Wikipedia

Socialdarwinisme: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Hitler som sandhedsvidne?
Linje 1:
'''Socialdarwinismen''' er en ofte negativt ment prædikation af en
samfundsteori, der ser - eller kritiseres for at se - samfundet som en
[[Evolution (biologi)|biologisk-evolutionær]] udvikling.
Det vil sige ved hjælp af Darwin'sDarwins evolutions-begreberevolutionsbegreber såsomsom ''mutation'', ''variation'' og
''selektion'' - men her overført på den kulturelle og den
samfundsmæssige udvikling.
 
I modsætning til '''socialdarwinismen''' findes '''neo-darwinismen''' som.
en positiv prædikation .
 
Den biologisk-evolutionære forståelse af samfundet fandt stor udbredelse inden for sundhedslære, samfundsteori og politik i perioden fra 1860 og frem til ca. 1950 i Europa.
<!--
;kilde mangler.
 
hvorunder dens temmelig yderliggående konservative tankesæt især kom til at
spille en meget central rolle for såvel [[nazisme|''nazismen'']] somog
[[fascisme|''fascismen'']] i tiden op tilfør og under 2. verdenskrig.
== Socialdarwinismens oprindelse ==
-->
== Socialdarwinismen, kort fortalt ==
Den engelske filosof og
sociolog [[Herbert Spencer]] udgav i 1860 et essay med titlen ''"The Social Organism".''
under titlen ''"The Social Organism".''
 
Efter at have stiftet bekendtskab med Darwins banebrydende hovedværk,
''"The Origin of Species"'', fra 1859, mente Spencer at kunne se nogle
paralleller i betingelserne for den biologiske artsudvikling, der kunne
overføres på vilkårene for samfundsudviklingen generelt i forskellige
Line 33 ⟶ 31:
Teorien, der bygger på ideen om jævnt stigende
grader af samfundskompleksitet i en fast lovbunden rækkefølge, modsvarer
til en vis grad den på samme tid af Karl MarxMarxs formulerede,samtidige stærkt
socialistisk prægede samfundsudviklingsmodel, men hvor drivkræfterne hoser styret af økonomiske magtforhold end af styrkemæssige magtforhold.
sidstnævnte dog mere er styret af økonomiske magtforhold end just af rene
styrkemæssige magtforhold.
-->
I 1864 formulerede Spencer sin berømte sammenfatning af det samfundsevolutionære
Line 48 ⟶ 44:
princippet om ”de bedst egnedes overlevelse” eller princippet om "de
stærkestes overlevelse". I en mere nutidig fortolkning er indlejringen af
magtbegrebet i den slags formuleringer fundet både uholdbartuholdbare og
udokumenteretudokumenterede og er derfor gledet ud,. ogUdtrykket udtrykketkan vilbedst snarereoversættes ogmed ”de bedst tilpassedes
anderledes mere korrekt skulle oversættes med ”de bedst tilpassedes
overlevelse”.
-->
Hverken Spencer, Hitler eller Mussolini brugte selv ordet
"socialdarwinisme" i skrift og tale om deres egne ideologiske synspunkter.
I sin bog "Mein Kampf" fra 1924 anvendte Hitler i stedet med en let
omskrivning af princippet om: "SurvivalNaturens ofjernhårde the fittestlogik" det mere skarpt og.
militaristisk formulerede udtryk, "Naturens jernhårde logik".
<ref>
Jfr.
Line 66 ⟶ 60:
</ref>
;Case "Joseph Fisher, 1877"
I 1877 blev betegnelsen "socialdarwinisme" brugt i en artikel af JsoephJoseph Fisher om omfordelingen af landbrugsejendomme i Irland.
vedrørende baggrunden for
omfordelingen af landbrugsejendomme i Irland.
<ref>Fisher</ref>
Udtrykket er lige siden blevet hyppigt benyttet af kritikere af såvel Spencers ultraliberalisme, somog Hitlers og Mussolinis nazistiske og fascistiske samfundsideer.{{kilde mangler|dato=Uge 43, 2010}}
<!--
;spekulativ
Line 76 ⟶ 68:
Det skal dog understreges, at fascismens storagtige selvforståelse mere
grundede sig på en forestilling om det italienske samfunds ''kulturelle''
overlegenhed som følge af landets historiske arv fra det gamle romerrige,
end just på nazismens foretrukne betoning af de europæiske ariers (især det
tyske folks) racemæssige ''biologiske'' overlegenhed.
-->
Line 83 ⟶ 75:
;{{bør uddybes}} Charles Darwin er vel ikke socialdarwinist
Det bør retfærdigvis tilføjes, at ikke alene de ekstremistiske politiske
højrepartier i Europa, men også den yderste venstrefløj, repræsenteretsom marxismen, blev stærkt inspireret af socialdarwinismen.
bl.a. ved marxismen, blev stærkt inspireret af socialdarwinismen.
I 1861
skrev Karl Marx i et brev til sin nære medarbejder, Friedrich Engels, om
sit udbytte af læsningen af Darwins nyudkomne hovedværk, at ''"Darwins bog
er meget vigtig og tjener som baggrund for [klasse]kampens historie".''
Senere søgte Karl Marx tilmed om tilladelse til at måtte dedikere sit eget
hovedværk fra 1867, Das Kapital, til Charles Darwin - en anmodning, som
Darwin dog høfligst afslog.
Line 104 ⟶ 95:
;spekulativ
Protesten mod socialdarwinismen
kommer ikke alene fra verdslige, men også fra religiøse kredse. SidstnævnteDe
er ydermere kendetegnet ved, at mande ud fra et religiøst synspunkt afviser
at skelne mellem socialdarwinismen og neo-darwinismen, men betragter begge
versioner af evolutionsteorien som ateistiske og som en vildledning af
Line 113 ⟶ 104:
i Bibelen og i Koranen for så groft, at det bør takseres til dødsstraf.
Ifølge Koranen (Sura 4,89) bør det ske ved halshugning - ifølge de kristne
evangelier derimod hellere ved drukning (Matt.18,6 samt Mark.9,42 og
Luk.17,7).
-->
Line 119 ⟶ 110:
;kilde mangler
 
