Ludvig Rosenkrantz: Forskelle mellem versioner

Ludvig Rosenkrantz var ca. [[1657]] blevet gift med den på det tidspunkt rigeste arving i [[Norge]], jomfru [[Karen Axelsdatter Movat]], datter af [[Axel Movat]] til Hovland m.m. Ægteskabet var særdeles fordelagtigt for den forholdsvis fattige Rosenkrantz. Således fik han et betydeligt jordegods i [[Bergens Stift]]. [[14. januar]] [[1678]] blev han ophøjet i friherrestanden som baron til [[Baroniet Rosendal]]. Rosendal blev oprettet af tre af hans [[sædegård]]e, Hatteberg, Mel og Sem, med underliggende gods. Han beboede Hatteberg, hvor han i begyndelsen af 1660'erne opførte den endnu bevarede, prægtige hovedbygning. [[1679]] blev han [[gehejmeråd]]. Formentlig samtidig indgik han sit andet ægteskab; den første hustru Karen Movat var død [[1675]]. Den nye hustru var dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalies]] [[kammerjomfru]] Clara Catharina von Stockhausen (død [[1689]]). Ludvig Rosenkrantz regnes ved skatteansættelsen i 1676 for en af landets rigeste mænd, men alligevel var hans økonomiske forhold ved hans død temmelig dårlige. Alle hans fire sønner døde uden afkom, den sidste 1723. Hermed uddøde denne norske gren af den danske adelsslægt.

 

 

[[Kategori:Lensbaroner fra Danmark]]