|
'''Maximilien de Béthune, baron af Rosny, hertug af Sully''', f. 1559 i
Rosny ved Mantes, d. 1641, stammede fra den
gamle flanderske Slægtslægt de Béthune og var
næstældste søn af François de Béthune, Baron af Rosny, en
Tilhængertilhænger af Condé, d. 1575.
Rosny, der var faderens yndlingssøn, fik en
god Opdragelseopdragelse i den protestantiske Trotro;
Faderen bragte ham ogsaa i Berøringberøring
med den 7 Aarår ældre Henrik af Navarra. Han
blev Kammerherrekammerherre og
Statsraadstatsråd hos ham; samtidig forstod han at
skaffe sig Magtmagt og Rigdomrigdom; han ægtede
Anne de Courtenay, som bragte ham en stor
Formueformue, og denne øgede han ved dygtige
Forretningerforretninger. I Feltenfelten berigede han sig ved
Udplyndringudplyndring og ved Løsepengeløsepenge for Krigsfangerkrigsfanger.
Som Henrik’sHenriks vigtigste Raadgiverrådgiver havde
han vist den store Kløgtkløgt at raaderåde ham
til at gaa over til Katolicismenkatolicismen, og han
støttede endog Regeringenregeringen over for sine
Trosfællertrosfæller, naarnår disse gik for vidt — selv fastholdt
han til sin Døddød sin protestantiske Trotro. Efter
1596, da Henrik IV ubestridt var Frankrigs
Kongekonge, optog han Rosny i Finansraadetfinansrådet. 1599
blev han Overskatmesteroverskatmester, 1601 Stormesterstormester for
Artillerietartilleriet, 1602 Markismarkis, foruden at han var
Kommandantkommandant i Bastillen og Overinspektøroverinspektør
over Vejvæsenetvejvæsenet. 1606 blev han Hertughertug
af SSully. Skønt altid meget graadiggrådig efter
Magtmagt og Pengepenge til sig selv, var han dog
Kongenkongen en god og trofast Ministerminister, og
Forholdetforholdet mellem dem var vedblivende godt, paapånær et kortere brud.
nær et kortere Brud.
Som den ypperlige Finansstyrerfinansstyrer han var, har
S.Sully haft stor Andelandel i alle Henrik IV’s
Foretagenderforetagender. Sammen med Kongenkongen virkede
han for alle Næringsvejenesnæringsvejenes Fremgangfremgang. Især
arbejdede S.Sully for Landbrugetlandbruget, »Frankrigs
Moderbrystermoderbryster og Perus sande Minerminer og
Skatteskatte«, som han kaldte denne
Næringsvejnæringsvej. Han opmuntrede til Tørlæggelsetørlæggelse af
sumpet Landland, og i Médoc opstod saaledessåledes »det
lille Flandern«; han tillod fremdeles
Kornudførselkornudførsel, hvilket bragte mere Velstandvelstand bl.blandt
Landboernelandboerne, lettede Samfærdselensamfærdselen meget ved
Anlæggelseanlæggelse af gode Vejeveje. LigesaaLigeså havde han Tankertanker
om et stort fr.fransk Kanalsystemkanalsystem, fik dog kun anlagt
Briare-Kanalen mellem Seine og Loire.
Derimod delte han ikke Kongenskongens stærke Interesseinteresse
for at fremme Industrienindustrien og for at skabe
Kolonierkolonier i Amerika. Efter Henrikmordet IV’spå Henrik MordIV trak
han, der var meget lidet afholdt, sig ind i sin
Bopælbopæl i Bastillen. 1611 forlangte Dronningendronningen
hans Tilbagetrædentilbagetræden. S.Sully trak sig da tilbage,
spillede siden ingen større politisk Rollerolle, men
har forfattet Mémoires des sages et royales
œconomies d’Estat domestiques, politiques et
militaires de Henri le Grand, der er et Kildeskriftkildeskrift
til Henrik IV’s Historie.
| 