I Danmark skal således alle præstekandidater i forbindelse medfør
ordinationen af præster til den danske folkekirke forud afgive et
højtideligt præsteløfte og skrive under på, at de efter bedste evne vil
''”bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens
trosbekendelse”''. Det er bl.a. på denne baggrund indtil videre lykkedes
kristne pressionsgrupper verden over – og i Danmark især af politiske
partier som Kristeligt Folkeparti (nu Kristendemokraterne) – at få beskåret
undervisningen i evolutionslæren i såvel skolerne som i uddannelsen af både
skolelærere og pædagoger og derved fået bragt også den videnskabeligt
Line 145 ⟶ 136:
biologiske, den samfundsmæssige og den kulturelle udvikling.
 
Eftersom styrke og svaghed er universelt forekommende, dvs. enten som nogle
medfødte variationer hos alle arter eller som forskelle i kulturernes
udviklingstrin, giver det ikke mening at hjælpe og understøtte hverken
Line 167 ⟶ 158:
væsentlige områder i tilværelsen har imidlertid vist sig betydelig mere
kompliceret, end socialdarwinismen har ønsket at tage i betragtning. Det
kan således umiddelbart sagtens konstateres, når en stærkere bokser vinder
over en svagere modstander. Men taberen i en boksekamp kan samtidig
udmærket vise sig på lidt længere sigt at overleve vinderen pga. fx et
stærkere immunforsvar, der beskytter ham mod en alt for tidlig død af
eksempelvis en kræftsygdom. Styrke og svaghed er ikke entydige, generelle
kategorier, der uden videre kan lægges til grund for en afgørelse af,
hvilke liv, hvilke racer eller hvilke kultursamfund, der bør, skal, kan
Line 180 ⟶ 171:
-->
=== Den politiske virkelighed ===
De demokratiske partier i Europa tog især i 1930’erne de evolutionære dogmer så alvorligt, at der i flere lande blev gennemført lovgivning til brug for iværksættelse af en række racehygiejniske forholdsregler. I Danmark blev det den socialdemokratiske justitsminister K.K.Steincke, der i 1934 samtidig med vedtagelsen af sin store socialreform fik indført tvungen sterilisation og kastrering blandt samfundets sociale tabergrupper med følgende begrundelse: ''”Vi behandler undermåleren med al omsorg og kærlighed, men forbyder ham blot til gengæld at formere sig”.'' Loven blev først endeligendeligt ophævet i 1967 og havde inden da nået at gøre skade på i altskadet henved 11.000 danske kvinder og mænd, der ikke var i stand til at leve op til de herskende socialpolitiske normer for en god og anstændig levevis.{{kilde mangler|dato=Uge 43, 2010}}
==== Nazismens og fascismens socialdarwinisme ====
Nazismens og fascismens begrundelse for at starte de fatale angrebskrige
under 2. verdenskrig mod Tysklands og Italiens nabostater skete såledesunder henvisning til ønsket om et udvidet ''"[[Lebensraum]]"''
(territorium), hvorved det tyske og italienske folk bedre ville kunne sikre▼
under henvisning til bl.a. ønsket om et udvidet ''"[[Lebensraum]]"''
sig mod ressourcemangler, sådan som man tidligerede havde oplevet det under▼
▲(territorium), hvorved det tyske og italienske folk bedre ville kunne sikre
og især efter 1. verdenskrig. Og da nazisterne samtidig mente det både▼
