men den stigende antagonisme mellem øst og vest fik byen til at gå midt over i en af Sovjetunionen kontrolleret østlig og en af de allierede administreret vestlig del, hvor vidt forskellige forhold herskede. Som en konsekvens af dette forhold forsøgte Sovjetunionen at tiltvinge sig magten over også den vestlige del af byen med en [[Blokaden af Berlin|blokade af Berlin i 1948]], der dog mislykkedes takket være en luftbro. Utilfredsheden med det sovjetiske styre i Østberlin udløste den 17. juni 1953 en [[Folkeopstanden 17. juni 1953|større opstand]], der blev slået blodigt ned. ''Strasse des 17. Juni'' i midten af byen er opkaldt efter dette oprør.
Den østlige del af byen, [[Østberlin]], blev hovedstad i det i 1949 oprettede [[DDR]], mens [[Vestberlin]] blev en vesttysk [[Enklave og eksklave|enklave]] midt i et østblokland, og dermed et udstillingsvindue for vestlig demokrati og fri markedsøkonomi. Berlin var dermed et vitalt centrum i [[den kolde krig]].
Berlin var det eneste sted, hvor østtyskere uden problemer kunne komme til Vesttyskland, og som en konsekvens af alarmerende høje flygtningetal fra øst til vest forsøgte DDR's ledelse under [[Walther Ulbricht]] med held at dæmme op for denne strøm ved at bygge [[Berlinmuren|en mur gennem Berlin]]. Den 13. august 1961 blev Berlin skåret over i to dele. Berlins befolkning blev med et adskilt i en østlig og vestlig del. Som svar på bygningen af muren holdt USAs præsident [[John F. Kennedy]] i 1963 sin berømte [[Ich bin ein Berliner]]-tale foran Vestberlins rådhus, [[Rathaus Schöneberg]]. Muren, som om noget kom til at symbolisere jerntæppet og delingen af Europa, blev bevogtet med minefelter, pigtråd og soldater frem til 1989, da det kommunistiske regime mistede kontrolen over landet. Flere hundrede mennesker blev dræbt ved flugtforsøg over muren i løbet af [[den kolde krig]].
==== Murens fald ====
I 1989 blev grænseposterne åbnet for østtyskerne efter stort og vedvarende pres for reformer fra den østtyske befolkning. De næste dage gik Berlins befolkning ud på gaderne til spontan folkefest. I løbet af en nat blev muren overflødiggjort, med den tyske genforening den 3. oktober 1990 blev muren endelig officielt ligegyldig, og Berlins to adskilte bydele kunne samles igen. I dag er der ikke meget tilbage af den, kun få steder kan man se resterne af den.
I den såkaldte hovedstadsbeslutning afgjorde [[Forbundsdagen]] den 20. juni 1991, at Berlin skulle være den nye hovedstad i det [[Tysklands genforening|genforenede Tyskland]], hvilket trådte i kraft i 1999. Regeringen og mange af de vigtige ministerier flyttede fra Bonn til Berlin i 1999, og byen fremstår igen som et af Europas vigtigste politiske og kulturelle centre.
== Politik ==
| 