Joseph Justus Scaliger: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 5:
Scaliger [[studerede]] i [[Bordeaux]] og [[Paris]] [[klassiske sprog|klassisk]] og [[orientalske sprog|orientalsk]] [[litteratur]] og drev det til at beherske en stor mængde [[sprog]]. Han foretog flere rejser, blandt andet til [[England]] og [[Skotland]], og virkede flere år som [[professor]] i [[Genève]], men vendte, senere tilbage til Frankrig. I [[1593]] blev han kaldet til professor i Leyden, hvor han forblev til sin død.
Som filologisk [[tekstkritik|kritiker]] virkede han på mange områder banebrydende: af hans kritiske værker kan nævnes hans ''Conjectanea in [[Terentius Varro|Terentium Varronem]]'' (1573), udgaver af [[Festus]] (1576), [[Catul]], [[Tibul]] og [[Properts]] (1577), [[Manilius]] (1579), [[Publilius Syrus]] (1598), [[Apulejus]] (1600) og [[Cæsar]] (1606) og hans ''Emendationes in [[Theocritus|Theocritum]], [[Moschos|Moschum]] et [[Bion]]em'' (1588).
Endnu større fortjenester har han dog indlagt sig af [[oldtiden]]s [[kronologi]], hvorved han har erhvervet sig navn af kronologiens fader.
I sit værk ''De emendatione temporum'' (1583 og oftere) giver han det første fuldstændige og efter bestemte principper ordnede system for
kronologien. Han indførte den [[julianske periode]], som han opkaldte efter sin fader. De af ham og andre i dette værk opdagede fejl meddelte han i ''Thesaurus temporum, complectens Eusebii Pamphili Chronicon'' (1606).
Fremdeles har han gjort sig fortjent ved at udarbejde værdifulde [[indices]] til [[Gruter]]s store [[indskrift]]samling (1602—03). Efter hans død udkom ''De re nummaria'' (1616), ''De arte critica'' (1619) og ''Lettres françaises inédites'' (1879).
{{salmonsens}}
| |||