▲sig mod ressourcemangler, sådan som man tidligere havde oplevet det under
var gavnligt og fordelagtigt at kunne hjælpe evolutionen med hurtigt at skaffe▼
▲og især efter 1. verdenskrig. Og da nazisterne samtidig mente det både
sig af med de påståede laverestående/svage racer, som fx jødernesyge, jøder og de▼
▲gavnligt og fordelagtigt at kunne hjælpe evolutionen med hurtigt at skaffe
slaviske folkeslag o.a., kunne mande lige så godt søge at udrydde dem helt▼
▲sig af med de påståede laverestående/svage racer, som fx jøderne og de
▲slaviske folkeslag o.a., kunne man lige så godt søge at udrydde dem helt
ved samme lejlighed. Den virkeliggjorte socialdarwinisme i nazismens og
fascismens skygge bidrog derved til at reducere menneskeheden under 2.
verdenskrig med mere end 50 mio. døde i den anledning.
<!--
==Sammenligning af socialdarwinismen med den moderne videnskabelige
Line 206 ⟶ 196:
[[darwinisme]].
-->
Mens ''perfektionisme'', ''effektivitet'', ''usårlighed'' og ''magtfuldkommenhed'' og lignende begreber er blandt de faste endemål for en evolutionær udvikling af samfundet, så er det for neo-darwinismen afgørende fokusmed den mest optimaleoptimal ''tilpasning'' til de til enhver tid aktuelle, men konstant gradvist skiftende livsbetingelser i individets omverden. Jo mere optimal en tilpasning, desto mere stabilitet omkringi individets ressourceproduktion - til brug for overlevelsen - og reproduktion - til brug for slægtens
overlevelse.
<!--
Line 212 ⟶ 202:
 
Med andre ord peger neo-darwinismen i modsætning til
socialdarwinismen (og marxismen) ikke på nogen bestemt sluttilstand for
evolutionen at udvikle sig hen imod.
-->
Line 218 ⟶ 208:
evolutionen at udvikle sig hen imod.
Neo-darwinismen foreskriver
tværtimod forat alle arters vedkommende, at dearter af hensyn til overlevelsen
hele tiden skal kunne være klar til at kunne skifte retning i en evig
ustandselig udviklingsproces, så snart nogle indtrufne forandringer i
livsbetingelserne måtte kræve det.
Et eksempel på tilpasningsevne i evolutionen kan seesses hos hvalerne, der nu lever af små krebsdyr, men som for 55 mio. år siden levede på land langs kysterne af bl.a. havets opskyl og ellers på mange måder lignede og levede som nutidens ulve. Disse forhistoriske ulve nedstammede oprindeligt fra nogle af havets fisk, som for ca. 380 mio. år siden gik på land efter at have tilpasset sig til at kunne overleve den daglige tørlægning af havbunden under tidevandets skiften mellem flod og ebbe.{{kilde mangler|dato=Uge 43, 2010}}
 
De arter vil gå til grunde, der ikke i deres
Line 230 ⟶ 220:
Det vil ud fra
en neo-darwinistisk forståelse være helt i modstrid med evolutionsteorien
at gå ind for begrænsningerudryddelse af den naturlige variation inden (for ikkesåvel arten - ati sigedette
udryddelse) af den naturlige variation inden for såvel arten - i dette
tilfælde menneskeheden - som samfundets egen kulturelle mangfoldighed. En
sådan biologisk og kulturel ensidighed vil resultere i en skæbnesvanger sårbarhed over for
pludseligt opdukkende ændringer i de eksisterende livsbetingelser.
 
