Hendrik Krock: Forskelle mellem versioner

'''Hendrik Krock''' ([[1671]]-[[1738]]) var en hofmaler, virksom under kongerne [[Frederik 4.]] og Christian 6. Han blev født i Flensborg [[21. juli]] [[1671]] som søn af købmanden Valentin Krock.

Hendrik Krock blev som 11-årig sat i lære i [[Husum (Slesvig)|Husum]] hos [[Johan Ayerschöttel]], der var en berømt "[[Kontrafej]]er", altså portrætmaler. 1688 kom han til [[København]], hvor han levede under små kår, medens han studerede ”udi ridsekunsten”. Senere kom han i lære hos hofmalerenhofmaler [[Peder Andersen]] på [[Frederiksborg]]. I 1693 ledsagede han på en rejse til [[Italien]] for den unge [[Ulrik Christian Gyldenløve, greve af Samsø|Ulrik Christian Gyldenløve]], den senere [[Frederik 4.]]'s halvbror. Krock havde nu en naturlig forbindelse til den unge Gyldenløve, og gennem ham til hans brødre, først og fremmest kongen. Denne forbindelse fik afgørende betydning for Krocks karriere. OpholdetHans første ophold i [[Italien]] var langvarigt, og han skulle gæste landet endnu et par gange.

I [[1701]] var han hjemme i København igen og måttemå allerede da have været en anerkendt kunstner, da han samme år sammen medog flere af tidens kendte kunstnere er underskriver på en ansøgning til [[Frederik 4.]] om hjælp til et af dem stiftet ”Kunstnersocietet”, samme år. Det er den første spæde og ydmyge begyndelse til et [[kunstakademi]] i [[Danmark]]. Ansøgningen var forgæves. Fra [[1704]] fik Krock fast årsløn som kunstner. Efter dernæst at have leveret nogleflere allegoriske og mytologiske billeder til Frederiksberg drog han for tredje og sidste gang til Italien og arbejdede et par år hos [[Carlo Maratta]]. Her lærte Krock den antikiserende, velkomponerede og mådeholdne [[barok]] uden alle de illusionistiske og kunstfærdige overgange mellem virkelig og fiktiv arkitektur. Karakteristisk for Krock er, at baggrundene er holdt i dybe himle og skyformationer omkring forholdsvis rolige figurgrupper. Hans mange lofts- og vægudsmykninger blev udført i klar sammenhæng med den omgivende arkitektur.

[[Frederik 4.]] og efterfølgerenhans søn [[Christian 6.]] indledte et omfattende byggeprogram, der skulle skabe nye fornemme rammer om det enevældige hof og dets administration. Da Hendrik Krock i [[1705]] vendte hjem til Danmark igen, var hans evner som hurtigmaler i høj kurs. De nye slotte og palæer skulle forsynes med [[plafondmaleri]]er, [[dørstykke]]r, ”Ovidische Historien” (mytologiske billeder) osv. I 1706 kaldes han ”hofskildrer”, altså hofmaler.

Han og ([[Benoît le Coffre]] var de altdominerende kunstnere indenforinden for [[historiemaleri]] i [[Danmark]] i de første årtier af 1700-tallet. Deres kunst var væsensforskellig, men de supplerede hinanden: Hvor Coffre afbilder en eventyrlig og teatralsk verden i en stil, der antyder en begyndende [[rokoko]], malede Krock pompøse, mytologiske og religiøse værker, der udtrykker kongemagtens pragt og værdighed. Derfor nød Krock også stor anerkendelse fra [[Frederik 4.]] og [[Christian 6.]]. EftertidenMen hareftertiden imidlertidhar været hård i sin dom over Krocks kunst. Men når en kunstner som Krock i løbet af en 10-20 år skal levere 150 kæmpestore plafondmalerier med 3- eller 400 figurer i naturlig størrelse, kan ingen vente andet end hastværksarbejde. [[Portrætmaleri]] havde han kun liden succes med. Og når han malede billeder af kongelige eller fyrstelige personer, måtte [[Nicolai Wichmann]], en anset portrætmaler, male deres ansigter.

På grund af sin store produktion blev Krock en holden mand. I [[1722]] udnævntes han til [[kancelliråd]]. I 1731 fik han [[bestalling]] som hofmaler fornyet. Kort før sin død blev han betroet af [[Christian 6.]] til at oprette det første danske kunstakademi i København. Studiematerialet til denne skole var stik og skitser, som han havde hjembragt frai sin ungdom. Han døde i [[København]] [[18. november]] [[1738]].