Rumfærge-programmet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m link + 133, 134 antal døgn
m datid og afløses ikke af Orion
Linje 2:
 
[[Fil:Shuttle Patch.svg|right|250px|Space Shuttle Insignia]]
'''Rumfærge-programmet''' blev planlagt under [[Nixon]]s præsident periode i 1969 og første flyvning med [[NASA]]s [[rumfærge]] var i 1981. NASAs rumfærge er [[USA]]s nuværende fartøj til opsendelse af bemandede rummissioner. Rumfærgen opsendes lodret og kan medbringe en last på 22.700 [[kg]], ud over sin besætning med cirka syv [[astronaut]]er, til lavt jordkredsløb. Under landingen virker rumfærgen som et [[svævefly]], der glider ned gennem [[Jordens atmosfære|atmosfæren]] uden motorkraft og lander på en [[landingsbane]].
 
NASAs rumfærge var [[USA]]s fartøj til opsendelse af bemandede rummissioner fra 1981 til 2011.
Rumfærgen er det eneste bemandede [[rumfartøj]] med vinger, der har opnået kredsløb og landing. Det er også det eneste bemandede rumfartøj der kan genbruges og har været i kredsløb om jorden flere gange. De primære missioner for rumfærgen har været at transportere store laster til kredsløb (herunder adskillige elementer af [[Den Internationale Rumstation]] (ISS), [[Rumteleskopet Hubble]] og jupitersonden [[Galileo (rumsonde)|Galileo]]), virke som et laboratorium i kredsløb om jorden og stå for servicemissioner til Hubble og besætningsrotation på ISS. Rumfærgen kan også indsamle [[satellit]]ter eller andet fra kredsløb og bringe det tilbage til jorden, men denne mulighed bruges yderst sjældent da opsendelser med rumfærgen er så dyre at det for det meste bedre kan betale sig at opsende en helt ny satellit.
 
Rumfærgen blev opsendt lodret og kunne medbringe en last på 22.700 [[kg]], ud over sin besætning med cirka syv [[astronaut]]er, til lavt jordkredsløb. Under landingen fungerede rumfærgen som et [[svævefly]], der gled ned gennem [[Jordens atmosfære|atmosfæren]] uden motorkraft og landede på en [[landingsbane]].
 
Rumfærgen har været det eneste bemandede [[rumfartøj]] med vinger, der har opnået kredsløb og landing. Det har også været det eneste bemandede rumfartøj der kan genbruges og har været i kredsløb om jorden flere gange.
 
Rumfærgen er det eneste bemandede [[rumfartøj]] med vinger, der har opnået kredsløb og landing. Det er også det eneste bemandede rumfartøj der kan genbruges og har været i kredsløb om jorden flere gange. De primære missioner for rumfærgen har været at transportere store laster til kredsløb (herunder adskillige elementer af [[Den Internationale Rumstation]] (ISS), [[Rumteleskopet Hubble]] og jupitersonden [[Galileo (rumsonde)|Galileo]]), virke som et laboratorium i kredsløb om jorden og stå for servicemissioner til Hubble og besætningsrotation på ISS. Rumfærgen kan også indsamle [[satellit]]ter eller andet fra kredsløb og bringe det tilbage til jorden, men denne mulighed bruges yderst sjældent da opsendelser med rumfærgen er så dyre at det for det meste bedre kan betale sig at opsende en helt ny satellit.
 
Rumfærgen kunne også indsamle [[satellit]]ter eller andet fra kredsløb og bringe det tilbage til jorden, men disse muligheder blev sjældent benyttet da opsendelser med rumfærgen er så dyre at det for det meste bedre kunne betale sig at opsende en helt ny satellit.
 
Hvert fartøj blev designet til at skulle holde til 100 opsendelser og dette skulle svare til 10 års brug. Men pga. af omkostninger der var meget højere end forventet har der ikke været nær så mange rumfærgeopsendelser som oprindeligt planlagt.
Programmet har haft i alt fem fartøjer: '''[[Columbia (rumfærge)|Columbia]]''' (1981-2003), '''[[Challenger (rumfærge)|Challenger]]''' (1983-1986), '''[[Discovery (rumfærge)|Discovery]]''' (1984), '''[[Atlantis (rumfærge)|Atlantis]]''' (1985) og '''[[Endeavour (rumfærge)|Endeavour]] ''' (1992) <ref>{{en sprog}} [http://www.nasa.gov/centers/kennedy/shuttleoperations/orbiters/orbiters_toc.html NASA Orbiter Fleet] NASA</ref> plus testfartøjet '''[[Enterprise (rumfærge)|Enterprise]] '''(1977). Den hyppigst opsendte rumfærge er Discovery med 37 gange, den blev opsendt for første gang [[30. august]] [[1984]].
 
Programmet har haft i alt fem fartøjer: '''[[Columbia (rumfærge)|Columbia]]''' (1981-2003), '''[[Challenger (rumfærge)|Challenger]]''' (1983-1986), '''[[Discovery (rumfærge)|Discovery]]''' (1984-2011), '''[[Atlantis (rumfærge)|Atlantis]]''' (1985-2011) og '''[[Endeavour (rumfærge)|Endeavour]] ''' (1992-2011) <ref>{{en sprog}} [http://www.nasa.gov/centers/kennedy/shuttleoperations/orbiters/orbiters_toc.html NASA Orbiter Fleet] NASA</ref> plus testfartøjet '''[[Enterprise (rumfærge)|Enterprise]] '''(1977). Den hyppigst opsendte rumfærge er Discovery med 37 gange, den blev opsendt for første gang [[30. august]] [[1984]].
Den tidligste planlægning af rumfærge-programmet startede i de sene 1960'ere og programmet har domineret NASAs bemandede aktiviteter siden midten af 1970'erne. Ifølge ''The vision for space exploration'' skal rumfærgen bruges til at færdiggøre ISS inden [[2010]] hvorefter den vil blive pensioneret og afløst af [[Orion (rumfartøj)|Orion]] fartøjet, der forventes klart i [[2015]].
 
Den tidligste planlægning af rumfærge-programmet startede i de sene 1960'ere og programmet har domineret NASAs bemandede aktiviteter siden midten af 1970'erne. Ifølge ''The vision for space exploration'' skalskull rumfærgen bruges til at færdiggøre ISS inden [[2010]] hvorefter den vilville blive pensioneret og afløstskulle afafløses af [[Orion (rumfartøj)|Orion]] fartøjet, dermen forventesdisse klartplaner iblev [[2015]]ændret pga. præsident skift.
 
I år [[2009]] harvar det været til overvejelse hos den nyvalgte præsident [[Barack Obama]] om rumfærge-flyvningerne skal forlænges yderligere.<ref>[http://ing.dk/artikel/93219-rumfaerger-paa-obamas-hasteliste Rumfærger på Obamas hasteliste] Ingeniøren</ref> Der er afsat penge på budgettet til at fuldføre de resterende planlagte flyvninger og i tilfælde af forsinkelser eller andre problemer har rumfærge-programmet fået et års længere levetid frem til [[2011]]. <ref>{{en sprog}} [http://billnelson.senate.gov/news/details.cfm?id=310613& Senate budget panel: Shuttle can fly another year] billnelson.senate.gov</ref>
 
== Nødsituationer ==