Neanderthal-mennesket uddøde således for ca. 30.000 år siden hovedsagelig
som følge af en alt for ensidig tilpasning via en tilsyneladende fastlåst,
temmelig ufleksibel jagtmetode, når det gjaldt opsøgning af ressourcer - en
Line 244 ⟶ 233:
håndtere.
 
Kun den bedst mulige overlevelse for såvel individ som art - uanset omstændighederne - tæller her, idet alt liv leves med det ene formål at kunne give plads for om muligt endnu bedre tilpassede efterkommere, hver gang tiden for et generationsskifte er inde.
<!--
;irrelevant/bør omformuleres
Line 287 ⟶ 276:
påstanden om et grundlæggende kampmotiv, vendt mod artsfæller.
 
Det der driver evolutionen fremad er levevilkårenes selektionudvælgelse af de bedst egnede. De mindst egnede har ikke så gode muligheder eller lige så meget overskud til at kunne
sammesætte omfangafkom i verden og drage omsorg for det, så det vil kunne klare at vokse op til kønsmoden alder og selv blive▼
(udvælgelse) af de bedst egnede. De mindst egnede har til sammenligning
i stand til at formere sig videre med samme succes.▼
ikke helt så gode muligheder eller lige så meget overskud til at kunne
sætte afkom i verden og i passende grad drage omsorg for det, så det i
▲samme omfang vil kunne klare at vokse op til kønsmoden alder og selv blive
▲i stand til at formere sig videre med samme succes.
Med tiden bliver de
bedst egnede derved i overtal.
 
Det neo-darwinistiske standpunkt blev set - allerede i 1930’erne af en
række evolutionsbiologer og matematikere, heriblandt
forsker-team'etteamet ''Fisher, Haldane & Sewall Wright'' - som det at selektionens virkemåde langt overvejende består i
levevilkårenes ''”begunstigelse”'' af de bedst egnede - og ikke i en
decideret ''”udryddelse”'' af de mindst egnede.
Line 304 ⟶ 290:
Kampmotivet vil i reglen kun indskrænke sig til udløsningen af forholdsvis ikke-voldelige trusselshandlinger og markeringer af forskellig art.{{bør uddybes}}
 
Både myrernes og biernes samfundsliv bygger til eksempel langt overvejende på ''samarbejde'' i stedet for på intern ''konkurrence'', når det gælder kampen for tilværelsen. Det samme gælder også for menneskelivet og for en lang række andre dyrearter. Kun i tilfælde af ressourceknaphed og problemer med pardannelsen, eller mulige trusler herom, seesses mennesket at gribe til intraspecifik aggressivitet i form af et offensivt ''forsvar'' - og altså ikke pga. "ondskab" el.lign. populære trivialforklaringer - vendt mod egne artsfæller med henblik på at sikre egen og evt. efterkommeres overlevelse eller velfærd.{{kilde mangler|dato=Uge 43, 2010}}
<!--
;flyttet afsnit op under sektion 'socialdarwinisme..'
 
Nazismens og fascismens begrundelse for at starte de fatale angrebskrige
under 2. verdenskrig mod Tysklands og Italiens nabostater skete således
under henvisning til bl.a. ønsket om et udvidet ''"[[Lebensraum]]"''
(territorium), hvorved det tyske og italienske folk bedre ville kunne sikre
sig mod ressourcemangler, sådan som man tidligere havde oplevet det under
og især efter 1. verdenskrig. Og da nazisterne samtidig mente det både
gavnligt og fordelagtigt at kunne hjælpe evolutionen med hurtigt at skaffe
sig af med de påståede laverestående/svage racer, som fx jøderne og de
slaviske folkeslag o.a., kunne man lige så godt søge at udrydde dem helt
ved samme lejlighed. Den virkeliggjorte socialdarwinisme i nazismens og
fascismens skygge bidrog derved til at reducere menneskeheden under 2.
verdenskrig med mere end 50 mio. døde i den anledning.
-->
<!--
;det går sg* ikke!!
''- (Og det vel at mærke uden at disse uhyrligheder kom til at resultere i
nogen som helst form for synlig forædling af den tilbageværende,
overlevende menneskehed)!''
-->
Neo-darwinismen ser ingen grund til at
fremskynde selektionens egen gradvise eliminering af de svages gener inden
for fællesskabet. Det skyldes flere ting, men vel nok især det forhold, at
evolutionen i forvejen helt naturligt af sig selv altid vil forløbe på
basis af ”nettogevinster” frem for at afvente udviklingen af ideelle
Line 344 ⟶ 311:
den fælles genpulje inden for arten.
 
Det bør dog tilføjes, at man rigtignok hosI visse arter serses svage dyr blive
skambidt eller stanget ihjel af artsfæller. Men det sker kun, såfremtnår dissede udviser påfaldende adfærd, der er egnet til
geder)at vække og henlede rovdyrs interesse for hele flokken. Eller det sker med henblik på at forebygge muligheden af utidige▼
svage individer udviser unormal (dvs. påfaldende) adfærd, der er egnet til
at vække og henlede rovdyrs interesse for hele flokken (ses bl.a. hos
▲geder). Eller det sker med henblik på at forebygge muligheden af utidige
opdagelser under jagten på potentielle byttedyr (ses bl.a. hos ulve).
<!--
Line 357 ⟶ 322:
stik imod dens egne hensigter. På grund af menneskets ekceptionelt
langvarige og stærkt ressourcekrævende barndom, hvorunder al grundlæggende
læring for livet skal finde sted, inden det selv kan stå på egne ben og
håndtere de komplicerede eksisterende livsbetingelser, vil der i
virkeligheden blive tale om et mærkbart socialt ressourcespild, dersom mande svage marginaliseres, afvises, isoleres eller stræbe dem på livet. Cost-benefit-analyser
løser problemet med de svage medmennesker ved at marginalisere dem, afvise
dem, isolere dem eller efterstræbe dem på livet. Cost-benefit-analyser
viser, at det i stedet er til væsentlig større fordel for fællesskabet at
støtte de svage med omsorg, bistand, sygehjælp o.lign. med henblik på, at
deres reducerede ydeevne dog kan nyttiggøres, så de kan sættes i enstand ellertil andenat grad,bidrage såtil defællesskabet. Det er i fuld overensstemmelse
det mindste delvis kan sættes i stand til at bidrage til fællesskabet til
gavn for både dem selv og samfundet. Det er da også i fuld overensstemmelse
hermed, at evolutionen har selekteret visse følelsesmæssige træk hos
mennesket (såsomsom medfølelse, hjælpsomhed, medlidenhed, kærlighed,
solidaritet, loyalitet, beskyttertrang, forældreansvarlighed,og etc.)forældreansvarlighed, der i
reglen vil tilskynde det til spontant at drage medmenneskelig omsorg for de
svage omkring sig inden fori fællesskabet.
En mere frugtbar og opdateret udløber af darwinismen end denne stærkt
Line 377 ⟶ 338:
forskningsdisciplin under betegnelsen ''evolutionspsykologi''. <ref> Buss,
David M.: ”Evolutionary Psychology”, ''Pearson Education,'' NY, 2004.</ref>
Ifølge denne forskningsdisciplinden er det især blandt mennesker med mangestore personlige nederlag i løbet af ungdomsårene, at socialdarwinismen vinder fodfæste. For at dække over egen svaghed
søger nogle af disse personerdem sammen med ligestillede under ledelse af▼
store personlige nederlag i løbet af ungdomsårene, at socialdarwinismen
(eller varianter heraf) vinder fodfæste. For at dække over egen svaghed
▲søger nogle af disse personer sammen med ligestillede under ledelse af
nogle få stærke centrumsfigurer. Lederne, som de helt og fuldt
identificerer sig med, fungerer som forbilleder og beundres navnlig for
deres styrke og handlekraft. På den måde kan svage personer med særligt
lavt selvværd via et eklatant selvbedrag få lejlighed til udadtil at
kompensere for egen svaghed gennem en demonstrativ udstilling af overdreven
styrke, ofte understøttet af ledsagende magtsymboler (fxsom ”rygmærke”,
tatoveringer, partibog o.lign.) – og det alt sammen med henblik på i det
mindste at skaffe sig et vist mål af nødvendig respekt fra de sociale
omgivelser, som tidligere helt har manglet.
Line 393 ⟶ 352:
 
== Almindelige misforståelser ==
En almindelig misforståelse er bl.a. den at Adolf Hitler'sHitlers [[racisme]] var
motiveret af evolutionsteorien. Det er dog ikke rigtigt, at Hitler var
motiveret af evolution, efter someftersom han selv benægtede
[[makroevolution]]<ref>Mein Kampf, vol. 6, kapitel 11</ref> og skrifter,
som indeholder "den primitive darwinismes falske naturvidenskabelige
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Socialdarwinisme"